Der har været i de sidste år en stor interesse for vandsport, og mange nye klubber og kajakfællesskaber er kommet frem.
Der er dog en mindre del af dem, der arbejder struktureret for at få flere børn og unge i klubben.
Det har skabt et behov for, at børne- og ungdomsafdelinger igen bliver en mere udbredt norm i DKF´s klubber. For at opnå det, vil forbundet hjælpe klubberne med at etablere stærkere miljøer rundt om børnemiljøet.
Udfordringer for arbejdet i Børne- og ungdomsafdelinger i klubberne
Det er ret almindeligt, at Børne- og Ungdomsafdelinger i de fleste klubber holdes kørende af én eller to engageret frivillige/ildsjæle/ blæksprutter (som ikke nødvendigvis er uddannede trænere). Det betyder, at få personer skal varetage træningen, kontakten til forældre, kørsel til børnestævner m.m.
I disse tilfælde er børne- og ungdomsafdelinger meget afhængig af et individs engagement og evner til at få andre klubmedlemmer til at deltage i arbejdet, og derfor forsvinder klubbens børnetilbud ofte, når ildsjælen forlader klubben eller ønsker at nedtrappe i “arbejdstimer”.
Denne mangel på menneskelige, kvalificerede ressourcer i BU afdelinger har negative konsekvenser for de resterende områder vedr. forældreinvolvering, det gode idrætsmiljø og på børnenes regelmæssigt deltagelse i træning, samlinger eller konkurrencer.
Den største udfordring for at få flere børn i kajakkerner er derfor at erhverve frivillige, som har den rette trænerprofil, personligt engagement og uddannelse i forhold til målgruppens alder og motivation for at komme i klubben.
Hvordan kan DKF vende udviklingen?
Der er behov for et tættere samarbejde mellem forbundet og klubberne, hvis flere klubber skal udvikle stabile børne- og ungdomsafdelinger.
DKF vil med start i 2022 opsøge klubberne og tilbyde dem skræddersyede forløb, hvor de får
– konsulenttimer til at skabe et struktureret netværk af trænere, ledere og hjælpere, rådgivning ifm. kommunikation og relevant information vedr. samlinger, uddannelse m.m.
– hurtigt adgang til trænerkurser og øvrige uddannelse
– økonomiske støtte og hjælp med anskaffelse af udstyr
Forløbet kalder vi for “Børnepakken” og du kan læse mere om indholdet HER
Tanken med dette forløb er 1) at skabe en bred forankring af børne- og ungdomsarbejdet i klubberne og 2) at starte børne- og ungdomsafdelinger i klubber, der ønsker det, men som ikke er kommet ud over startstregen, fordi de mangler kompetencer og vejledning.
Man kan også være med på andre måder, og alle vores klubber er meget velkomne til at ringe til os eller send en mail til Peer Christensen på pch@kano-kajak.dk eller Rasmus Birkkjær Bertelsen på rbb@kano-kajak.dk
Klubberne som ønsker at være med i forløbet skal sende ansøgningsskemaet
Baggrund for projektet
Sådan har udviklingen været for medlemmer under 18 år i de sidste år:
2009: 2.538
2010: 2.236
2011: 2.235
2012: 2.378
2013: 2.383
2014: 2.224
2015: 2.033
2016: 2.158
2017: 2.232
2018: 2.341
2019: 2.041
Dansk Idrætsforbund har identificeret og defineret følgende fire områder, som idrætten selv har indflydelse på at udvikle i forhold til målgruppen børn og unge:
1) Trænere og ledere
2) Træning/konkurrence
3) Forældreinvolvering
4) Det gode idrætsmiljø – (børn, trænere og forældre ved, hvad de kan forvente af klubben, og hvad der forventes af dem)
DKFs erfaring peger på manglen af et struktureret netværk af trænere, ledere og hjælpere med definerede opgaver som den største udfordring for at etablere en fast børnegruppe. Dette er en forudsætning for at klubberne kan komme videre med at videreudvikle de tre andre områder vedr. forældreinvolvering, børn, der deltager i træning og konkurrencer, og skabelse af det gode idrætsmiljø, som skal være med til at sikre rekruttering og fastholdelse af børn og unge i klubben.
Derfor vil Børnepakken fokusere på at få flere frivillige til at interessere sig for børneaktiviteter i klubben.
Tidligere har DKF haft held med lignende forløb, som: “Et godt idrætsmiljø for børn / Et godt idrætsmiljø for unge (GIFU)” og Aldersrelateret Træningskoncept (ATK) projektet.
Begge forløb blev brugt af flere klubber til at strukturere deres børnearbejde og var med til at skabe nogle af de stærkeste børne- og ungdomsafdelinger vi kender i dag.