Til Kano-Kajak.dk ↩

FRA DEN ‘DÅRLIGSTE ÅRGANG’ TIL TRÆNER I UDLANDET


PORTRÆT


[ TEKST: Malene HjortH  FOTO: Niklas M. Hansen ]
12. april 2022
Magasinets udsendte har talt med Niklas M. Hansen, der netop har rykket teltpælene op og bosat sig i Ottawa, Canada, hvor han er blevet ansat som klubtræner i Canadas største kano- og kajakklub. Desværre var der ikke råd til skribentens flybillet, så interviewet foregik online – og så er der jo ikke så langt fra Brøndby til bredden af floden Rideau, der glider gennem Ottawa.

Hvem er Niklas?

Niklas Hansen, 29 år, har roet kajak i Silkeborg siden han var 11-12 år. Interessen kom ikke helt ud af den blå luft, da hans storebror padlede kano og hans mor var kajakmotionist i klubben. Og Niklas fandt hurtigt ud af, at det var sjovt at træne, men at det sociale var en ligeså vigtig faktor – al fritid blev brugt i klubben.

Niklas har roet med på forskellige landshold siden han var 16 år – både sprint- og maratonlandshold, hvorefter han sprang ud som træner i 2012 – først i klubben i Silkeborg som frivillig, siden i deltidsstilling på kraftcenteret mens han gik i 4.G.

I 2014 spurgte DKF’s tidligere formand, Ole Tikøb, om Niklas ville være hjælper til World Cup. Det blev til en lang række opgaver som chauffør, hjælper og holdleder på ungdomslandholdene ved deres deltagelse ved diverse konkurrencer.

Det har givet Niklas et stort netværk i udlandet, som han siden har kunnet trække på. Og en god erfaring med, at den ene tjeneste er den anden værd. For det, at Niklas tilbød at agere bådtransport for Canadas U23 atleter fra Portugal til VM Danmark 2021 – et VM de ellers ville kunne have haft en træningslejr op til – resulterede i mange gode snakke – og i sidste ende hjælp til at skaffe en arbejdstilladelse i Canada.

Den dårligste årgang

“Ja, det må du gerne citere mig for at sige” sagde Niklas, da han fortalte, at Finn Pape (mangeårig træner både i Silkeborg og DKF) kaldte Niklas’ kajakårgang for den dårligste årgang i Danmark.

I stedet for mange medaljer, er der til gengæld kommet mange dygtige trænere ud af årgangen. Trænere, der har blik for, at der er mere til sporten end ‘de der medaljer’. Ikke fordi, det er forbudt at stræbe efter det sublime, siger Niklas, men der er andet i livet end kano/kajak – en erkendelse, der for nogen kan gøre det nemmere at nærme sig det sublime!

Niklas har ikke taget den store træneruddannelse, i stedet har han været i en slags mesterlære hos Finn, suppleret med ICF’s level 3 træneruddannelse i 2020. Men Niklas’ filosofi, når det kommer til eliteidræt – den holistiske tilgang, der handler om at give det hele menneske plads – den er groet ud af Niklas’ egen praksis, som blandt andet har ført til, at han i 2016 startede på en bacheloruddannelse, HA erhvervsøkonomi, på RUC og efterfølgende tog en kandidatuddannelse i virksomhedsledelse – også selvom kajakken fyldte meget.

Vigtigheden af at værne om det hele menneske er så også den grundtanke, som Niklas har taget med sig ud i verden, hvor den har vundet genklang i den klub, der nu har ansat ham til at være U16 koordinator, med ansvar for 13 atleter og fem deltidsansatte trænere.

Men hvor kom udlængslen fra?

I nogle vintre var Niklas frivillig gæstetræner i San Diego, USA og der grundlagdes drømmen om at komme til at arbejde som træner i udlandet. Før det havde han drømt om at komme til at rejse ud på baggrund af sin kandidatuddannelse, men efterhånden blev lysten til at arbejde som træner større og større og han begyndte at holde øje med udenlandske trænerjob.

Corona-situationen gjorde processen lidt længere end ønskeligt, men i 2021 mødte Niklas Rideaus cheftræner til ungdoms VM, og i januar 2022 opfordrede klubben ham til at søge den stilling, han nu sidder i. Niklas sagde dog ikke ja, før han havde været igennem online samtaler med tre klubber i starten af februar 2022. Rideau var dog den klub, der bedst matchede Niklas’ træningsfilosofi og klubben var stor nok til, at Niklas ville få kolleger, hvilket også vejede tungt.

I Niklas’ klub Rideau, som i de fleste af Canadas kanoklubber, er warcanoe en yderst vigtig disciplin. Der holdes årligt mesterskaber i herre-, dame- og mix-både og der er stor prestige forbundet med at er- hverve sig mesterskabstitlen.

Rideau

Klubben der har samme navn som floden, den ligger ved, er Canadas største med 100 betalende atleter, fire fulditidsansatte trænere og seks deltidstrænere.

Udover, at atleterne betaler for træningen, tjener klubben penge på sommerskoler. I de otte uger sommerferien varer er der over tyve fuldtidsansatte trænere og 200 børn udover de sædvanlige.

En anden indtægtskilde kommer fra klubbens 190 dragebådshold, der bruger klubbens både og trænere. Dragebåd er stort i Canada. Det vil sige, at i tre måneder om året er der rigtigt, rigtigt mange mennesker i klubben, som også drives lidt mere som en forretning end en dansk klub – der er fx en fuldtids administrativ medarbejder. Generelt er canadiske klubber mere professionelle end de danske, siger Niklas.

Men for at vende tilbage til hovedattraktionen, så var det klubbens holistiske tilgang til trænergerningen, der trak – menneske først, atlet næst. Det er Niklas’ oplevelse, at man er mere åben overfor det mentale helbred hos atleterne end man er i DK. Der føres mange gode samtaler om det – og det har givet succes for klubben. Ligesom alle atleter tager en  uddannelse samtidig med, at de dyrker deres passion.

Men hvorfor gik Rideau efter Niklas fra Danmark?

Udover at der var god kemi mellem Rideaus cheftræner og Niklas, når de mødtes til konkurrencerne, så har Niklas på trods af sin unge alder meget erfaring – så i et ungt trænerteam, passede han godt ind som ankermand. Ligeledes har Niklas stor teknisk indsigt

– specielt når det kommer til arbejdet med mandskabsbåde. Og endelig var der jo det der fælles fodslag i forhold til synet på atleterne.

Niklas synes, at det er givende at arbejde med unge mennesker, at være med på deres rejse. Det er vigtigt for ham, at de unge udvikler sig til hele og gode mennesker, at de får et godt liv – som han selv har fået det gennem sin sport og de fællesskaber, han har været en del af. Man kan mærke, at ordene kommer helt inde fra – her er en mand med en mission.

Opfostres der en mester, eller flere, er det selvsagt herligt, men det er sekundært i det store billede. Det er den indsigt Niklas gerne vil formidle, sammen med de værdier om fællesskab, der stadig lever i det danske foreningssystem. Et system, der er lidt under pres med alle de tilbud, der er på hylderne i dag, men som ikke desto mindre er værd at kæmpe for. Niklas er en af dem. der giver videre.

Har Danmark tabt dig for altid?

Niklas er faldet godt til i Canada, det er sikkert. Canadierne er åbne og venlige mennesker, som ‘taler sammen i bussen’ og inviterer på middag som det naturligste. Niklas’ hund, som selvfølgelig bare skulle med til Ottawa, giver også mange kontakter under lufteturene.

Lejligheden han bor i ligger i center town – 10 min fra klubben – og selvom byen er halvstor, har den en mindre bys vibe med mange grønne områder, hvilket passer Niklas godt.

Arbejdstilladelsen gælder i tre år – og lige nu skal det hele bare nydes – jobbet, kollegerne, atleterne, træningen, at leve i en anden kultur – hvad der siden skal ske, vil vise sig.

WARCANOE

I Niklas’ klub Rideau, som i de fleste af Canadas kanoklubber, er warcanoe en yderst vigtig disciplin. Der holdes årligt mesterskaber i herre-, dame- og mix-både og der er stor prestige forbundet med at erhverve sig mesterskabstitlen.