NUM: Dansk dominans, men de andre rykker tættere på

19 guldmedaljer til Danmark   Som ventet var de unge danske kajaktalenter i årgangene U16, U18 og U21 dominerende på førstedagen af de nordiske ungdomsmesterskaber i Silkeborg. Det vidner 19 danske guldmedaljer i 34 løb om. Men den danske dominans har trods de mange sejre ikke været så udtalt som tidligere år. Således vandt Danmark 50 guldmedaljer sidste år i Finland ud af 58 mulige, og året før kom danskerne øverst på podiet 45 gange. Med 24 løb tilbage i morgen, søndag, kan Danmark altså højest nå op på 43 guld i tilfælde af sejre i alle de resterende løb. –          Resultaterne på førstedagen fortæller os, at især Norge, men også Sverige og Finland har højere niveau end de sidste to år i kombination med, at vi generelt nok er gået en lille smule ned i niveau på vores landshold, siger Dansk Kano og Kajak Forbunds talentchef og U-landstræner, Finn Pape. Blandt de danske talenter, der holdt højt niveau på førstedagen, var U18-roeren Rasmus Knudsen fra Lyngby Kanoklub med fire guldmedaljer i fire løb. U16-roeren Laura Ljungholm fra Køge Kajakklub vandt tre guldmedaljer, og samme antal førstepladser nåede Magnus Sibbersen fra Hvidovre Kajakklub op på i samme årgang.

NUM: Danmark på hjemmebane i Silkeborg

69 kajaktalenter udtaget til nordiske ungdomsmesterskaber i Silkeborg   Når Silkeborg Kajakklub i samarbejde med Dansk Kano og Kajak Forbund arrangerer de nordiske ungdomsmesterskaber, NUM, i weekenden 5. og 6. august på Silkeborg Langsø, så skal 69 danske kajaktalenter forsvare de danske farver i årgangene U16, U18 og U21. – Udtagelsen til NUM viser den store bredde i vores talentudvikling i de forskellige årgange, og det bliver især spændende at følge de helt unge roere, som for første gang stiller op til et stort mesterskab. Her får vi mulighed for at holde øje med, hvor godt de præsterer i konkurrence med jævnaldrende talenter fra Norge, Sverige og Finland, siger Dansk Kano og Kajak Forbunds talentchef og U-landstræner, Finn Pape. På nordisk plan er Danmark længder foran de øvrige lande på udvikling af talenter. Sidste år tog de danske kajaktalenter 50 ud af 58 mulige guldmedaljer, og året før var det 45. – Med det niveau, vores roere er udtaget på, forventer jeg, at vi også i år tager mange medaljer. Jeg er sikker på, at alle vores roere vil gøre det, så godt de kan, og så må vi se, hvad de andre lande stiller med, siger Finn Pape. I den forbindelse mener han, at hjemmebanefordelen kan spille ind. – Det giver nok en ekstra tryghed, at vores roere kender Silkeborg og rostadion. Samtidig forventer jeg stor opbakning fra publikum i almindelighed og forældre i særdeleshed. Den støtte kan kun være med til at give vores roere ekstra kampgejst, siger han. Silkeborg Kajakklub har i øvrigt lagt op til en storslået åbning af mesterskaberne fredag aften. Her vil Prinsens Musikkorps underholde og spille nationalmelodier, når de respektive landshold med samlet op mod 300 roere og ledere marcherer ind på stævnepladsen i bedste OL-stil, med fanebærere og i landsholdspåklædning. Åbningsceremonien holdes i Sølystparken under åben himmel og med kig ud over robanerne og det nyopførte Søsportens Hus med tilhørende tilskuertribuner. Under mesterskaberne, lørdag, bliver Søsportens Hus officielt indviet med Åbent hus og rundvisning i de nye lokaler.   For yderligere oplysninger: Talentchef og U-landstræner Finn Pape: Mobil 3042 4433. Yderligere info og resultater: https://silkeborg-kajakklub.org/nordicsprint2017     De danske deltagere:     Herre U16 Jacob Fogh Iversen Holte Roklub Magnus Sibbersen Hvidovre Kajakklub Nikolai Thomsen Marselisborg Kajak Club Mikkel Guldberg Silkeborg kajakklub Frederik Jepsen Lyngby Kanoklub Thor Jensen Vallensbæk Kano og Kajak Club Sigurd Stær Sørensen Nybro Furå Kano og Kajakklub Bendeguz Sandor Jakab Lyngby Kanoklub Oliver Vidø Vallensbæk Kano og Kajak Club Gustav Sloth Meng Hellerup Kajakklub Phillip Knudsen, Lyngby Kanoklub   Dame U16 Laura Ljungholm Køge Kajakklub Katrine Jensen Maribo Kajakklub Mathilde Roed Køge Kajakklub Sara Milthers Hellerup Kajakklub Emilie Markussen 361 Kano og Kajakklub Anna Find Hansen Vallensbæk Kano og Kajak Club Julie Borup Olsen Sorø Kajakklub Mia Christiansen Maribo Kajakklub Pernille Kuijers Hostrup Vallensbæk Kano og Kajak Club Laura Christensen Sorø Kajakklub Anna Arvad Vejle Kajakklub Lærke Langelund Silkeborg Kajakklub Freya Møbjerg Nybro Furå Kano og Kajakklub Julie Obel 361 Kano og Kajakklub     Herre U18 Simon Schuldt-Jensen Holte Roklub Rasmus Knudsen Lyngby Kanoklub Rasmus Alsbæk Maribo Kajakklub Gustav Skovsager Silkeborg Kajakklub Christian Farstad Silkeborg Kajakklub Victor Gairy Aasmul Holte Roklub Asger Rasmussen Amager Ro- og Kajakklub Malthe Hansen Vejle Kajakklub Mads Holm Silkeborg Kajakklub William Gravlund Hellerup Kajakklub Asbjørn Lolk-Hansen Kano og Kajakklubben Nord Thorbjørn Rask Silkeborg Kajakklub Martin Jørgensen Maribo Kajakklub Mark Eger Schrøder Vallensbæk Kano og Kajak Club   Dame U18 Emma Bock Hellerup Kajakklub Mette Hemmingsen Sorø Kajakklub Josefine Balslev-Erichsen Holte Roklub Helene Fabrin-Brasted Vallensbæk Kano og Kajak Club Anne Hauge Sørensen Køge Kajakklub Nanna Brandt Pedersen Silkeborg Kajakklub Caroline Emilie Faurschou Silkeborg Kajakklub Frederikke Hauge Mathiesen Lyngby Kanoklub Frederikke Maretti Silkeborg Kajakklub Selma Kamuk Sorø Kajakklub Mette Borring Vejle Kajakklub Karoline Bergenforf Kano og Kajakklubben Esrum sø Cecilie Ebbesen Skovshoved Roklub   Herre U21 Tommas Nielsen Vallensbæk Kano og Kajak Club Søren Maretti Silkeborg Kajakklub Rasmus Brandenhoff Lind Vallensbæk Kano og Kajak Club Mads Thomsen Silkeborg Kajakklub Emil Skovgaard Silkeborg Kajakklub Emil Kræmer Silkeborg Kajakklub Kristian Brandstrup Nybro-Furå Kano og Kajakklub Rasmus Vium Madsen Silkeborg Kajakklub Jonathan Dagnæs Silkeborg Kajakklub Frederik Faurschou Silkeborg Kajakklub Nicolai Winther Silkeborg Kajakklub   Dame U21 Katrine Græsbøll Christensen Silkeborg Kajakklub Ida Hugod 361 kano og Kajakklub Anne-Sofie Winther Silkeborg Kajakklub Alexandra Sch. Svendsen Silkeborg Kajakklub Freya Vium Madsen Silkeborg Kajakklub Benedicte Maul Silkeborg Kajakklub

Finn Pape: U-VM lover godt for fremtiden

U-VM kajak: To bronzemedaljer til Danmark I konkurrence med 900 af verdens bedste roere fra 62 nationer, lykkedes det for de danske kajaktalenter at kvalificere sig til hele 17 ud af 18 mulige finaler ved U-VM for juniorer og U23 i Pitesti, Rumænien, der sluttede søndag. Af de 17 finaler var der en enkelt C-finale, fem B-finaler og 11 VM-finaler, hvor det blev til to gange bronze, begge medaljer roet hjem af herrejuniorer, lørdag af Rasmus Knudsen fra Lyngby i 1.000 meter enerkajak og søndag af samme Rasmus Knudsen i firerkajakken sammen med Holte-roerne Simon Schuldt-Jensen og Victor Gairy Aasmul samt Maribo-roeren Rasmus Alsbæk. – Vi er super glade og stolte over de to bronzemedaljer. Vores herrejuniorer formåede virkelig at vise deres bedste på dagen i et meget hårdt internationalt selskab. I de øvrige VM-finaler fik vores roere også at mærke, at niveauet er meget højt til et VM, så selv om det her blev til sekundære placeringer, så roede alle op til deres bedste. Og med 11 VM-finaler og samlet 17 finaler, som var fordelt på begge årgange, begge køn og alle bådtyperne enerkajak, toerkajak og firerkajak, fik vi vist den store bredde i vores talentudvikling. Det lover godt for fremtiden, at vi er i stand til at udvikle så bredt og være med helt fremme, hvor der internationalt bliver kæmpet om medaljerne til både EM og VM, siger Dansk Kano og Kajak Forbunds talentchef og U-landstræner, Finn Pape. Hvor der lørdag var vanskelige forhold med hård modvind i Pitesti, var der søndag næsten vindstille og fair forhold på alle baner. – Alle vores roere oplevede, at der søndag var fair forhold, og alle roede op til deres bedste, og selv om nogle både nok havde håbet på bedre resultater, så er det bare svært til et VM, hvor alle nationer møder frem i superform. I det selskab skal man virkelig ramme både dagen og løbet for at kunne gøre sig gældende helt fremme i kampen om de bedste placeringer. Det er også en god lære og god erfaring, som vores roere kan tage med, siger Finn Pape. Efter VM rejser de bedste U23-roere med seniorlandsholdet på træningslejr i Ungarn, mens de yngste fra landsholdene i næste weekend stiller op til de nordiske ungdomsmesterskaber, der i år bliver afviklet på hjemmebane i Silkeborg. – Det er glade roere, der nu rejser til Ungarn eller hjem. Internt på holdet har der været en fantastisk opbakning og kammeratskab, hvor alle har hjulpet hinanden og støttet hinanden. Det er dejligt at se, at de fungerer så godt sammen og virkelig har lyst til at gøre deres bedste og være med på det her niveau, siger Finn Pape.   For yderligere oplysninger: Talentchef og U-landstræner Finn Pape – Mobil 3042 4433.   Søndagens finaleresultater ved U-VM: plads C-finale HU18 K1 200 m – Gustav Skovsager, Silkeborg Kajakklub. plads B-finale DU23 K1 200 m– Emma Aastrand Jørgensen, Maribo Kajakklub. plads A-finale DU18 K1 200 m – Mette Hemmingsen, Sorø Kajakklub. plads B-finale DU18 K1 500 m –Helene Fabrin-Brasted, Vallensbæk Kano og Kajak Club. plads A-finale HU18 K4 500 m – Rasmus Alsbæk, Maribo Kajakklub, Rasmus Knudsen, Lyngby Kanoklub, Simon Schuldt-Jensen, Holte Roklub, Victor Gairy Aasmul, Holte Roklub. plads A-finale DU23 K1 500 m – Emma Aastrand Jørgensen, Maribo Kajakklub. plads A-finale HU18 K1 500 m – Gustav Skovsager, Silkeborg Kajakklub. plads A-finale DU18 K2 500 m – Mette Hemmingsen, Sorø Kajakklub, Emma Bock, Hellerup Kajakklub. plads A-finale DU23 K2 500 m – Line Langelund, Silkeborg Kajakklub, Bolette Nyvang, Hellerup Kajakklub.

U-VM: 17 finaler til danmark og to bronzemedaljer

Toerkajak lukkede U-VM med ottendeplads Ved mesterskabernes sidste løb i Rumænien var Line Langelund fra Silkeborg Kajakklub og Bolette Nyvang fra Hellerup Kajakklub med i VM-finalen over 500 meter toerkajak for U23. Danskerne kom i mål på ottendepladsen i en finale, der blev vundet af Polen. Samlet facit for de unge danskere ved VM blev 17 finaler ud af 18 mulige, fordelt på 11 VM-finaler, fem B-finaler og en C-finale. I VM-finalerne blev det til to bronzemedaljer.