Surfski

Surfski byder på adrenalin, sjov og bølger, men fungerer også fantastisk på fladt vand.

Surfski er havets kapkajak – hurtig og sikker og fremfor alt er den formidabel til at kunne surfe og udnytte bølgernes fart.

Mange ror kajak for rekreation og motion, men hvis du ønsker adrenalin, surf og eventyr med naturens kræfter kan det være surfski er noget for dig. En surfski lægger op til en alsidig træning for hele kroppen, og i store bølger byder surfski også på adrenalin, og på fysiske og mentale udfordringer.

 

Surfski som konkurrenceform

En surfski er designet til at komme fra A til B så hurtigt som muligt ved at surfe på bølgerne. Man kalder denne

disciplin for “downwind” hvor man surfer med bølgerne med op til 25 km/t i fart i danske farvande. 

 

Der findes nationale og internationale stævner til dem der ønsker at udfordre sig selv og andre.
Internationalt ligger surfski under ”Ocean paddling” hos ICF (International Canoe Federation). Surfski konkurreres primært som 20-30 km ”downwind”, hvor man ror ”fra a til b” med vinden og bølgerne i ryggen – klar til surf. Start og
mål er enten på vandet, i vandet eller på land.

 

Surfski stævner

Bellevue Ocean Race (BOR)https://bor-klampenborg-kajak.dk/ 

Kronborgløbet https://kajakklubben-krogen.dk/kronborgloeb-2024/ Danske Mesterskaber i Ocean Race

 

Styr på sikkerheden

Som ved al færdsel på vandet, skal sikkerheden være i højsæde. Husk altid at have en svømmevest på og tag gerne en romakker med. Så er der garanti for, at det både bliver sjovt, sikkert og socialt. En af de mange fordele ved surfski er at den er designet som en ”sit-on-top” og er selvlænsende, hvilket gør at du aldrig skal tømme den for vand, og derfor også er nem at komme op i, hvis man er kæntret. Det kræver selvsagt, at man har trænet det og at man holder evnen til at komme op i sin surfski ved lige. Derudover er det også et must at have en leash på, en sikkerhedslinie mellem dig og din surfsski.

Her en gennemgang af en række væsentlige sikkerhedsfaktorer; egne forudsætninger, udstyr og ydre faktorer. Brug det som en checkliste og inspiration til god og sikker færden på havet i surfski:

 

Egne forudsætninger

Udstyr

Ydre faktorer

Tekniske evner i bølger

Beklædning

Vandtemperatur

Selvredninger

Smal x stabil surfski

Vindstyrke og vindstød

Psyke

Leash

Bølger og dønninger

Fysik

Leash eller snor til pagaj

Lys og Sigtbarhed

Navigation

Sikkerhedsudstyr

Bådtrafik

Makkerskab

Kommunikationsmidler

Afstand til land

Lokalkendskab

GPS & Navigation

Strand/Kyst/Klipper/Havn

 

Tracking

Strømforhold

 

Vand og energi

 

Egne forudsætninger

Hvad er dine tekniske evner i bølger og i hvor store bølger kan du håndtere? Medbølger, modbølger, sidebølger, refleksbølger og krydsbølger, og sidder dine selvredninger i skabet? I begge sider og i det vejr du bevæger dig ud i og i det det kan udvikle sig til? Er din fysik og psyke klar på nye udfordringer eller er der noget du skal påtale for din(e) makker(e)? Og måske skal I vælge et roligere farvand eller helt blive på land. Hvordan navigerer du ude på vandet, kan du bruge kompas eller gps på ur/telefon, har dy styr på landingsmærker og har du lokalkendskab eller er det nyt rovand for dig. Alt dette er vigtige spørgsmål at stille sig og måske allervigtigst sammen med din makker, der enten er med dig på vandet eller følger dig på land. 

 

Udstyr

Fornuftig beklædning er essentiel for succes på vandet. Klæd dig på efter sæsonen, temperaturen, og vindforholdene. En ting er at kunne holde varmen, når du sidder i din surfski, men kan du også holde varmen hvis du kommer i nød og må opholde dig i vandet i 30 minutter eller i 1 time? Udover at holde varmen, er det også væsentligt at klæde dig i signalfarver, særligt hvis du kommer i nød, men også for at din(e) makker(e) kan se dig mens I har det sjovt på vandet. Det skaber tryghed hele vejen rundt. Husk at hvis du ligger i vandet er det kun hovedet der er over vandet og synligt, så derfor er det rigtig godt med en hue eller kasket i signalfarve.

Overvej om det er dagen du skal teste dig selv i en smallere ski eller vælge din sikre og mere stabile, alt afhængig af, vejr- og vindforhold, vandtemperatur, kendt eller ukendt farvand og hvem er du er sammen med.  Ro aldrig uden leash og overvej, særligt med stærke vindstød, snor eller leash til din pagaj. Foruden fornuftig og synlig beklædning, den rette surfski med leash, kan det være fornuftigt med yderligere sikkerhedsudstyr fx et nødblus, fløjte, førstehjælp, ekstra vindjakke, bugseringslinje. Ydermere er et kommunikationsmiddel som en mobiltelefon eller vhf radio et must ift. nødsituationer, men også for at kunne at orientere særligt hvis turen ikke går som planlagt og du/I går i land. En ting er at have en telefon med på vandet, men kan du bruge den når du er i problemer? Kender du til din smartphones nødopkald SOS eller har du et gps ur der kan alarmere pårørende på land? En smartphone eller et gps ur kan også være et redskab til navigation sammen med kort og kompas. En smartphone som løsning giver også mulighed for tracking, så både din romakker og andre på land kan følge dig. Sidst men ikke mindst kan det være en rigtig god idé at medbringe vand og energi. Vand eller energidrik i camelbag eller flaske og evt. ekstra energi i form af en gel, bar eller en banan alt afhængig af turens længde og vejrforhold.

 

Til surfski stævner er det et krav at have: Fuld opladt telefon i vandtæt etui, tracking, svømmevest, fløjte, nødblus samt klædt i signalfarver.

 

Ydre faktorer

De ydre faktorer er væsentlige ift. til udstyr og til dine egne forudsætninger. Vandtemperaturen er meget bestemmende for din beklædning. Igen en ting er at kunne holde varmen, når du sidder i din surfski, men kan du også holde varmen hvis du kommer i nød og må opholde dig i vandet i 30 minutter eller i 1 time? Hvilken betydning har de andre ydre faktorer (vind og bølgehøjde) for planlægningen af din tur. En ting er hvad vejrudsigten melder, men hvad er det i praksis?

Gode apps og hjemmesider at konsultere er Windy, DMI, YR, Google Maps og Krak til søs.