Del din viden om havmiljø og affald

Miljø- og Fødevareministeriet ønsker at blive klogere på roernes holdninger til havmiljø og affald. Udfyld spørgeskemaet senest 15/4, hvor der trækkes lod om 10 gavekort på 200 kr. til en butik efter eget valg. Svarene vil indgå i den oplysningskampagnen ‘Sammen om et hav uden affald’, som Miljø- og Fødevareministeriet gennemfører i 2018. Kampagnen henvender sig til strandgæster, sejlere, roere og fiskere. Kampagnens mål er at sætte fokus på, hvordan de forskellige brugergrupper kan minimere mængden af affald ved kysten, i havnen og i havet. Det skal bl.a. ske ved at informere om affaldets negative konsekvenser i havet. Undersøgelser viser eksempelvis, at næsten hver fjerde sild i Storebælt har indtaget plastaffald. Besvar spørgeskema inden d. 15/4 og vind et gavekort Spørgeskemaet er 100 % anonymt og handler om din viden, holdning og adfærd i forhold til affald i havet, ved kysten og i havne. Din besvarelse er en hjælp for Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med havmiljøet. Deltag i undersøgelsen senest d. 15/4. Så deltager du i lodtrækningen om 10 gavekort på 200 kr. til butikker efter eget valg (vælg blandt mere end 300 butikker på Gavekortet.dk). Det er anonymt at deltage i undersøgelsen. Linket til undersøgelse finder du HER

Søg om førstehjælpkursus i din klub

DKF og DFfR har i fællesskab fået rigtig mange penge af TrygFonden til at afvikle gratis førstehjælpskurser i danske ro-og kajakklubber. Måske har I allerede hørt det. Ellers kan I læse pressemeddelelsen her. Læs også om det første kursus her. Vil I lægge hus til et førstehjælpskursus med 16 deltagere? I får mulighed for at sende op til 6 klubmedlemmer gratis på kursus. Naboklubber fra roning og kajak skal også tilbydes pladser. Hvornår? I bestemmer selv datoen. Kurset skal afvikles i 2018. Kurset varer 8 timer.   Forplejning I bestemmer selv, om DKF skal løse opgaven med forplejning til de 16 deltagere eller om I selv ønsker at løse den. Både En del af kurset er også, at I skal prøve at lave førstehjælp i bådene. Derfor har vi behov for, at I stiller med både som deltagerne kan øve sig på. Bådene skal ikke på vandet, men klodses op eller ligge på bukke.   Næste skridt Hvis I har mod på opgaven bedes I udfylde denne formular. De klubber der kommer i betragtning i første runde får direkte besked og skal indgå en aftale med DKF om afviklingen af kurset.    Deadline Første ansøgningsrunde slutter den 15/2 hvorefter klubberne vil få besked.