Ledelsen i klubben støder af og til på spørgsmål af juridisk art. Som medlemmer har I mulighed for at få hjælp på disse områder.
- Hvordan og hvor kan en klub låne penge?
- Hvem må man udlevere medlemslisten til?
- Hvad er bestyrelsens ansvar?
- Hvad sker der, når et bestyrelsesmedlem går af i utide?
- Hvordan stifter man en forening?
- Hvilke fotos må man vise på hjemmesiden?
- Er der aldersgrænser for træneren?
- Skal man betale for børneattester?
- Skal man tjekke børnene af på en mødeliste, når de er til træning?
Mange af spørgsmål går igen, så nedenfor kan du få svar på nogle af de mest almindelige spørgsmål. Det er DIF’s jurister, der i DIF’s magasin Idrætsliv har svaret på spørgsmålene.
Du er også velkommen til at kontakte DKF’s sekretariat, når du har spørgsmål.
Klubaktier
Findes der noget materiale, hvor vi kan se lovligheden i fremskaffelse af kapital ved eventuelle klubaktier eller klubbeviser, hvor medlemmer tegner et antal aktier/beviser på x-antal kroner, hvorefter tilbagebetaling vil finde sted efter et nærmere fastsat tidspunkt?
Vi er i DIF ikke i besiddelse af noget sådant materiale, men set i forhold til det du skriver i dit spørgsmål, ser jeg dog ingen problemer med hensyn til lovligheden af en sådan model eller konstruktion. Uanset om man kalder det klubaktier, klubbeviser eller lignende, så vil der reelt være tale om en eller anden form for (rentefrit?) lån til jeres forening, hvor det så er de interesserede medlemmer af foreningen, der er långiver. Det betyder, at der skal udformes gældsbreve på et bestemt beløb, hvor foreningen er debitor, og hvor de medlemmer, som køber en sådan klubaktie, er kreditor. Eller sagt på en anden måde: Der vil være tale om navnegældsbreve, som er udstedt til bestemte personer. Som du skriver i dit spørgsmål, skal der i gældsbrevet endvidere være angivet, hvordan tilbagebetalingen skal foregå, samt også, om der skal betales renter.
Ovenstående er, hvad jeg lige umiddelbart kan bidrage med. Omkring det rent praktiske med at få udarbejdet et sådant gældsbrev (klubaktier) foreslår jeg, at I retter henvendelse til foreningens bankforbindelse og spørger, om banken kan være behjælpelig med udformningen af gældsbrevet eller klubaktien. Jeg vil desuden gøre dig opmærksom på, at der også er mulighed for at få et rentefrit lån i DIF til f.eks. udvidelse af klubhus.
Du kan læse mere herom på www.dif.dk/ publikationer/skemaer./
/Willy Rasmussen
Klub vil låne penge
Jeg er med i en bestyrelse i en nystartet klub. Der har været en del udgifter i forbindelse med opstarten, og vi har nu brug for, at der optages et lån. En del af bestyrelsen har forelagt, at vi som bestyrelsesmedlemmer bør kautionere for klubben. Jeg har dog ikke umiddelbart lyst til at hæfte personligt for klubben, og det er også i direkte modstrid med vores vedtægter. Har vi som klub mulighed for at foretage lån andetsteds end i en bank og dermed undgå kautionering?
Jeg er principielt enig med dig i, at det ikke er hensigtsmæssigt, hvis bestyrelsesmedlemmer siger ja til at kautionere for et lån, som klubben har måttet optage. Når jeg skriver, som jeg gør, skyldes det, at det formodentlig som nystartet klub kan være svært at få et banklån på klubbens glatte ansigt uden sikkerhedsstillelse eller kaution. Og så kan man jo som bestyrelsesmedlem måske nok føle sig fristet til at hjælpe og sige ja til at kautionere. Jeg har desværre ikke meget kendskab til, hvor klubber måske med fordel kan låne andre steder end i en bank. Det eneste, jeg kan komme på, er, at I kan prøve at spørge klubbens bopælskommune, om den ikke har mulighed for at hjælpe jer med et lån til dækning af opstartsomkostningerne. Måske kan I være så heldige, at kommunen måske har en pulje, som giver støtte til opstart af nye klubber.
/Willy Rasmussen
Udlevering af medlemsliste
Jeg er kontaktet af vores lokale handelsskole, hvor et hold elever ønsker at sende spørgeskema ud til nogle af vore motionsmedlemmer i klubben. Må jeg sende medlemslister med fødselsdata, adresse, telefonnummer med mere ud til handelsskolen uden samtykke fra medlemmer?
Nej, medlemsoplysninger kan som udgangspunkt ikke udleveres til eleverne. Oplysningerne er oprindeligt indsamlet til et andet formål, og dette oprindelige formål definerer fortsat, hvad oplysningerne i dag kan bruges til. Afhængig af hvad elevernes spørgeskemaundersøgelse drejer sig om, kan det derimod være OK, hvis foreningen udsender spørgeskemaerne til egne medlemmer, og besvarelserne til eleverne er anonymiserede.
/Jan Larsen
Bestyrelsens ansvar
Der er i vores bestyrelse dukket et spørgsmål på omkring ansvar og hæftelse i forhold til økonomien. Jeg har læst jeres pjece ‘Hvor galt kan det gå’, hvor der på side tre står, at bestyrelsen hæfter personligt, hvis det fremgår af vedtægterne, at det forholder sig sådant. Vi er i tvivl om, hvordan ordlyden i vores vedtægter skal tolkes og håber, I kan være behjælpelige hermed. Vi har i vores vedtægter følgende stående: “Den samlede bestyrelse er ansvarlig over for kommunen, for at tilskud og anviste lokaler anvendes i overensstemmelse med folkeoplysningsloven og kommunens retningslinjer. Ved ordinære ansøgninger som kursustilskud, materialetilskud og aktivitetstilskud kan formanden eller kassereren underskrive ansøgningerne på vegne af bestyrelsen”. Vi tolker det selv som om, at vi ikke kan blive gjort personligt ansvarlige, men vil sætte pris på at få jeres vurdering.
Jeg er helt enig i jeres fortolkning. Som bestyrelsesmedlem i en idrætsforening kan man normalt ikke pådrage et personligt erstatningsansvar i forbindelse med det frivillige arbejde. For at risikere dette skal man virkelig have handlet meget uansvarligt og ufornuftigt. Det er hovedreglen og domspraksis på dette område.
/Willy Rasmussen.
Bestyrelsesmedlem går af i utide
Hvis man er bestyrelsesmedlem i en idrætsforening, kan man så gå ud af bestyrelsen i utide? Og hvad hvis der ikke er nogen suppleanter til at tage over?
Et bestyrelsesmedlem er altid berettiget til at nedlægge sit hverv. Med andre ord er man som bestyrelsesmedlem ikke forpligtet til at sidde hele sin valgperiode ud. Dette gælder også, selv om der ikke er en suppleant til at tage over. Hvis eksempelvis hele bestyrelsen vælger at gå samtidig, må den ordentligvis fungere som ’forretningsministerium’, indtil en ny bestyrelse er valgt af generalforsamlingen. Det samme kan ske, hvis bestyrelsen i valgperioden reduceres så meget, at den ikke længere er beslutningsdygtig i henhold til foreningens vedtægt. Hvis ikke den ordinære generalforsamling står for døren, må de tilbageværende indkalde til ekstraordinær generalforsamling. Og indtil da vil de tilbageværende bestyrelsesmedlemmer kunne træffe de beslutninger, som er nødvendige for at opretholde foreningens daglige drift.
/Mikael Friis Rasmussen
Hvordan stifter man en forening?
Hvordan stifter man en forening? Og skal man følge en bestemt procedure, når man stifter en forening?
I Danmark findes der ikke særlige regler for, hvordan man stifter en forening. Under alle omstændigheder må det dog anbefales, at stiftelsen af en forening munder ud i formuleringen af et skriftligt grundlag, en foreningsvedtægt. Med hensyn til selve den praktiske stiftelse vil den typisk kunne ske på to måder: Enten stifter én eller en snæver kreds af personer selv foreningen ved at blive enige om en foreningsvedtægt, og derefter tilbyde andre at deltage i foreningen (der er ikke noget i vejen for, at én person stifter en forening, juridisk vil den dog formentlig ikke blive anerkendt som forening, før der kommer flere medlemmer). En anden stiftelsesmåde er at indkalde til et stiftelsesmøde, hvor alle interesserede typisk vil blive indbudt. Her vil det være praktisk, at de, der indbyder til stiftelsesmødet, har lavet et udkast til en vedtægt, så forsamlingen har et grundlag for diskussion og den videre proces.
Hvis foreningen efter stiftelsen skal være medlem af et specialforbund under Danmarks Idrætsforbund, så er der visse krav, der skal være opfyldt.
DIF har lavet et forslag til en standardvedtægt, som opfylder både DIF’s og folkeoplysningslovens krav. DIF’s standardvedtægt finder du på www.dif.dk.
/Mikael Friis Rasmussen
Foto på hjemmeside
Jeg sidder som webmaster på vores hjemmeside og har i den forbindelse et spørgsmål. Da vi i klubben er interesseret i at bringe billeder på vores hjemmeside og allerede har sat en masse billeder på siden af vores dejlige løbere, er jeg blevet i tvivl om, hvorvidt jeg skal indhente tilladelse fra løbere og forældre, før vi viser billeder af f.eks. deres børn?
Offentliggørelse på internettet af billeder af genkendelige personer betragtes som en elektronisk behandling af personoplysninger. Det indebærer, at persondatalovens regler skal være opfyldt, for at en sådan behandling lovligt kan finde sted.
Datatilsynets praksis vedrørende offentliggørelse af billeder på internettet kan lidt firkantet gengives således: Såkaldte portrætbilleder kan ikke lægges på internettet
uden samtykke fra den eller de personer, som er portrætteret på billedet. Ved portrætbilleder forstås billeder, hvor formålet er at afbilde en eller flere bestemte personer. I modsætning hertil er der de såkaldte situationsbilleder, der som udgangspunkt kan offentliggøres på internettet uden samtykke fra de personer, som optræder på billedet. Ved situationsbilleder forstås billeder, hvor en aktivitet eller situation er det egentlige formål med billedet. Situationsbilleder skal dog være harmløse, for at de kan offentliggøres uden samtykke. Hvis et billede f.eks. udstiller eller latterliggør personer, må man spørge om lov, før man lægger det på internettet. Læs mere på www.datatilsynet.dk.
Aldersgrænse for træner
Hvor gammel skal en underviser være for selvstændigt at varetage træningen af et børnehold (8-14 år)?
Den unge underviser skal være fyldt 15 år. På Arbejdstilsynets hjemmeside kan du læse mere om reglerne om unges arbejde: www.at.dk.
DKF’s sikkerhedsregler foreskriver, at børn under 12 år skal være i følgeskab med en person over 18 år på vandet. Mange af DKF’s klubber stiller krav om, at børn under 14/15 år skal være i følgeskab af voksne over 18 år på vandet.
Betaling for børneattest
Koster det noget at få en børneattest hos kriminalregistret? Og hvor finder jeg i det hele taget information om de nye regler om børneattester?
Nej, det koster ikke noget at indhente en børneattest fra kriminalregistret. Og på www.dif.dk/paedofili finder du en udførlig vejledning om de nye regler, herunder hvad man som idrætsforening er forpligtet til, og hvordan man rent praktisk indhenter børneattester.
/Mikael Friis Rasmussen
Tjek på børnene
Jeg har været i kontakt med en mor, som hævder, at vi er forpligtet til at krydse børnene af på en holdliste, når de er til gymnastik. Hun begrunder det med, at foreningen er ansvarlig for børnene, så længe de er i vores varetægt, og at vi skal holde styr på, om børnene har været der. Forholder det sig sådan? Og kan vi i øvrigt blive draget til ansvar for et barn, der kommer til skade under træningen?
Det er ikke korrekt, at I som forening har en forpligtelse til at krydse børnene af på en holdliste hver gang. Hvorvidt man så mener, at I har en moralsk forpligtelse, er der ganske givet delte meninger om. Børnene har, sammen med deres forældre, helt frivilligt besluttet, at de gerne vil gå til idræt. Det er juridisk set derfor op til dem selv at afgøre, om de kommer hver gang. Dernæst er det forældrenes/børnenes eget ansvar, hvordan de bliver transporteret frem og tilbage mellem bopælen og træningsstedet. Foreningens ansvar for børnene starter altså først fra det tidspunkt, hvor træningen begynder. Med hensyn til ansvaret, når børnene deltager i
træningen, er det sådan, at foreningen vil kunne drages til ansvar og gøres erstatningsansvarlig, hvis en af foreningens instruktører begår en fejl (ansvarspådragende handling) i forbindelse med træningen. Dette gælder også voksne, men ansvarsbedømmelsen vil normalt være strengere, hvis der er tale om et barn. Hvis det skulle komme på tale, at foreningen kan drages til ansvar for et uheld, vil det være dækket af den kollektive ansvarsforsikring, som DIF har tegnet i Tryg på vegne af foreningerne.
/Willy Rasmussen
Sekretariatet dkf@kano-kajak.dk