Til Kano-Kajak.dk ↩

Introduktion til parakano og -kajak


PARAKANO & KAJAK


[ TEKST: Anders Krintel  FOTO: Planet Canoe ]
30. maj 2023

Klik hvis du vil dele!

Når du næste gang sidder klar ved din skærm, og nyder en omgang international sprintkajak og -kano, så snyd ikke dig selv for den oplevelse, det er, også at følge paraatleterne, når de efterlader deres fysiske udfordringer på land, og udkæmper heftige kampe, på vandet.

Når der bliver afviklet World Cup, EM og VM, er det ofte en del af arrangementet, at der bliver afviklet løb for paraaltleter – og selvfølgelig til de Paralympiske Lege-OL. Ved første øjekast er disciplinerne måske lidt blottet for action. Især hvis man egentlig har tunet ind på kanalen for at opleve Pimenta og Carrington give den gas, men sidste år da jeg sad og streamede VM fra Canada, begyndte jeg med stor fascination at kigge lidt nærmere på pararoerne.

Først og fremmest må man have en idé om, hvad atletkategorierne og kanoerne/kajakkerne overhovedet er for størrelser. Ellers ser man kun nogle lidt anderledes både og nogle til tider løjerlige rostile.

Det siger næsten sig selv, at man kan tænke i retning af kano eller kajak, hvis man har en eller anden funktionsnedsættelse i underkroppen såsom lammelser, amputation eller andre problematikker, men for at atleterne kan konkurrere på nogenlunde lige vilkår, må de inddeles i tre kategorier:

De tre kategorier

Kayak Level 1 (KL1) og Va’a Level 1 (VL1)
Roerne i denne kategori er de hårdest udfordrede. Roerne har stort set kun førlighed i arme og skuldre, og har manglende bevægelighed ben og torso.

Kayak Level 2 (KL2) / Va’a Level 2 (VL2)
Her kan roerne i nogen grad bruge både arme og torso. De kan altså, under roning, udnytte at ryggen kan arbejde, men der kan ikke benyttes benarbejde, som vi kender det, fra når vi ”cykler” i kajakken.

Kayak Level 3 (KL3) / Va’a Level 3 (VL3)
Her er der tale om roere, der i nogen grad kan benytte benene til balance og kraftoverføring og derudover arme og torso.

Således altså roernes kategorisering.

De særlige både

Bådene i para er også et særligt punkt.
Der ros kun i enere – K1 og V1 i disse officielle internationale løb.

Kajakkerne (K) har fået noget af det gamle look fra firserne tilbage. Der er nemlig krav om, at de skal være 50 cm i bredden. Vores turbåde der var godkendt til konkurrence i den kategori og vores kapkajakker målte dengang 51 cm. Så kajakkerne i para ligner noget som nogen af os kender.

Kajakkerne har samme længde på 5.20 og skal veje 12 kg som vi kender det fra øvrigt sprint. Ja, og så benyttes der pagaj.

Lidt mere spektakulært er det i kanodisciplinen. Skal man ro i en regulær kapkano skal man op og stå i den velkendte knælende stilling, hvilket ikke er muligt for lige netop disse paraatleter. Løsning er blevet, at man bruger det nogen kender som polyneserkanoer eller outriggere. På Samoa og Hawaii kaldes en sådan kano for en Va’a, og det er kanoer som har fået monteret en støtteponton på den ene side, hvorved man eliminerer balanceudfordringen.

Disse må være længere end kajakkerne, helt op til 730 cm og skal mindst veje 13 kg samlet. En Va’a padles med en paddel og ikke med en pagaj. En Va’a må, som kapkanoerne, ikke have fast finne eller ror.

Ren sprint

Der ros kun 200 meter og foreløbigt kun i V1 og K1. Ganske enkelt.

Nogle af de mest slagfærdige roere hamrer 200 m af på under 42 sekunder hos mændene (KL3) og 46 sekunder (KL3) hos damerne.

Lidt langsommere, men dog dybt imponerende, så ror mændene i VL1 omkring 1:10 min, mens damerne bruger ca. 10 sekunder mere.

Så nu er du lidt rustet til at holde øje med atleter med navne som Jack Eyers, Laura Sugar, Juan Valle, Lillemor Koeper, Igor Tufalini, og ikke mindst fænomenet Charlotte Henshaw, der gemmer på hele ti verdensmesterskaber og hele syv paralympiske guldmedaljer.

INFOBOKS

Du kan gå mere i dybden på ICF’s hjemmeside:
canoeicf.com/disciplines/paracanoe

Eller se denne lille teaser: 

Klik hvis du vil dele!