I juli 2014 vedtog Europa-Parlamentet og Rådet den lovgivning, som skal skabe en fælles ramme for maritim fysisk planlægning i Europa. EU-landene vil frit kunne planlægge deres egne havaktiviteter, men lokal, regional og national planlægning i fælles farvande vil blive mere forenelig gennem et sæt fælles minimumskrav. Havplanloven var i høring i 2015 og planerne skal være klar til EU godkendelse i 2021. Problemet er bare, at friluftsliv-og sportssektorer er ikke nævnt som samtalepartnere i Direktivet. Det betyder, at de har ingen indflydelse på, hvordan vindmøllerparker, dambrug, muslingefarme o.l. skal placeres og planlægges. Efter opfordring fra DKF og flere andre “blå” organisationer, oprettede Friluftsrådet et netværk, som skulle arbejde for at få politisk fokus på havfriluftslivet. En af resultaterne var at Søfartstyrelsen, som er ansvarlig for udvikling af havplanen, inviterede organisationerne til deres workshop om planlægning af havet januar 2018. Workshop om geografiske datas relevans for havplanen Søfartsstyrelsen ønsker et solidt vidensgrundlag for Danmarks første havplan, og en ganske stor del af workshoppen var da også centreret om at skaffe overblik over nødvendig viden og dens form. i 2015 støttede Friluftsrådet en forskningprojekt i Københavns Universitet, som gik kort sagt ud på at kortlægge, hvem brugte havet. Roerne var flittige brugere af databasen, så kajakkernes tilstedeværelse ud på havet er vel dokumenteret. Søfartstyrelsen ønsker dog mere information om klubbernes placering, deres vante kajakruter m.m. og DKF arbejder nu på at inkludere data i Søfartstyrelsens digitale værktøj. Friluftsrådets lobbyarbejde Der er et ønske fra organisationerne om, at Friluftsrådet står i spidsen for en politisk lobbyisme, gerne i samarbejde med andre nationale organisationer med interesse i sport og friluftslivet. Arbejdet handler om at få det rekreative og turismesektoren ind i havplanen, ved at vise den samfundsmæssige gevinst der ligger i at befolkning dyrker sport og kommer ud på de danske kystområder.
