Havkajak Camp U30

For dig der er mellem 18 og 30 år
21-23 August - Møn camping Hårbølle
Tilmeldingsfrist: 10. August

HVAD SKAL DER SKE?

En sommerweekend med fede ture, morgen yoga, mulighed for teknik træning, hyggeligt fællesskab og hvor du helt sikkert bliver bedre til havkajak 

HVAD SKAL MAN KUNNE?

Have et IPP2 bevis, og en stor lyst til nyde livet med havkajak sammen med andre.

JEG HAR IKKE NOGET UDSTYR

No Problem ! 

Vi har Kajak, pagaj og Skørt du kan låne 

Dansk Kano og Kajak Forbund inviterer til Havkajak u30 camp

Vi samles alle på DK's hyggeligste strandcamping, Møn Camping Hårbølle. Her bruger vi weekenden sammen og tager på ture,

Er det noget for mig?

Hvem kan være med? 

Campen handler ikke om hardcore træning, men om at genfinde og udvikle glæden ved havkajak i fælleskab med andre. Når vi ikke er på vandet, hænger vi ud, spiser sammen og nyder livet på Møns hyggeligste strandcamping.

Hvad hvis jeg ikke kender nogen? Det er intet problem. Der er flere som kommer alene fra, og pointen med Campen er at møde nye og være sammen om Turen

Hvad skal man kunne?Du skal blot have gennemført et IPP2 kursus.

Sådan er en dag på campen

Der bliver mulighed for at komme på formiddags- og eftermiddagsworkshops samt heldagsture.

Aftenen er fri til at slappe af, tage en drink eller gå amok i rulletræning. Vi forsøger at skabe en afslappet stemning hvor der er plads til at vælge til og fra efte behov. 

Vi lægger op til at man kan spise sammen og nyde en øl i solnedgang på stranden

Det her får du for 750 kr.

  • Plads på strandcamping med lækre forhold
  • Planlagte ture, workshops og aktiviteter
  • Mulighed for at låne udstyr, Men medbring egen svømmevest

Program

Om programmet:

Programmet kan selvfølgelig ændre sig ift. vind, vejr og kræfter på dagene, da vi altid prioriterer sikkerheden højt.

Vi vil forsøge at blande workshop og ture i løbet af weekenden så man kan vælge mellem naturture, teknikture og mere bølge påvirkede rure. 

Der vil være mulighed for at komme med inputs til ture/teknik træning hvis man ønsker 

Fredag

Ankomst og lån af udstyr Evt. friviliig aftentur eller afslapning.

Lørdag

9.00 Morgenyoga

10.30 Tur/workshop

13.00 Frokost

13.30 Tur/workshop

18.30 Aftensmad

Herefter Hygge i campen eller mulighed for aftentur/rulletræning


Søndag

9.00 Morgenyoga

10.30 Tur/workshop

13.00 Frokost

13.30 Tur/workshop

Lidt om os der arranger campen

Ida

Jeg hedder Ida og er Kajak- og yoga instruktør. Jeg underviser i KSI og på kajakhotellet og elsker eksperimenter og lege med kajakken. Dette har givet mig fantastiske opleveler langs den danske kyst

Malthe

Jeg hedder Malthe og underviser i KSI, på Krogerup Højskole og hos Paul Petersens Idrætsinstitut. Jeg elsker at fordybe mig i naturen og brænder for undervising og formidling af netop dette.

Rasmus

Jeg er uddannet lærer og friluftsvejleder og elsker havkajak og de oplevelser der skabes i naturen med kajakken.

Lidt om tankerne omkring campen

Over et par dage dykker vi ned i alt det, der gør havkajakroning fedt: fællesskabet, friheden og følelsen af mestring. Uanset om du er lidt rusten eller allerede godt med, skaber vi rammerne for, at du i fællesskab med andre både kan genopdage og udvikle glæden ved havkajak og forbedre dit niveau.

Vi kommer til at have base og ro langs Møns alsidige sydkyst, hvor vi udforsker åbent vand, de langstrakte kyster og skjulte bugter. Vi går på opdagelse i områdets naturlige rigdom, og undervejs arbejder vi med teknik, hel- og halvdagsture og sikkerhed – men altid med fokus på at have det sjovt og blive bedre sammen.

Når vi ikke er på vandet, er der lagt op til at hænge ud, lave morgenyoga, spise sammen, dele historier og lære nye mennesker at kende, som – ligesom dig – bare gerne vil mere ud i kajakken.

Praktisk

Hvad skal du have med?
Telt, liggeunderlag, sovepose, badetøj, rotøj håndklæde, træningstøj, skiftetøj, varmt tøj til om aftenen, toiletsager, personlig medicin. 

Mad er ikke inkluderet i prisen

Da vi forsøger at holde prisen nede har vi valgt at man selv står for forplejning på weekenden. Der vil dog være mulighed for at købe morgenmad og dagensret(også vegetar) om aftenen på campingpladsen

Stedet

Møn Camping, Hårbølle Strand. Er en familie drevet strandcamping med fine forhold. Se link https://moencamping.dk/da/

Vi har fået lov at have et lille samlet område så vi kan blive samlet på pladsen. og lade kajakkerne lægge så de lige kan bæres ned. Der er gratis parkering hvis i kommer i bil. 

Selvom du skal have været på et IPP2-kursus for at deltage, er det her ikke en hardcore træningslejr. Det er en camp, hvor du:

  • Får genopfrisket og udviklet dine kajakskills
  • Får nye ro-makkere og venner
  • Får mod på at bruge havkajakken meget mere
  • Får nogle virkelig gode dage ved havet
  • Og får mulighed for at hænge ud på danmarks hyggeligste strandcamping i godt selskab

… alt sammen i rammerne af Danmarks hyggeligste strandcamping.

Tag din nysgerrighed med – resten sørger vi for.

Spørgsmål? Skriv eller ring til Rasmus Bertelsen RBB@kano-kajak.dk eller ring 48809003.