Hvornår:
27. september 2015 kl. 09:00 – 16:00 Europe/Copenhagen Tidszone
2015-09-27T09:00:00+02:00
2015-09-27T16:00:00+02:00
Hvor:
Kerteminde kajakklub
Kontakt:
Mikael Andersen

Tour de Kerteminde er et indsamlingsløb til fordel for verdens fattigste, og al overskud går direkte til Folkekirkens Nødhjælp.

Løbet er primært et motionscykelløb med 1.000 deltagere, men vi tilbyder også en unik naturoplevelse på Kertinge Nor/Kerteminde Bugt, hvor alle typer af kajakker og kanoer samt baglænsroere kan deltage. Vi håber derfor, at aktiviteterne på vandet vil tiltrække roere fra hele landet.

Den smukke rute går fra Munkebo Sejl- og Roklub via Kertinge Nor/Kerteminde Bugt til Kerteminde Kajakklub, hvor der venter deltagerne et velforsynet depot – herefter går turen tilbage til Munkebo Sejl- og Roklub igen. I alt 18 kilometer.

Alle deltagere tidsregistreres med chips, og flot diplom med navn og tid kan downloades efter løbet.

Tour de Kerteminde er kendt som et hyggeligt løb med gode depoter. Alle deltagere får rundstykker og kaffe inden start, og i depotet får man juice, kage og frugt. Når man kommer i mål står vi klar ved grillen med store pølser og brød.

Målområdet vil være fyldt med spændende stande og masser af tilskuere. Børn kan deltage gratis på den lukkede cykelbane.

 

Læs mere her: www.tourdekerteminde.dk