Frederikke sikkert i semifinale med sejr
Juniorroeren Frederikke Hauge Matthiesen fra Lyngby Kanoklub lod ingen tvivl tilbage om hendes deltagelse i søndagens semifinale i 500 meter enerkajak ved U-VM i Plovdiv.
I lørdagens indledende heat vandt hun en sikker sejr efter et løb, hvor hun midtvejs lå på tredjepladsen. Herfra rykkede danskeren og henviste spanske Carla Frieiro til andenpladsen og ukraineren Ilona Kushniruk til tredjepladsen.
De seks første både i mål gik videre til semifinalen.