Teorien om aflastning

Hele tanken med at fjerne pagajens vridkraft fra ligningen er at kunne spare en masse energi.

Ikke alene skal vi med vores ”faste hånd” hele tiden modvirke den drejende kraft i pagajen bare for at holde den på plads, så den overhovedet kan benyttes til at ro med. Vi skal også konstant tilføre yderligere kraft for at skive pagajen på plads i venstre side – hvis vi altså ror med en højreskivet pagaj. Herudaf kan der opstå en træthed i især fingre og underarm. I fingrene, fordi vi skal holde ordentligt fast i skaftet, og i underarmen, fordi vi konstant skal skive. Ror man fx tekniktræning med et tag i sekundet, skal vi skive 30 gange i minuttet.

Opskalerer vi dette til en eliteroer, der ror med den dobbelte kadence på en 500-meter, er det én skivningsbevægelse pr. sekund. For mange roere kan dette ende med meget mælkesyre og træthed i højre underarm – med en sjusket skivebevægelse til følge. Det samme gælder naturligvis udtrætning over længere distancer for alle typer roere.

Vi bør altså kunne spare os selv for en del træthed og potentielle skader ved at benytte en Featherweight.

På vandet med en helt ny oplevelse

Hvordan er den så at ro med? Ja, jeg må sige, at der virkelig er noget på spil her. Oplevelsen af, at vriddet i pagajen er forsvundet, er markant. Det bliver omgående tydeligt, at det med ét er meget lettere at skive pagajen præcist og ubesværet. Jeg oplever helt sikkert, at teori og praksis følges ad. Imidlertid er det endog meget vigtigt at bemærke, at man skal afsætte god tid til at vænne sig til den nye fornemmelse i grebet. Man skal faktisk træne hjernen til at opgive en stor del af den kontrol over skivningen, som jeg selv nu har brugt 40 år på at lagre i hjernen.

Jeg ved, at jeg, når jeg bliver træt, begynder at sløse med mit isæt i især venstre side, og det gør min træningsmakker også. Dette bliver afhjulpet med en Featherweigt, men man skal bare ikke undervejs glemme, at man ror med anordningen, for så er man selvfølgelig lige vidt – blot med en lidt tungere pagaj. Med andre ord: Kan man ikke lære hjernen at opgive de gamle vaner, vil man ikke have et udbytte. Kan man til gengæld lære at slappe af i højre hånd, håndled og underarm med en Featherweight, vil det utvivlsomt være en stor gevinst for mange, uagtet om du bøvler med træt underarm, ømme fingre, sjusket skivning eller noget helt fjerde.

En Featherweigt er tæt på genial i hele sin idé. Om den kommer til at revolutionere vores sport må fremtiden vise, men jeg er sikker på, at mange vil kunne profitere af den. Jeg anser det slet ikke for usandsynligt, at den bliver en fast gadget hos rigtig mange, hvis Lawler lykkes med at få den udbredt.

Det praktiske

Selve monteringen og afbalanceringen er et lille kapitel for sig. Nemmest er det at lade Ivan selv forklare det i den video, som man får fra Ultimate Kayaks, når man køber en Featherweight.

Når ens pagaj deles, skal beslaget ind og sidde på skaftet, men i tilfældet med min Jantex-pagaj gør det gule klistermærke med logoet skaftet en smule for tykt. Enten kan man så fjerne mærket, eller, som jeg gjorde, skære en lille skive af noget gammelt skaft og benytte som mellemlag inde på den tynde del af deleskaftet. Tape vil sikkert også kunne gøre det.

Apropos tape har jeg for en sikkerheds skyld sat et lille stykke (rødt) på den lille pind for at sikre at loddet ikke dratter i vandet, hvis jeg ikke har fået strammet skruen nok. 

Og så er det ellers i gang med at afbalancere, indtil pagajen ikke længere vil rulle nogen steder hen, og så er du klar til at komme ud ro.

En Featherweight er flot udført og kommer i en fin gavekasse med en lille unbrakonøgle til monteringen.

Den koster 80 engelske pund hos Ultimate Kayaks – www.ultimatekayaks.co.uk