Verdenshave er i krise, og vandsportsforbundene vil være en del af løsningen
Samarbejdsnetværket mellem Dansk Forening for Rosport, Dansk Kano og Kajak Forbund og Dansk Sejlunion er nu medlem af Tænketanken HAV.
Samarbejde er vejen ud af krisen
Der er kamp om vandressourcerne, og sektorer som fiskeri, boligbyggeri og landbrug har været meget synlige i debatten. Men man har ikke hørt så meget om danskeres ret til at ro eller sejle i havområderne. Hvordan påvirker den nuværende udvikling med døende biodiversitet, flere vindmøller og andre lignende tendenser, vores aktiviteter ud på havet?
De tre forbund vil gerne bygge relationer med andre organisationer, der kan være med til at skabe viden og synlighed omkring disse udfordringer.
Hvordan kan et medlemskab i Tænketanken HAV bidrage til klubbernes aktiviteter ud i havet?
Tænketanken Hav samler viden og skaber samarbejde mellem virksomheder, borgere og beslutningstagere om at sikre en genopretning af havet og en omstilling af alle sektorer og aktiviteter, der påvirker havet.
Den viden og aftaler der vil blive begået i de kommende år om havets ressourcer vil have indflydelse på vores medlemmers aktiviteter, og derfor vil forbundene være med i de fora, hvor rammerne for roere, padlere og sejlere bliver diskuteret. Denne viden skal sendes løbende til klubberne, så de er informeret om de tiltag der planlægges for det maritime miljø.
Hvorfor er det vigtig at vi er med i Tænketanken HAV?
Et medlemskab hos Tænketanken HAV vil give forbundene en mulighed for at møde og påvirke offentlige og private interesseorganisationer med interesser ud på havet.
Dette netværk vil skabe den nødvendige viden om, hvordan vi bedst kan bidrage til arbejde med at få større biodiversitet i vores hav.
Forbundene ser også muligheder for at etablere partnerskaber med andre medlemmer af tænketanken, der vil være med til definere den gradvise omstilling af de sektorer og aktiviteter, der påvirker havet.
Om Tænketanken Hav:
Tænketankens mission:
“Tænketanken Hav er sat i verden for at sikre et sundt og rent hav, hvor den måde, vi bruger havet på, sker på en bæredygtig måde med respekt for dyre- og planteliv.”
Tænketanken er etableret som en forening for medlemmer fra både virksomheder og organisationer samt forskere og privatpersoner.
Tænketanken støttes af Velux Fonden for en periode på mindst fem år. Velux fonden har hensat 75 mio.kr. til at støtte tænketanken.
Læs mere på www.taenketankenhav.dk
Om forbundenes samarbejde:
DS, DKF og DFfR er gået sammen i et 4 årigt samarbejde, hvor fokus er på adgang til vandet, gode faciliteter på land og til vands samt forbundenes miljøarbejde og grønne profil.
Med den nye partnerskabsaftale ønsker forbundene at påvirke bl.a.de store kyst- og klimasikringsprojekter, og deltager i debatten omkring adgang og brug af havet.
Vil du høre mere om samarbejdet og forbundets arbejde med miljø og bæredygtighed? Ring til Irene Hurtado Lauridsen på 60658692 eller send en mail til il@kano-kajak.dk