PaddlePlay – en legesamling til inspiration
DKF’s har udviklet et koncept for børnetræning, som blev lanceret i 2010.
Da man som træner godt kan savne lidt inspiration, hvis tasken er tom, har DKF udviklet en “legedatabase”, som er koblet til PaddlePower. Denne legesamling har vi døbt PaddlePlay, som i første omgang er tænkt som en hjælp til B&U trænere, der mangler nogle lege til at få trænet færdighederne ind i børnene på en sjov måde.
Det bliver en aktivitetsdatabase, hvor man kan finde lege via forskellige søgeord/tags så som: Færdigheder, Vand/land, Bådtype. I næste version af databasen, vil de lege, der passer til bestemte niveauer i PaddlePower være mærket med et “PaddlePlay”, så man kan se sammenhængen og nå hen mod en sjov “plan” for træningen.
Download PaddlePlay’s 10 sjove lege som PDF:
Vær med til at udvikle databasen
PaddlePlay er dannet ved at samle lege der allerede findes i DKF – både hos B&U trænere og i eksisterende materiale. Den er dog i sin spæde start, men planen på længere sigt er, at alle skal kunne lægge gode lege og aktiviteter ind i databasen, så den vokser.
Alle brugere skal være med til at “rate” legene og give kommentarer, så vi finder de bedste og sørger for at kryptiske formuleringer ændres. Har du flere lege der skal i databasen, så giv os dem hér, og hvis I gerne vil filmes og fotograferes – eller selv har gjort det og gerne vil have dem i databasen, så tag fat i Rasmus Birkkjær Bertelsen, på rbb@kano-kajak.dk
Her kan du se 10 lette og sjove lege, som alle kan bruge i forbindelse med børnetræningen. Vi anbefaler, at du printer dem og vise dem til børnene før træningen starter.