Beskrivelse
Til denne IPP 4 havkajak prøve testes du i at færdes sikkert og forsvarligt på åbent hav, ved strømsteder og i tidevandsstrøm. Du testes i at kunne forudsige håndtere de forhindringer, problemer og redningssituationer der kan forekomme i IPP 4 forhold. For at bestå en IPP 4 prøve er det centralt, at du udviser ansvars- og gruppebevidsthed og har overskud til at kunne fungere som turleder i IPP 4 forhold.
Her finder du en mere detaljeret beskrivelse af DKFs uddannelsesniveauer: Link til IPP 1-5 niveaubeskrivelser.
Forudsætninger:
IPP4 Prøven er for dig der har trænet op til niveauet, og har erfaring og færdigheder til at ro komfortabelt i forhold svarende til IPP4: 9-11 m/s vind, tidevand og åbne kyster. Du skal have viden om risikovurdering og turplanlægning i områder med tidevand og strøm. Denne erfaring kan du opnå som deltager OnAdventure’s IPP4 Uddannelse – eller gennem træning og undervisning i andre sammenhænge.
Du skal have erfaring med at ro længere dagsture (25+ km), og dit rul skal fungere til begge sider, også ved uforberedte kæntringer. Du skal have påklædning til at træne i koldt vand og koldt vejr.
IPP4-prøven stiller krav til din fysik: Du skal ikke være elite-trænet, men der bliver elementer af fysisk krævende arbejde, med tur-roning i vind og bølger, og med rul, redninger og andre øvelser i krævende vand. Du skal have udholdenhed og styrke til at arbejde solidt i to dages prøve.


