ATK Modul Kursus

You are here:

ATK kursus er en mini træneruddannelse på 2 x 3 timer

Formålet er at give alle, der ikke har en træneruddannelse, men arbejder med børn og unge i klubberne, værktøjer til, hvordan man udvikler roerne.

Billede ATK kursus

Niveauet for at deltage på kurset er ikke afgørende. Dette kursus målretter sig bl. a. til forældre, som gerne vil være hjælpetrænere, eller unge roere, som savner nye udfordringer i kano- og kajaksporten.

Kurset tager udgangspunkt i ATK kompendiet

I kurset bliver der lagt vægt på fire kapitler fra ATK kompendiet. Bl. a. gennemgås:

  • Hvordan børn udvikler sig fra 10-12 årige frem mod senior, og hvordan man arbejder med de forskellige aldersgrupper.
  • Effektiv teknik og hvordan man arbejder med denne.
  • Korrekt træningsmængde  for den givne aldersklasse.

Kurser holdes i hele landet

Kurset er på 2 x 3 timer og afholdes rundt om i landet typisk på hverdagsaftener. Der vil også være mulighed for at kursets alle 6 timer lægges sammen og afholdes en dag i en weekend
Kurset er teoretisk, da det prioriteres at nå så meget som muligt på de 6 timers varighed, som kurset har.

På 1. modul gennemgås

  • Kapitel 1: “Børns udvikling – set i et træningsperspektiv”
  • Kapitel 5: “Det udviklende talentmiljø”

På 2. modul gennemgås

  • Kapitel 2: “Effektiv teknik, teknisk og motorisk træning”
  • Kapitel 3: “Fysisk træning og fysiologi”

Det er ikke et krav, at modulerne tages i rækkefølge, men begge skal være gennemført før bestået kursus.

Datoer og sted for kursus afhænger af antal tilmeldte. Typisk afholdes kurset rundt i forskellige klubber. Kurserne udbydes via kalenderen, DKF shoppen, Hjemmesiden samt Facebook.

Ønsker klubben et kursus afholdt, kan I kontakte Børn- og ungekonsulent Rasmus Birkkjær Bertelsen.

Børn- og Ungekonsulent

Rasmus Birkkjær Bertelsen

E-mail rbb@kano-kajak.dk

Tlf.: 48 80 90 03