Juni-september: Klubberne i hele landet samler affald og kortlægger faciliteter

Mange af de danske åer hvor vi ror passerer større og mindre byer og er et turistmål i sig selv. Og der hvor mennesker samles skabes der ofte henkastet affald – også til vands! På baggrund af erfaringer fra tidligere indsamlingsaktiviteter indgik Hold Danmark Rent (HDR) og Dansk Kano & Kajak Forbund et samarbejde, som støttes af Miljøstyrelsens Strandoprydningspulje. Særlige strækninger i 14 forskellige åer er blevet udvalgt, og hen over sommeren vil de blive renset for affald samtidig med at vigtig viden og affaldstyper indsamles. Her skal der også kortlægges, hvor man finder friluftsfaciliteter, som kan bruges af roere. Det er lokale kano- og kajakklubber, der står for den praktiske del af denne særlige opgave, og de er godt klædt på til opgaven. Mange af dem har i forvejen et vågent øje på det affald de møder, når de træner i lokalområdet, og har dermed vigtig viden at dele. De har også det rigtige udstyr og træning, idet flere af ruterne befinder sig i terræn, som ikke besejles så tit. Aktiviteterne er landsdækkende og omfatter aktiviteter på strækninger i følgende åer: Køge Å, Roskilde Fjord, Suså ‘en, Mølleåen, Odense Å, Ribe Å, Kolding Å, Varde Å, Vejle Å, Gudenåen, Skjern Å, Store Å, Århus Å og Voerså. Aktiviteterne starter i juni og løber indtil udgangen af september, hvorefter resultaterne indsamles og offentliggøres på begge organisationers hjemmesider. For mere information om projektet: Projektleder Anette Juul, Hold Danmark Rent, mobil 23398199, mail ajj@holddanmarkrent.dk Udviklingskonsulent Irene Lauridsen, Dansk Kano og Kajak Forbund, mobil 60658692, mail irene.lauridsen@kano-kajak.dk

Del din viden om havmiljø og affald

Miljø- og Fødevareministeriet ønsker at blive klogere på roernes holdninger til havmiljø og affald. Udfyld spørgeskemaet senest 15/4, hvor der trækkes lod om 10 gavekort på 200 kr. til en butik efter eget valg. Svarene vil indgå i den oplysningskampagnen ‘Sammen om et hav uden affald’, som Miljø- og Fødevareministeriet gennemfører i 2018. Kampagnen henvender sig til strandgæster, sejlere, roere og fiskere. Kampagnens mål er at sætte fokus på, hvordan de forskellige brugergrupper kan minimere mængden af affald ved kysten, i havnen og i havet. Det skal bl.a. ske ved at informere om affaldets negative konsekvenser i havet. Undersøgelser viser eksempelvis, at næsten hver fjerde sild i Storebælt har indtaget plastaffald. Besvar spørgeskema inden d. 15/4 og vind et gavekort Spørgeskemaet er 100 % anonymt og handler om din viden, holdning og adfærd i forhold til affald i havet, ved kysten og i havne. Din besvarelse er en hjælp for Miljø- og Fødevareministeriets arbejde med havmiljøet. Deltag i undersøgelsen senest d. 15/4. Så deltager du i lodtrækningen om 10 gavekort på 200 kr. til butikker efter eget valg (vælg blandt mere end 300 butikker på Gavekortet.dk). Det er anonymt at deltage i undersøgelsen. Linket til undersøgelse finder du HER

Affaldsindsamling fra kajakken d. 24. september

Københavns Universitet Studenteridræt (KSI) afholder i forbindelse med DKFs kampagne “Jeg passer på vores vand” en affaldsindsamling med start i Islands Brygge. Klubben og DKF vil gerne invitere alle klubber og selvorganiserede roere til en dag på vandet, hvor vi alle bliver en del af løsningen på problemet. Praktisk information Tidspunkt: Søndag d. 24. september fra 13.00 til 15.00 Pris: 150 kr. via DKFs webshop Tilmeldingskrav: Af hensyn til sikkerhed, skal du skal være frigivet eller under frigivelse og skal have bestået makkerredning Aktivitet:  Deltagere kan vælge mellem fem ruter af forskellige længder. Hver gruppe vil få en guide med kendskab til havnetraffik. DKF vil dele handsker, veste og affaldsposer ud til deltagere, som skal samle affald langs turen. Affaldsposerne vil senere blive vejet og man vil kunne bytte affald for kaffe og kage ved Islands Brygges Kulturhus restaurant. Tilmelding starter Vi leder efter frivillige hjælpere på dagen, så hvis du har lyst til en dag på vandet, godt selskab og en ren havn, kan du sende en email til Irene Lauridsen på il@kan-kajak.dk. Dette arrangement skal være med til at starte en “kajakskraldekorps”, hvor alle interesserede i at holde vandet i Københavns havn og kanaler rent kan melde sig til.