Instruktøruddannelse – kurser og prøver

You are here:

Kurser og prøver på instruktøruddannelsen

Til hvert instruktørniveau hører, som i roeruddannelsen, et kursus og en prøve.

  • På kurserne trænes du i og præsenteres for de praktiske og teoretiske elementer, der ligger i niveauet.
  • Til prøver testes du i de praktiske færdigheder og den teoretiske indsigt, der kræves for at bestå niveauet.

På IPP Instruktør 1 afvikles kursus og prøve som ét samlet forløb, hvor deltagerne undervises og evalueres løbende. Deltagelse er i sig selv ikke nok til at bestå. Det er et krav, at man i løbet af kurset/prøven har demonstreret de færdigheder og den viden, der ligger i niveauet, for at opnå det. IPP instruktør 1 kan desuden afholdes internt i kajakklubber fra DKF.

På IPP Instruktør 2-3 er kursus og prøve adskilte forløb, og det er nødvendigt at træne/studere mellem kursus og prøve for at bestå prøven. For at deltage i en instruktørprøve 2 eller 3 er det et krav, at man har bestået det underliggende instruktørniveau samt deltaget i kursusdelen til det.

Her kan du se prøvebeskrivelser for de enkelte niveauer:

HAV prøvebeskrivelser
Instruktør 1
Instruktør 2
Instruktør 3

Hvilke kurser, der udbydes i indeværende år kan du se på www.kano-kajak.org/forside/webshop/ eller læse om i kalenderen på DKF’s hjemmeside.

Mangler linket til niveau- eller prøve-beskrivelsen er dokumentet under udarbejdelse i en arbejdsgruppe. Kontakt sekretariatet for mere information: 

Uddannelseskonsulent Casper Licht Email: casper.licht@kano-kajak.dk Telefon: 2324 8374