Til Kano-Kajak.dk ↩

[ TEKST: MALENE HJORTH FOTO: MALENE HJORTH / JØRGEN JØNCH ]

8. august 2023

Magasinets udsendte var i foråret 2023 på besøg i Tudsen – en af DKF’s mindste, men måske også hyggeligste klubber – lige i smørhullet ved Bagsværd sø – for at få en snak med ‘Strit’ (Jørgen Jønch), der har takket af som formand efter 58 år på posten. Traditioner, fællesskab og hygge er det, der har drevet – og fortsat driver – værket.

Et fantastisk mål

Strit havde tænkt, at han skulle fejre 75års jubilæum, som formand for Tudsen. Men nu rækker kræfterne ikke længere, så stafetten er leveret videre til Susanne. Men det blev til 58 år på posten – en ikke ret ringe bedrift (for nu at sige det på godt jysk). Talegaverne er dog stadig helt intakte, så snakken om klubbens historie går, mens kaffe og kringle serveres i de absolut hyggelige omgivelser i Tudsens lille aflukke ved Bagsværd Sø.

På billedet sidder Strit (medlem fra 1965), Susanne (medlem i mere end 30 år og ny formand) og Jan (medlem i ca. 30 år). Også til stede var Lizzie, som var kasserer i klubben fra 1968 og indtil for ikke så længe siden – mere end 50 år på den post – og i øvrigt gift med Strit.

Klubbens tidlige historie

Klubben blev etableret i 1950, da nogle kanopladslejere købte et bådhus af en sportsbutik i Lyngby. Butikken havde brugt bådhuset til opbevaring af demokanoer. I smørhullet lå også foreningerne Chu-huu og Delfinen – som blev sammenlagt i foreningen Tudsen, der som noget af det første blev medlem i Furesøkredsen i DKF.

Delfinen blev senere overdraget til 361, så de kunne få udvidet et kaproningshus og få plads til et værksted. Strit blev i den anledning ringet op af daværende formand i 361, der bad om at få lov til at bruge lidt af Tudsens areal for at få plads til kapkanoerne. De bad om 45 cm – men tog halvanden meter, fortæller Strit med et grin. Derfor måtte bolværket rykkes lidt, så man ikke faldt i vandet.

Strit hooked på kano

Strit kom som knægt med på nogle kanoture i området omkring Furesøen, Farum sø og Lyngby sø – specielt Åmosen, også kaldet Amazonas, tog kegler. Noget så smukt og hyggeligt var det, så han blev hooked med det samme. Der var derfor heller ikke langt til tanken om egen kano. Så den unge Jørgen løb med aviser og leverede mælk for den lokale mejerist og i løbet af nogle år havde han skrabet de 350 kr. sammen som en kano kostede på daværende tidspunkt.

Han fik sin første bådplads i Nybro, men det var noget af et mareridt for små mænd, som Strit og hans lillebror at få kanoen op og ned fra fjerde hylde og ud på vandet. Så kanoen blev flyttet til Mufti og efter forskellige udviklinger i området under Gladsaxe Kommune, rykkede Strit endelig til Tudsen, hvor han blev medlem i 1963 og formand i 1965.

Klubber til det ene og klubber til det andet

Tudsen er en decideret motions- og kaffeklub. Klubben er medlem i 361, hvor kaproerne holder til, mens der i Tudsen er fokus på langsommelighed og familieture. Som Strit siger: ‘Man MÅ ikke ro hurtigt. som medlem i Tudsen’. Og sådan har det været alle årene. Det har handlet om at mødes, sejle en tur eller to og tale sammen. Der holdes Sct. Hans-ture og laves andre overnatningsture i omegnen, ligesom første onsdag i måneden er klubdag. Man tager ikke ‘udensøs’ – der er nok at komme efter i nærområdet – og der er også virkelig dejligt i smørhullet denne solskinsdag, så man forstår det godt. Kanoerne fungerer lidt som medlemmernes sommerhuse.

Der føres en logbog over turene til inspiration for andre – og det noteres også, hvis der fx er musik i Havnehytten (Link til Havnehytten).

Der er intet, der tyder på, at dette vil ændre sig under den nye formand, som sætter familieaktivitet i højsædet. Hun vil bevare ånden i klubben, hvor man låner hinandens kanoer og kommer hinanden ved på den gode gammeldags facon.

Når klubben holder generalforsamling møder ca. 35 op, selvom der kun er 21 aktive medlemmer (det er et noget andet billede i mange andre klubber 😀 ) – og så er der middag på bænkene bagefter, mens bøgen springer ud om ørerne på dem. (Hvis vejret er dårligt, bruges lokaler i 361).

‘Strit – hva’ så nu’?

‘Glastagsklimareguleringsspecialisten’ drosler ned på civilt arbejde og formandspligter, men han skal stadig ud i kanoen, gerne sammen med Lizzie – det har været en fælles aktivitet i alle årene. Kajak har ikke været noget for Strit – det er for ensomt, mener han – i kanoen kan man sidde helt tæt. Lizzie og Tudsen – er de to mest betydende faktorer i Strits liv (i nævnte rækkefølge har jeg lovet at sige). Derfor arbejdes der også på at designe et hejseværk, så fruen kan komme med ud, selvom hun nu har dårlig ryg. [DKF er blevet lovet billeder af designet, når det er klar).

Strit er ked af, at han må give op som formand – det er noget skidt at blive gammel, mener han – og de skavanker, der følger med samt besværet med at håndtere kanoen og komme ind og ud, ØV – og det kan jeg godt sætte mig ind i. Derfor skal det heller ikke fejres, at han leverer stafetten videre, synes han – men lur mig om ikke, der alligevel er blevet råbt HURRA sct. Hans aften under bøgen i år – og Strit kan man stadig finde på vandet i Amazonas.