Opdaterer U21 NM udtagelse
Dansk Kano og Kajak Forbund har foretaget udtagelse til Nordiske Mesterskaber sprint for U21 landshold. Udtagelsen har baggrund i iagttagelser foretaget ved Maribo Regatta (K1 5.000m.) og Bagsværd Regatta, og følger principper fra tidligere offentliggjorte Udtagelseskriterier for sprint Mesterskabsdeltagelse 2024, herunder trænerfaglige vurderinger.
Nordiske Mesterskaber for U21 landshold finder i år sted i Tysvær i Norge den 17.-18. august.
I år er udtaget 10 stk. Herre U21, og 11 stk. Dame U21. Herved har Danmark mulighed for at stille fuldt hold i alle discipliner, hvilket ikke var muligt sidste år, pga. et mindre hold i 2023.
De 21 stk. udtagne U21 atleter, er en blanding af atleter med et højt internationalt niveau, med favoritter til at vinde guld til DKF, og andre atleter med et udviklingspotentiale til senere i deres karriere at opnå internationalt topniveau. Ens for alle udtagne er at de tidligere har deltaget ved UNM som enten U18 eller som U21.