DKF instruktør: SUP

Hvis du allerede er instruktør i kano eller kajak kan du blive SUP-instruktør

SUP er i voldsom vækst og mange klubber oplever mangel på instruktører. Er du allerede DKF Instruktør kan du blive efteruddannet til at undervise i SUP.

Kurset er på to dage (16 timer).
Dag 1. fokuserer på egenfærdigheder og teknisk kunnen på SUP-boardet. Man kan deltage uden de store forudsætninger, men vi anbefaler et indgangsniveau på IPP 1 eller tilsvarende niveau.
Dag 2. arbejdes der med undervisning og didaktik – så man lærer at formidle de teknikker man har trænet på førstedagen.
Kurset & prøven er integreret på dette niveau, så evalueringen af kursisterne foretages løbende og bedømmes til slut med et ’bestået’ eller ’ikke bestået’.

Hvis du selv er interesseret i en tillægsuddannelse så hold øje med webshoppen. Der kommer flere kurser.

Du kan også tage DKF Instruktør 1 i SUP direkte, uden andre instruktøruddannelser i bagagen, så skal du blot sørge for at få IPP 2 i SUP, før du melder dig til kurset. For at være DKF Instruktør skal man også have et gyldigt førstehjælpsbevis.


Finder du ikke hvad du ønsker kan du skrive dig på vores interesseliste HER.


Information:

DKF tilbyder desuden en SUP lånepakke – hvis din klub gerne vil prøve SUP. Her kan du også læse mere om hvor SUP stammer fra.


Udvikling:

  • Det Europæiske samarbejde EPP samarbejder om beskrivelsen af et SUP niveau. Niveau 1 er beskrevet og der arbejdes på SUP EPP 2 i en arbejdsgruppe.
  • Der arbejdes på en selvstændig dansk instruktøruddannelse – foreløbig på niveau 1.

 

Uddannelseskonsulent Casper Licht Email: casper.licht@kano-kajak.dk Telefon: 2324 8374

SUP Middelfart SUP