Tour de Gudenå og dens historie

Med forbillede i cykelløbet Tour de France fik daværende medlem af DKFs bestyrelse og formand for det daværende Tur-og propagandaudvalg Erik Wilche fra Hellerup kajakklub den ide at lave et kajakmaraton løb fordelt over flere dage og etaper. Ideen blev virkelighed og Tour de Gudenå løbet var født. Løbet startede i Skanderborg og første etape gik fra Skanderborg over Mossø til Ry. Anden etape gik fra Ry over Juelsø til Silkeborg. Her ”overnattede” løbet. Næste dag startede 3. etape så på Silkeborg Langsø og gik til Tange. 4 etape gik fra Tange til Langå. Og 5 og sidste etape gik fra Langå til Randers. I alt 120 km kajakløb.

I løbets første år havde løbet 100-200 deltagere og var ved flere af løbene præget af hårdt vejr. Så løbet fik hurtigt ry for at være en barsk omgang. Stille og roligt fik løbet flere og flere deltagere og også roere fra andre lande fandt løbet interessant. I nogle år var løbet oppe og havde deltagere fra 12-13 nationer, hvoraf flere lande sendte hele landshold. Flere kendte kortbaneroere med internationale topplaceringer og VM og OL medaljer på CVet, har også deltaget i løbet, bl.a. Einar Rasmussen, Olav Søjland og Eirik Veraas Larsen fra Norge, samt Allan Williams, England, Stefan Gustafsson, Sverige og vor egen Thor Nielsen, Sundby.

 

I flere perioder havde løbet rigtig mange deltagere og nåede i enkelte år op på 1000 deltagere. Gennem de seneste år konstaterede arrangørerne et langsom faldende deltagerantal. DKF og komiteen bag arrangementet begyndte så småt at drøfte en ændring af løbet. Inspireret af den store succes, som mange maratonløb har fået, Vasaløbet i skisport, cykelløb og ikke mindst Dalsland Kajak Maraton i Sverige også har fået, blev beslutningen taget om at ændre løbet til et en-dages løb uden etaper.

Og i 2014 bliver løbet så for første gang et løb over en dag på 73 km med en enkelt overbæring på ca. 200 m ved Tangeværket med start i Silkeborg og mål som tidligere i Randers. Ud over hovedløbet afvikles et løb over 42 km fra byen Ans ved Tange sø for ungdomsroere (12-16 år), samt turkano og kapkano.

Ved 50 års jubilæet i 2017 (den 50 udgave første udgave var i 1968) blev løbet udvidet til også at omfatte SUP samt DM i kajakslalom.

I 2018 blev løbet udvidet med en særlig havkajakklasse samt en kort distance på 23 km. Samtidig blev den lange distance på 73 km ændret til 70 km.

 

I 2022 blev løbet for sidste gang afviklet md DKF’s medvirken. I 2023 overtog klubberne langs ruten ansvar for løbet samme med DGI.

 

De seneste års resultater

2022

2021

2020

2019

2018

2017

2016