Sølv og sidsteplads til Danmark ved World Cup
Det blev op og ned for de to danske kajakstjerner René Holten Poulsen fra Maribo Kajakklub og Henriette Engel Hansen fra 361 Kano og Kajakklub i finalerne på 1.000 og 500 meter enerkajak ved World Cup i Milano. Bedst gik det for René Holten, der i sin finale på den olympiske kongedistance 1.000 meter vandt sølv i en tæt duel med portugisiske Fernando Pimenta. På de sidste 100 meter nåede René Holten op på siden af Pimenta, og med en fantastisk finish kæmpede Maribo-roeren sig forbi på de sidste meter til sølvet. Vinder blev den tyske verdensmester og evige rival, Max Hoff, der var urørlig i finalen. I morgen søndag er René Holten også med i finalen på 500 meter. I kvindernes finale på den olympiske 500 meter sluttede Henriette Engel sidst af de ni deltagere. En skuffelse for den ambitiøse 361-roer, der havde sat næsen op efter en Top 5 placering. Midtvejs i løbet lå hun på fjerdepladsen, men på de sidste 150 meter kunne hun ikke holde tempo og følge konkurrenternes ryk. Vinder blev Lisa Carrington fra New Zealand. – Fysisk og teknisk er Henriette, hvor hun skal være. Nu mangler hun bare at få det sidste med, så hun kan steppe op på de sidste meter. Det var læren af løbet i dag. For René var løbet mere end godkendt. Vi vidste godt, at Max Hoff ville blive svær at slå. Mens René kommer direkte fra lang og tung grundtræning til sin første konkurrence, har Max Hoff været ude i trials inden sæsonen. Det gjorde forkellen i dag. Til gengæld har René nu noget at arbejde videre med frem til de næste World Cups, EM og VM. For Max Hoff´s vedkommende tror jeg ikke, han bliver meget bedre, end vi så ham i dag, siger Dansk Kano og Kajak Forbunds sportschef, Bo Vestergaard. — Med venlig hilsen Lars Bo Magasinet Kano & KajakPressekontakt landshold lars.bo@kano-kajak.dkM: 2123 8856 Dansk Kano og Kajak Forbund / Danish Canoe FederationIdrættens Hus 2605 BrøndbyDenmark Regn med, at 10 år gamle veste bør udskiftes. Tjek vesten