PADDLEBOARD

SUP | Stand Up Paddleboard

Stand Up Paddle, også kaldet SUP eller paddleboard, er “den nye dreng i klassen”. Det er et stort surfboard, som man står ovenpå og padler. Når du padler på SUP, har du en bedre udsigt, end hvis du sidder i en kajak – i og med at du står op.

FAKTABOKS SUP BOARD

Længde 

Bredde (tommer)

Volumen (L)

Allround 

2,9 – 3,5

75 – 90

147L – 201L

Touring

3,4 – 5,0

70 – 85

242L – 320L

Race

3,8 – 4,3

50 – 70

242L – 295L 

SUP surf

2,3 – 3,1

70 – 80

85L – 160 L

SUP foil

1,3 – 2,2

50 – 80

40L – 140L

Stand Up Paddle, også kaldet SUP eller paddleboard, er det nye frække inden for vandsportsaktiviteter – og med god grund! For det er SUPer nemt at komme i gang med SUP. Det kræver ikke alverdens dyrt udstyr, og så er det en sikker vinder til at have det sjovt på vandet.

I modsætning til i en kajak, hvor man sidder nede i kajakken, står man oven på et board. Det giver en større frihed, og så har man et ret godt udsyn, så man kan nyde naturen og de fantastiske naturoplevelser, der ligger lige foran en.

Det er ret nemt at begynde på et paddleboard, da man i princippet “bare” skal op på boardet og afsted! Selvfølgelig er der nogle måder, som er mere optimale end andre, men i bund og grund bruger man padlen til at skabe fremdrift.

SUP er efterhånden et ret kendt “badedyr” på stranden, og rigtig mange har da også købt et oppusteligt board, som man nemt kan have med i bussen, på ryggen, på cyklen og hurtigt kan smide ind i bagagerummet af bilen.

SUP historie

Stand Up Paddle (SUP) har sine rødder i flere ældgamle kulturer, men det moderne SUP, som vi kender det i dag, begyndte at tage form i midten af det 20. århundrede. Oprindeligt blev stående padling brugt af polynesiske fiskere, som stod på deres kanoer for at have et bedre overblik og manøvrere lettere.

Den moderne SUP-trend opstod på Hawaii i 1940’erne og 1950’erne, hvor surflegender som Duke Kahanamoku og hans venner begyndte at bruge pagajer, mens de stod på deres surfbrætter for at tage billeder af deres elever og for at få en bedre udsigt over bølgerne. Denne praksis blev kendt som “Beach Boy Surfing”.

SUP fik sin store genoplivning i begyndelsen af 2000’erne især takket være surfinstruktører og vandsportsentusiaster som Laird Hamilton og Dave Kalama. De begyndte at bruge SUP som en måde at træne og surfe på fladt vand og mindre bølger. Denne genopblomstring førte til en eksplosion i populariteten af SUP over hele verden, og sporten udviklede sig hurtigt med specialdesignede boards og udstyr.

I dag er SUP en populær rekreativ aktivitet, der kombinerer træning, afslapning og naturoplevelser. Det bruges i mange forskellige sammenhænge fra fladt vandpadling på søer og floder til bølgesurfing og endda SUP yoga og fiskeri.

Hvad er et SUP-board?

Der findes mange forskellige typer af SUP-boards, og de har hver deres styrker.

SUP kan inddeles i følgende kategorier:

  • Allround/begynder
  • Touring/tur
  • Flat water race
  • Downwind
  • SUP surf
  • SUP foil/wing foil

Indenfor hver kategori er der forskellige dimensioner og materialer, som er relevante at vide lidt om, før du går ud og køber et nyt board.

Hvilke materialer fås et paddleboard i?

  • Blød plastik: Et klassisk oppusteligt board er lavet i blød plastik, som kan foldes/rulles sammen, når boardet ikke er pustet op. Man skal dog være en smule varsom med ikke at lave hul i boardet. 
  • Hård plastik: Optimalt board til klub-begynderkurser, da de kan tåle ret meget. En ulempe kan være, at det kan være svært at reparere, hvis først der er kommet et hul eller andre skader.
  • Glasfiber: Bliver typisk brugt til touring boards, hvor vægten skal længere ned end hård plastik, og boardet også skal være mere stift. Det er en fordel at boardet ikke giver sig ved kraftoverførsel. 
  • Kulfiber/carbon: Hvis du skal have toppen af poppen, så skal du købe kulfiber. Det er det materiale, som er lettest i forhold til stivhed. Ulempen kan være, at det er lidt mere skrøbeligt, så her skal du være ekstra varsom.

Dimensioner på et supboard

  • Længde: Tommelfingerreglen er, at jo længere et board du køber, jo hurtigere vil det være. Et klassisk raceboard vil være 14 fod langt.
  • Bredde: Her er igen en tommelfingerregel, som siger, at jo bredde boardet er, jo mere stabilt vil det være.

Tabellen øverst på siden giver et overblik over, hvilket spænd de forskellige boards svinger over i dimensioner.

Bemærk, at SUP-boards måles i fod og tommer, da de fleste boards i sin tid blev produceret i USA. For enkelthedens skyld har vi også skrevet målene i meter.

ProTip: Det er oftest på land, de fleste skader sker på SUP-boards. Vær derfor ekstra opmærksom på, hvordan du håndterer boardet på land. Er der noget skarpt, som kan punktere boardet, eller en sten som kan lave en bule?

Fordele og ulemper ved forskellige SUP-boards

Oppusteligt allround/begynder: Det billigste og mest tilgængelige er et oppusteligt allround-board, som kan købes mange steder – lige fra surf- og kajakbutikker til indkøbscentre og byggemarkeder. Boardet er stabilt og ideelt til de første ture på vandet. Men boardet bliver også let påvirket af vind og bølger, da det er let og har relativt meget board over vandet (højt fribord).

Hard(fast) board allround/begynder: Et ideelt board til klubberne da de oftest kan tåle lidt mere end de oppustelige begynder/allround-boards. Ulempen er, at de fylder lidt mere og er lidt tungere. Men det er et kanon board at tage sine første padletag på.

Touring/tur: Når du har været oppe på boardet nogle gange, har styr på balancen, kan padle frem og tilbage samt vende dit board, så er du klar til en lidt længere tur. Her vil touring-boardet hjælpe dig, da det er lidt længere end begynder-boardet, og så bryder forenden (stævnen) af boardet vandet til siderne, hvor et allround vil skubbe vandet ned under. Der vil oftest også være lidt elastikker på boardet til at tage en taske og lidt andet med.

Flat water race: Det hurtigste board i vognparken! Oftest 14’ (fod) langt og ned til 20” (tommer) i bredden. Her er boardet bygget til optimal fart igennem vandet. Kan dog være lidt sværere at stå på, da boardet er smallere end de andre typer.

Downwind: Minder meget om raceboardet, men vil have mere volumen i stævnen (forenden) af boardet. Det sikrer, at stævnen ikke dykker ned i bølgerne, men bliver over vandet på en downwind (medvinds sejlads). For stabiliteten vil det oftest være lidt bredere end et raceboard. 

SUP surf: Ligner lidt et stort surfboard. Kan have tre finner under hækken (bagenden af boardet). Center-finnen er den primære, men når man surfer bølger, kan det være godt at have nogle “thruster fins”, som sidder længere ude på siden af boardet og sikrer, at der altid er en finne i vandet til at styre boardets retning. 

SUP surfboards fås i mange forskellige størrelser, men vil være nemmere at dreje end mange andre typer boards.

SUP foil/wing foil: Det nyeste board i klassen. I virkeligheden er det ikke boardet i sig selv, som er spændende, men foilen som befinder sig under vandet. Konceptet er det samme som en flyvinge, hvor et undertryk på oversiden af vingen giver opdrift, som får boardet til at “svæve” ud af vandet. Fordelen er, at der er utroligt lidt vandmodstand, så snart boardet kommer ud af vandet.

Man kan bruge SUP foil til SUP surf, men det mest populære er at stå på boardet med en wing, som er en blanding mellem et windsurfsejl og en kite.

Padlen til SUP-board

Ligesom boards findes padlerne til SUP-boards i forskellige typer, længder, størrelser og materialer.

Vi kan starte med materialerne. Padlerne er oftest udført i:

  • Hård plastik
  • Aluminium
  • Kulfiber (carbon)

Hård plast og aluminium er meget holdbare og kan tåle flere knubs, men vejer også mere end kulfiber.

Padler i kulfiber er mere stive og lettere, hvilket giver en bedre energioverførsel. 

Sådan indstiller du padlens længde rigtigt

Længden på padlen kan på de fleste padler justeres. Dog vil mange raceboard padlere have en fikseret længde, som de skærer skaftet på deres kulfiberpaddel. 

Som begynder anbefales længden at være din højde + håndtegnet “hang loose/shaka” oven på hovedet. Det vil svare til cirka din højde + 15-20 cm. 

Når du bliver bedre, vil padlerne typisk gå ned i længde. 

Lidt om padlens form

Bladet for padlerne findes i mange forskellige former og størrelser. Formerne afgør, hvordan padlen opfører sig i vandet.

Størrelsen på bladet kan varieres i forhold til, hvor meget modstand/hvor godt padlen står fast i vandet. Et større blad ændrer belastningen fra padlen og vil typisk være hårdere for skulderen.

Generaliseret findes de store blade til race SUP, de små til SUP surf og allround et sted der imellem.

SUP-boards finnen

Ligesom der findes mange forskellige typer af boards, findes der også forskellige finner. Finnen sidder under boardet ned mod bagenden og kan have forskellige længder og faconer.

Den klassiske finne kaldes også for en dolphin-fin, da den ligner rygfinnen på en delfin. Den kan både holde retning men også dreje. 

En raceboard finne er ofte lidt længere, da længden af finnen giver retningsstabilitet. Det betyder også, at det er en fordel at kunne sit “step-back-turn”/“pivot-turn”/“surf-turn”. 

I langt de fleste tilfælde er det kun relevant at have én centerfinne. Men der ses alligevel forskellige boards som har fået “ekstra finner”, så der i alt er tre finner. 

Hvor mange finner, der sidder under boardet, er sådan set kun vigtigt, hvis du skal SUP surfe. Ellers skal du som udgangspunkt holde dig til én centerfinne.

Men hvis man skal SUP surfe, vil man typisk have en centerfinne og nogle såkaldte “thruster finns”, som sidder ud mod siden af boardet. De kan gribe fat i vandet, hvis man surfer bølger. 

Derudover findes der finner i nærmest alle størrelser og former. Hvis du vil vide mere, så anbefaler vi at kontakte din lokale surf-/kajakbutik.

Som konkurrenceform 

Det er muligt at konkurrere på SUP i tre forskellige discipliner. 

  1. Sprint – typisk 200 m med én bøjevending.
  2. Technical – typisk 5-7 km i alt, efter at have tilbagelagt flere runder på en bane ind og ud af brændingen og et kort løbestykke på land. Ved technical race testes i at padle ud gennem brændingen med bølgerne ind fra siden og bølgerne med sig.
  3. Langdistance – typisk 17-20 km, hvor der kan være indlagt få bøjevendinger, men fokus er at padle en længere distance.
  4. Desuden findes der en lang række langdistancemotionsløb, hvor man kan stille op i SUP side om side med kajakker og kanoer.

Vigtigt at have styr på teknik og sikkerhed

SUP er de seneste år vokset eksplosivt og er kommet ind som ny sport i mange klubber. 

Derfor tilbyder mange klubber under DKF et grundigt kursusforløb, hvor man både lærer at ro og lærer om sikkerhed på vandet. Du kan læse om vores uddannelser her.

profilbillede af konsulent Silas Kraul

Udviklingskonsulent

Silas Kraul

E-mail sk@kano-kajak.dk

Tlf.: +45 2871 7572