Zen - og kunsten at finde balancen i en kajak
REFLEKSION
Her får du en opskrift på ‘Meningen med livet’. Ingredienser: En kajak (hvis du ikke har en kajak, så tag en kano eller et sup-board), en pagaj, vand (fladt eller skummende efter smag) og højt til loftet. Mix det godt og nyd – evt. afkølet.
Tænker du over det?
Ideen til titlen er stjålet fra en bog fra 1974, skrevet af Robert Pirsig – en fortælling om en mand, der på en lang motorcykeltur, sammen med sin søn, kommer tættere på at forstå, hvad der er vigtigst her i livet. Måske har du læst ‘Zen and the Art of Motorcycle Maintenance’?
Nå, det her handler ikke om motorcykler, vedligeholdelse eller lange rejser, men det handler om at finde ud af, hvad der er vigtigst her i livet – og måske ER det en lang rejse – ind i sindet. Som det måske allerede er tydeligt, så handler det heller ikke om at holde balancen fysisk – selvom man nok ikke kan udelukke, at det at udfordre sig selv også på det område, kan være vejen ind i en forglemmelse eller en fokuseren på det fundamentale – som er det, vi leder efter her.
En sjov balance/meditationsøvelse, du kan lave med din makker i en kajak.
Sæt dig op bag på din makkers kajak – ryg mod ryg – og luk øjnene – begge to. Fornem balancen og vejrtrækningen mens din makker ror. Fald ind i bevægelsen. Giv jer god tid. Byt plads og prøv igen.
Og så kan det godt være, jeg taler for de frelste – jer der HAR fundet (vand)vejen – men nu kaster jeg lige emnet ud til refleksion.
For tænker du over, hvor heldigt det var, at du gik ned i den lokale klub og meldte dig til introkursus i kajak? Eller hvor god en indskydelse det var, at du tog det der sup-kursus på højskole? Eller hvor fede de der 14-dage-i-regn-kanoture, du har lokket familien med til, egentlig var?
Har du ord for, hvad det er, du oplever – derude på vandet?
Vejen ind
Jeg hører til den store gruppe af kajakroere, der opdagede kajakken ‘for sent’, men da det skete, var det lidt som at finde den sidste blå brik i puslespillet. De første år handlede det om at blive bedre, tage kurser og ro så hurtigt og så langt som muligt i så mange bådtyper som muligt. Mange kilometer er roet i mandskabsbåde og til maratonløb rundt omkring (med blandet succes, men altid i godt selskab). Ligesom havkajakturene i Sverige, Norge og et par varmere destinationer har ligget højt på min hitliste.
Indimellem handlede det om at lære at rulle og der kom sup med på listen. Lige nu mangler jeg at hoppe i en surfski, men det kommer. Kapkanoen har jeg dog opgivet – der finder JEG ikke balancen – men måske lidt sjov og ballade. – Og så igen – det kunne jo være en anden genvej til meningen med livet – sjov og ballade på vandet? Det er en artikel, som DU, kære læser, måske vil skrive? Send ind til: nkl@kano-kajak.dk.
Men altså – det korte af det lange – det har altsammen handlet om at være på det der vand og ved det der vand.
Blåt er godt og Lyden af vand
Men hvorfor går det lige i sjælen – eller i hjernen? Hvorfor bliver vi bedre til at trække vejret? Hvorfor flyder tankerne friere? Hvorfor er det, at der pludselig ikke er så meget andet, der betyder noget – og er det her, vi møder meningen? Eller i hvert fald en oplevelse af, at vi ikke kommer den meget nærmere?
Ny New Zealandsk forskning viser, at det er sundt at leve tæt på hav – hjernen har godt af det. Det kan man læse om i studiet ”Residential exposure to visible blue space (but not green space) associated with lower psychological distress in a capital city”. Da det stemmer godt med min egen oplevelse, udelader jeg kildekritikken i denne omgang og tager det for pålydende. Spreder lidt uvidenskabelig ‘feel good’ stemning.
Udover det blå (som samme forskere mener er sundere end grønt – tyg lige på den), handler det blandt andet om det auditive aspekt – altså bølgernes brusen og vands rislen – den beroligende lyd. Derudover har du som kajakroer garanteret oplevet pagajens sang gennem vandet – nogle gange som en vibration – andre gange måske mere som et plask 😉.
Hvis du længe nok, i dit eget selskab, med uret på en hylde derhjemme og telefonen pakket bort, har bevæget kroppen rytmisk hen over vandet i din båd, med alt det blå foran dig (og under dig), bølgernes brus i øret og vibrationen fra pagajen, så HAR nu nok oplevet den fornemmelse af flow, som de fleste jagter til daglig, men sjældent oplever. Så HAR du oplevet, at vejrtrækning og tanker synkroniseres – flyder rytmisk og friere. Hold fast i den fornemmelse. Udsæt dig selv for gentagelser. Din mentale sundhed øges for hver gang.
Det er let
Tænk engang – du skal bare ned i din lokale kajakstald – smide båden på vandet eller på taget af bilen – og så af sted. Forskerne siger, at det glædelige ved forskningsresultaterne er, at havets effekt på hjernen er lynhurtig. Har du kun tid til at sidde på stranden, så gør du det. Det virker også.
På trods af opdukkende skader og travlhed med ‘alt muligt andet’, så er kajakken stadig mit personlige ‘go to’, når jeg skal ‘meditere’. Det kan enten foregå med fiskestang i hånd eller i ‘flowroning’ i mit eget selskab.
Men det kan også ske på tur med slænget – hvor der så i øvrigt som supplement kan indgå noget ‘bålsidning’ og nogle røverhistorier – alt sammen meget meningsfuldt 😉.
Det er i disse stunder, at denne skeptiker med hang til at stille spørgsmål til ALT, bliver stille, finder balancen og får rettet perspektivet til.
