Rettelser til DKF’s bestemmelser i gang

Nyheder

Som det fremgår af vores vedtægter, så skal DKF’s bestyrelse løbende foretage en revision af de nationale fælles konkurrencebestemmelser, nationale kaproningsbestemmelser for sprint, nationale kaproningsbestemmelser for maraton, udmærkelser og DKF’s forretningsgang. Dette arbejde er netop gået i gang for i år. Formålet er at bringe bestemmelserne up to date. Arbejdet offentliggøres efter Årsmødet. Der bliver kigget på følgende §§. Nationale fælles konkurrencebestemmelser s 20 om Vandrepokal – dette foreslås slettet s 21 om Appel – her skal der bringes overensstemmelse mellem tidsfrister for appel på side 14 og side 21. s 22 om Danmarksmesterskaber – her skal der bringes overensstemmelse mellem tidsfrister på side 22 og side 70. Nationale kaproningsbestemmelser for sprint s. 27 om kontrol af bådtyper – sprint – her skal tekst bringes i overensstemmelse med praksis. s 28 om starterassistent-sprint – Starterassistenter er beskrevet to gange – dette sammenskrives, så der kun fremstår én beskrivelse. s 30 om bådkontrollør-sprint – antal både, der skal kontrolleres står allerede s 27. s 31 om protester – sprint – her skal reglen om, hvornår en overdommer skal informere modparten om at protesten er indgivet præciseres? s 34 om DM-Sprint – her tilføjes Dame C2 200 m, Drenge U14 C1 2500 m, Drenge U14 C2 500 m s 37 om Heats og finaler – sprint – her tilføjes C finale Nationale kaproningsbestemmelsr for maraton s 44 – som side 31 Udmærkelser i Dansk Kano og Kajak Forbund s 61 om jættermærker – afsnittet fjernes. DKF’s forreningsgang s 68 om kørselsgodtgørelse – takst for kørselsgodtgørelse ensrettes. s 70 om Terminslisten – her ændres datoer i proceduren.  

Havplan: friluftslivets stemme i 2018

Klub & Miljø & Sikkerhed

I juli 2014 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den lovgivning, som skal skabe en fælles ramme for maritim fysisk planlægning i Europa. EU-landene vil frit kunne planlægge deres egne havaktiviteter, men lokal, regional og national planlægning i fælles farvande vil blive mere forenelig gennem et sæt fælles minimumskrav. Havplanloven var i høring i 2015 og planerne skal være klar til EU godkendelse i 2021. Problemet er bare, at friluftsliv-og sportssektorer er ikke nævnt som samtalepartnere i Direktivet. Det betyder, at de har ingen indflydelse på, hvordan vindmøllerparker, dambrug, muslingefarme o.l. skal placeres og planlægges. Efter opfordring fra DKF og flere andre “blå” organisationer, oprettede Friluftsrådet et netværk, som skulle arbejde for at få politisk fokus på havfriluftslivet. En af resultaterne var at Søfartstyrelsen, som er ansvarlig for udvikling af havplanen, inviterede organisationerne til deres workshop om planlægning af havet  januar 2018. Workshop om geografiske datas relevans for havplanen Søfartsstyrelsen ønsker et solidt vidensgrundlag for Danmarks første havplan, og en ganske stor del af workshoppen var da også centreret om at skaffe overblik over nødvendig viden og dens form. i 2015 støttede Friluftsrådet en forskningprojekt i Københavns Universitet, som gik kort sagt ud på at kortlægge, hvem brugte havet. Roerne var flittige brugere af databasen, så kajakkernes tilstedeværelse ud på havet er vel dokumenteret. Søfartstyrelsen ønsker dog mere information om klubbernes placering, deres vante kajakruter m.m. og DKF arbejder nu på at inkludere data i Søfartstyrelsens digitale værktøj. Friluftsrådets lobbyarbejde Der er et ønske fra organisationerne om, at Friluftsrådet står i spidsen for en politisk lobbyisme, gerne i samarbejde med andre nationale organisationer med interesse i sport og friluftslivet. Arbejdet handler om at få det rekreative og turismesektoren ind i havplanen, ved at vise den samfundsmæssige gevinst der ligger i at befolkning dyrker sport og kommer ud på de danske kystområder.

Kystlinjen ændrer sig og loven følger med

Klub & Miljø & Sikkerhed

Regeringen vil ændre loven om kystbeskyttelse, med bl. a. ny kompetencefordeling og kortere sagsbehandlingstider. Friluftsrådet har sendt vores allesammens svar til regeringens høring vedr. kystbeskyttelsesloven. Generelt ønsker organisationerne, at de danske kyster i vid udstrækning bør fastholdes som naturlige uberørte kyster uden tekniske indgreb og at den naturlige kystdynamik bør accepteres langt hen ad vejen. Kystbeskyttelsen bør kun foretages i et begrænset omfang og kun efter helhedsorienterede afvejninger af en række hensyn, herunder rekreative hensyn og landskabs- og naturhensyn. Regeringen ønsker sammen med KL, at myndighedskompetencen til at meddele kystsikringstilladelser overgår til kommunerne og ønsker samtidig at reducere antallet af afgørelser, der skal træffes og i denne forbindelse også antallet af mulige klager i forbindelse med de enkelte kystsikringsanlæg. Friluftsrådet er enig i at der skal sikres en helhedsorienteret tilgang til kystbeskyttelsen, men mener at lovforslaget på en række områder går alt for langt i sine bestræbelser på at etablere en mere omkostningseffektiv og helhedsorienteret kystsikringsproces. Flere af elementerne i udkastet til lovforslag fører til en forringelse af administrationen af en række andre lovområder og ikke mindst forringer det borgernes retssikkerhed, ved at give borgerne ringere mulighed for at interagere i kystsikringsprocessen. Læs Friluftsrådets høringssvar HER