Danmark beholder OL-pladser i kajak

Danmark har stadig en K4-kajak med ved OL i Rio. Det har den internationale sportsdomstol CAS efter et længere sagsforløb netop afgjort. Danmark har stadig en K4-kajak bestående af fire kvinder med ved OL i Rio til sommer. Det ligger nu fast efter, at den internationale sportsdomstol har behandlet en kompliceret sag om tildelingen af de eftertragtede OL-billetter. Sagen kort: Den 6. september 2015 modtog de danske kajakroere den glædelige besked fra det internationale kano- og kajakforbund (ICF), at Dame K4 500m-kajakken var kvalificeret til OL i Rio 2016. Kvalifikationen var baseret på en syvendeplads i K2 500m og en tiendeplads (vinder b-finalen) i K4 500m ved det seneste VM. Imidlertid var de olympiske komitéer i Italien og England ikke enige i administrationen af reglerne og tildelingen af OL-pladserne i K4-kajakken, hvorfor de valgte at rejse en sag mod det internationale kano- og kajakforbund ved den internationale sportsdomstol CAS. Men nu er sagen efter et langt forløb afgjort til Danmarks fordel. ”I forløbet har Dansk Kano og Kajak Forbund i samarbejde med DIF’s juridiske team brugt mange ressourcer på at overbevise CAS om, at de tildelte danske OL-pladser var korrekte. Det er naturligvis ekstremt positivt, at det arbejde har båret frugt plus, at de fire seriøse og dybt fokuserede atleter i K4-båden nu kommer afsted til Rio som planlagt,” siger DIF’s chef de mission, Morten Rodtwitt. Formanden for Dansk Kano og Kajak Forbund, Ole Tikjøb, udtaler: ”Vi er ekstremt glade for udfaldet. Vi fik som ventet ret i, at kvalifikationen var foregået og tildelt korrekt. Vi er også lettede, fordi den lille snert af frygt og usikkerhed, som sådan en sag skaber, nu er manet i jorden.” Generelt finder Ole Tikjøb det bekymrende, at man trods en sportslig afgørelse hos det internationale kano- og kajak forbund har skullet igennem den store juridiske vridemaskine i CAS. ”Vi er meget kede af de omkostninger, som sagen nu medfører for det internationale kano- og kajakforbund. Der kunne have været skabt meget idræt for de penge, som går til sagsomkostninger. Samtidig vil vi gerne rose DIF for bistand i sagen. Det har været en enorm opgave at holde styr på de mange akter, som Italien og England brugte i et forsøg på at gøre sagen unødvendig kompleks.” Det danske landshold i kano- og kajak forbereder sig pt. i Florida, hvor fokus er rettet mod OL. ”Der er fortsat fuld fart på forberedelsen, og højt humør i Florida. Og vi venter ligesom resten af dansk idræt et rigtigt godt OL i Rio.” slutter Ole Tikjøb. Yderligere oplysninger Ole Tikjøb, formand for Dansk Kano og Kajak Forbund, mobil 40 91 05 11 Morten Rodtwitt, DIF’s chef de mission for OL-holdet, mobil 29 37 09 16    

Max- og hvilepuls

Maxpuls er den højeste puls, du kan nå op på. Den forbedrer sig ikke ved træning (hvis du oplever, at den bliver højere, skyldes det, at du er blevet bedre til at presse dig selv). Nemmere at opnå højere maxpuls ved. fx løb Maxpulsen er individuel og falder med årene. Kun meget trænede kajakroere kan nå op på maxpulsen i kajakken. De fleste kan opnå en højere maxpuls ved fx. løb. Du kan måle din maxpuls ved at ro/cykle/løbe i ca. 15 minutter i et moderat tempo. Herefter øges farten hvert andet minut, indtil du ikke kan mere. En tommelfingerregel siger, at maxpulsen er ca. 220 minus 2/3 af ens alder. Er du 45 år, vil din maxpuls være ca. 190. Hvilepulsen er din laveste puls Hvilepulsen måles om morgenen, lige efter at du er vågnet. Du skal måle den flere gange, for at være sikker på at finde den rigtige hvilepuls. Hvilepulsen falder, når formen forbedres.

Beregn din arbejdspuls

Du kan beregne, hvilken puls du skal have for at arbejde på en given intensitet (fx.70 %). Du trækker din hvilepuls fra din maxpuls, ganger resultatet med den givne intensitet og dividerer med 100. Tallet lægges sammen med din hvilepuls. Eksempel: En roer med en hvilepuls på 50 og en maxpuls på 190, skal have en puls på 148 for at ro i et moderat tempo (70 %). Tilsvarende skal en roer med en hvilepuls på 70 og en maxpuls på 190, skal have en puls på 154 for at ro i et moderat tempo (70 %). (190-50) x 0,70 + 50 = 148 (190-70) x 0,70 + 70 = 154 Eksemplet viser, at den utrænede (høj hvilepuls) skal arbejde på en højere puls end den trænede (lav hvilepuls) for at arbejde på samme intensitet. Pulsmåling er et individuelt træningsredskab, der ikke kan sammenlignes.  

Gode strækøvelser

De her nævnte trækøvelser udføres ved, at musklen føres til yderstilling og strækket holdes i 20-25 sekunder. Efter første stræk af en muskel kan strækket øges en smule, ved hjælp af vejrtrækningen. På udånding strækkes der forsigtigt en smule mere, hvorefter strækket holdes i yderligere 20-25 sekunder. (læs evt. i del 3 om forskellige typer for stræk) For at få fuld valuta for strækøvelserne er det vigtigt med korrekt udførelse, så vær koncentreret og slap af i de dele af kroppen, som strækket ikke involverer. Klik på LINK og få syv strækøvelser