VM maraton: Sjettepladser sender danskere i Short Race-finaler

VM maraton: Sjettepladser sender danskere i Short Race-finaler   Emilie Rosenkilde fra Nybro-Furå Kano og Kajakklub og Nicolai Winther fra Silkeborg Kajakklub kom begge videre fra indledende heats og til finalerne i enerkajak i Short Race for seniorer ved VM maraton i Kina torsdag formiddag, lokal tid. Begge danskere sluttede på sjettepladsen i det indledende heat. Damernes finale ros klokken 9.40 dansk tid, herrefinalen en time senere.  

VM maraton: Vallensbæk-piger førte sig flot frem

VM maraton: Vallensbæk-piger førte sig flot frem   Anna Find Hansen og Pernille Hostrup fra Vallensbæk Kano og Kajak Club førte sig flot frem, da de to klubkammerater åbnede VM maraton i Kina torsdag morgen ved at besætte sjette- og syvendepladsen i damejuniorernes konkurrence i enerkajak. Som ventet blev løbet domineret af de ungarske storfavoritter, den regerende verdensmester Zsoka Csikos og Eszter Rendessy, der hurtigt tog føringen. Anna Find Hansen hægtede sig på favoritterne, men måtte slippe efter en halv omgang og lod sig siden glide tilbage i tredje gruppe, hvor Pernille Hostrup befandt sig. Herfra roede de to klubkammerater sammen til de flotte placeringer. 27 ud af 29 deltagere fuldførte løbet. De to ungarere holdt sammen til sidste overbæring, hvor Rendessy roede fra sin landsmand og blev ny verdensmester. Bronzen tog spanske Celia Toledo sig af. Torsdag morgen var herrejuniorerne i enerkano også på vandet. Her blev det til en niendeplads blandt de 14 deltagere for William Anker Scales fra Nybro Furå Kano og Kajakklub. I enerkano blev det også til ungarsk guld og sølv. Verdensmester blev Benedek Horvath foran Kristof Kollar.  

VM maraton – torsdagens program

VM maraton – torsdagens program   02.30 DU18 K1 Pernille Hostrup, Vallensbæk Kano og Kajak Club Anna Find Hansen, Vallensbæk Kano og Kajak Club   02.33 HU18 C1 William Anker Scales, Nybro-Furå Kano og Kajakklub   04.45 DS K1  Short Race – heat 1 Emilie Rosenkilde, Nybro-Furå Kano og Kajakklub   05.35 HS K1 Short Race – heat 1 Nicolai Winther, Silkeborg Kajakklub      06.45 HU18 K1 Nikolaj Thomsen, Marselisborg Kajak Club Philip Knudsen, Lyngby Kanoklub      10.15 DS K1 Short Race – finale   10.40 HS K1 Short Race – finale   Livestream: https://www.canoeicf.com/canoe-marathon-world-championships/shaoxing-2019 Resultater: http://shaoxing2019.spotfokus.com/index.php?gmt=2&gmt2=-120

VM Maraton

VM maraton: Historisk EM-succes skal følges op i Kina   Med en historisk EM-succes i bagagen, er det danske maratonlandshold i kano og kajak et hold, der skal regnes med blandt de forreste i felterne, når kinesiske Shaoxing fra torsdag til søndag er vært for årets VM. Hele 16 atleter, 12 herrer og fire damer, har Dansk Kano og Kajak Forbund udtaget til mesterskaberne. – På forhånd udtog vi medaljetagerne fra EM, mens de øvrige har sikret sig en plads gennem iagttagelses- og kvalifikationsstævner. At vi kan sende 16 atleter til Kina, afspejler den gode udvikling i maratonsporten, og på papiret stiller vi med et stærkt og kvalificeret hold til VM, siger sportschef Lars Robl. Silkeborg Kajakklubs Mads Brandt Pedersen og Thorbjørn Rask må sammen med Marselisborg Kajak Clubs Nikolai Thomsen og Lyngby Kanoklubs Philip Knudsen på forhånd tilskrives de største chancer for at komme på podiet. Mads Brandt Pedersen skrev dansk maraton-historie, da han i juli blev dobbelt europamester i enerkajak for U23 og senior. I Kina stiller han op i begge løb, og mens han tidligere har været på podiet i U23, så jagter han sin første medalje i seniorrækken. Her venter dog hård modstand fra især Sydafrika, for efter et års fravær fra enerkajak, gør den syvdobbelte verdensmester og levende legende, Hank McGregor, comeback. Thorbjørn Rask skrev historie sidste år, da han blev dobbelt verdensmester for U18 i enerkajak og i toerkajak sammen med Nikolai Thomsen. I år er han rykket op i U23, hvor han vandt sølv til EM efter Mads Brandt Pedersen. Ved VM stiller han desuden op i toerkajak i seniorrækken sammen med Rasmus Brandenhoff Lind fra Vallensbæk Kano og Kajak Club. Nikolai Thomsen og Philip Knudsen stiller op i U18, hvor førstnævnte tog sølv ved EM i enerkajak. Til VM stiller begge op i enerkajak, men også sammen i toerkajak, hvor Nikolai Thomsen er regerende verdensmester. I U18 stiller Danmark desuden med de regerende europamestre i toerkajak, Noah Pedersen og Silas Rundholm fra Silkeborg Kajakklub. Parret debuterede til EM med et sensationelt mesterskab og kan måske overraske igen til VM. Emilie Rosenkilde fra Nybro-Furå Kano og Kajakklub og Pernille Hostrup fra Vallensbæk Kano og Kajak Club er nok de bedste bud på topplaceringer hos damerne i henholdsvis seniorrækken og U18 i enerkajak. Begge roede flotte løb til EM, hvor det blev til fjerdepladser. I Kina stiller Danmark med 14 kajakroere og to kanoroere. Kanoroerne William Anker Scales og Kristoffer Ravn Neve fra Nybro-Furå Kano og Kajakklub stiller op i U18 i toerkano og for førstnævnte desuden i enerkano. For de danske fans herhjemme bliver VM i øvrigt et ”VM for natteravne”. Shaoxing er seks timer foran Danmark.   Program, livestream og resultater: https://www.canoeicf.com/canoe-marathon-world-championships/shaoxing-2019     Det danske landshold og løb: Mads Brandt Pedersen                Silkeborg Kajakklub                       K1, herre, senior og U23 Thorbjørn Rask                               Silkeborg Kajakklub                       K1, herre, U23 og K2, herre, senior Nicolai Winther                              Silkeborg Kajakklub                       K1, herre, senior og K1, herre, short distance Casper Pretzmann                         Silkeborg Kajakklub                       K2, herre, senior Søren Maretti                                 Silkeborg Kajakklub                       K2, herre, senior Rasmus Brandenhoff Lind            Vallensbæk Kano og Kajak Club  K2, herre, senior Nikolaj Thomsen                            Marselisborg Kajak Club               K1, herre, U18 og K2, herre, U18 Philip Knudsen                               Lyngby Kanoklub                            K1, herre, U18 og K2, herre, U18 Noah Pedersen                              Silkeborg Kajakklub                       K2, herre, U18 Silas Rundholm                               Silkeborg Kajakklub                       K2, herre, U18 William Anker Scales                     Nybro-Furå Kano og Kajakklub    C1, herre, U18 og C2, herre, U18 Kristoffer Ravn Neve                     Nybro-Furå Kano og Kajakklub    C2, herre, U18 Emilie Rosenkilde                          Nybro-Furå Kano og Kajakklub    K1, dame, senior og K1, dame, short distance Pernille Hostrup                             Vallensbæk Kano og Kajak Club  K1, dame, U18 og K2, dame, U18 Anna Find Hansen                          Vallensbæk Kano og Kajak Club  K1, dame, U18 Kristine Rohde                                Silkeborg Kajakklub                       K1, dame, U18, K2 dame U 18

Udtagelse til elitecenterets træningslejr

UDTAGELSE TIL ELITECENTERETS TRÆNINGSLEJR 03 NOV – 01 DEC 2019 . Følgende er udtaget til Elitecenterets træningslejr den 03 NOV – 01 DEC i Clermont, Florida: Morten Graversen Silkeborg Kajakklub Rasmus Knudsen Lyngby Kanoklub Rasmus Alsbæk Maribo Kajakklub Simon Jensen Lyngby Kanoklub Victor Gary Aasmul Lyngby Kanoklub Emma Aastrand Jørgensen Maribo Kajakklub Pernille Brandstrup Knudsen Maribo Kajakklub Julie Frølund Funch Vallensbæk Kano og Kajak Club Line Langelund Eriksen Silkeborg Kajakklub Bolette Nyvang Iversen Hellerup Kajakklub René Holten Poulsen er ligeledes udtaget, men deltager i anden aktivitet i samme tidsrum. . Atleter og berørte klubber er informeret. . Lars Robl, Sportschef