World Cup sprint, Duisburg – World Cup maraton, Bærum – Lørdagens program

World Cup sprint, Duisburg – World Cup maraton, Bærum – Lørdagens program   Sprint Semifinale 09.45 DK1 200 m – Emma Aastrand Jørgensen, Maribo Kajakklub 1-3 A-finale   Finale 12.09 – HK1 1.000 m – René Holten Poulsen, Maribo Kajakklub   Semifinale 15.12 – DK1 500 m – Pernille Knudsen, Maribo Kajakklub 15.24 – Emma Aastrand Jørgensen, Maribo Kajakklub 1-3 A-finale   15.30 HK2 1.000 m – René Holten Poulsen/Nils Boe, Maribo Kajakklub 15.37 HK2 1.000 m – Rasmus Knudsen, Lyngby Kanoklub/Morten Graversen, Silkeborg Kajakklub 1-3 A-finale   Indledende heat 17.30 DK4 500 m – Emma Aastrand Jørgensen, Maribo Kajakklub/Line Langelund Eriksen, Silkeborg Kajakklub, Julie Frøund Funch, Vallensbæk kano og Kajak Club/Bolette Nyvang Iversen, Hellerup Kajakklub   Resultater: http://results.imas-sport.com/kanuduisburg/regatta.php… Livestream: https://www.canoeicf.com/…   Maraton   Finale short track HK1 11.25 Mads Brandt Pedersen, Silkeborg Kajakklub Martin Møller, Maribo Kajakklub   Resultater: https://racemanager.no/en/results/competition/369121/ Info: http://vm2020.no/information

World Cup-maraton: Mads og Martin i short track-finale

World Cup-maraton: Mads og Martin i short track-finale   De danske deltagere førte sig frem på flotteste vis, da World Cup maraton i norske Bærum fredag eftermiddag blev åbnet med indledende heats i short track over 3.400 meter. Her lykkedes det for Mads Brandt Pedersen fra Silkeborg Kajakklub og Martin Møller fra Maribo Kajakklub at kvalificere sig til lørdagens World Cup-finale. Mads Brandt Pedersen ved at vinde det heat, hvor også Martin Møller var med og kom ind på ottendepladsen. I det andet heat var Silkeborg-roerne Søren Marretti og Emil Kræmer med. Her blev Søren nummer 13 og Emil nummer 17. World Cup-finalen ros lørdag klokken 11.25. Søndag gælder det de lange distancer.

Toerkajakker videre til semifinaler

Toerkajakker videre til semifinaler   De to danske toerkakajkker over den olympiske 1.000 meter kom begge videre fra indledende heats fredag eftermiddag ved World Cup i Duisburg. Kravet til danskerne var en plads blandt de seks bedste for at nå lørdagens semifinaler, og det indfriede Rasmus Knudsen og Morten Graversen med en tredjeplads, mens René Holten Poulsen og Nils Boe tog sjettepladsen i deres heat i pæn afstand fra Japan på syvendepladsen. I begge heats tog Tyskland sejren. Indledende heats for toerkajakkerne var sidste løb med dansk deltagelse på førstedagen af World Cup i Duisburg.

Sikre semifinaler til Pernille og Emma

Sikre semifinaler til Pernille og Emma   Både Pernille Knudsen og Emma Aastrand Jørgensen, begge Maribo Kajakklub, kom sikkert videre til semifinalerne i 500 meter enerkajak ved World Cup i Duisburg. Fredag eftermiddag stod den på indledende heats, og Pernille Knudsen viste vejen for sin klubkammerat med en overbevisende præstation. Den regerende U23-europamester på distancen lagde sig i front fra start, og selv om engelske Rebeka Simon på de sidste 200 meter forsøgte at true danskeren og en kort overgang fik roet sig forbi, så svarede danskeren flot tilbage med et uimodståeligt ryk og vandt en sikker sejr. Emma Aastrand Jørgensen, der i sidste uge blev femmer i finalen i Poznan, avancerede til semifinalerne via en andenplads i sit indledende heat efter Ivana Mladkova fra Slovakiet. Semifinalerne ros lørdag eftermiddag.  

René Holten klar til World Cup-finale

René Holten klar til World Cup-finale   René Holten Poulsen får mulighed for at revanchere den skuffende sidsteplads i Poznan i sidste uge, da han fredag eftermiddag kvalificerede sig til World Cup-finalen i 1.000 meter enerkajak ved stævnet i Duisburg. I semifinalen havde danskeren selskab af den regerende verdensmester og sidste uges vinder, Fernando Pimenta fra Portugal, og de to dominerede løbet hele vejen med Pimenta i front fra start til slut. Danskeren fulgte lige efter på andenpladsen. World Cup-finalen ros lørdag klokken 12.09.