For måske er det ikke de potentielle medlemmer, der ikke vil engagere sig – måske har vi ikke været gode nok til at invitere dem ind på en måde, der føles let og tillokkende.

Jeg talte for nylig med Bjørn Thomsen, der har fulgt Danmark Padler fra starten. Han sagde noget, der satte tanker i gang:

“Klubber, der åbner dørene og gør en lille indsats, ser ofte en stor effekt. Det handler ikke om store krav og forventninger, men om at vise, hvad fællesskabet faktisk kan.”

Og måske er det netop her, nøglen ligger. Det handler ikke om at ændre værdierne i foreningslivet – men om at tænke over, hvordan vi præsenterer dem for nye mennesker.

Tilpasser vi os nok til den virkelighed, vi lever i?

Foreningslivet har en stærk tradition for, at medlemmer bidrager til klubben. At man ikke bare betaler et kontingent, men også lægger tid og engagement i fællesskabet. Og i mange klubber fungerer det stadig fremragende.

Men udefra set kan det nogle gange virke, som om vi forventer, at nye medlemmer tilpasser sig klubben – i stedet for at vi overvejer, hvordan klubben kan tilpasse sig den virkelighed, nye medlemmer lever i.

For hvordan ser det egentlig ud i dag? Er det stadig realistisk at tro, at folk kommer ind i en klub med en naturlig forståelse af, at de skal tage del i driften? Eller skal vi først og fremmest vise dem, hvad fællesskabet kan give, før vi begynder at tale om, hvad de kan give tilbage?

Danmark Padler er et interessant eksempel på en tilgang, der ser ud til at virke. Klub efter klub har oplevet, hvordan et åbent og lavpraktisk arrangement kan skabe en langt mere naturlig vej ind i fællesskabet – uden at der fra starten bliver lagt vægt på forventninger og forpligtelser.

En klub valgte eksempelvis at lave et åbent hus-arrangement, hvor fokus var på den gode oplevelse på vandet – ikke på medlemskab, ikke på regler, ikke på klubånd. 

En anden klub arrangerede en tur for nybegyndere. Ingen forventninger om fremtidige arbejdsdage i klubben. Bare en tur. En oplevelse. Og alligevel – eller måske netop derfor – meldte flere af deltagerne sig ind.

Så måske er det værd at spørge sig selv: Hvad sker der, hvis vi begynder at tale mere om, alt det fantastiske fællesskabet kan tilbyde, frem for hvad fællesskab kræver?

Hvad er det egentlig, vi inviterer folk ind til?

Som klubleder kan man, helt naturligt, have en stærk kærlighed til de traditioner, man selv er vokset op med. Det er fuldt forståeligt. De har set, hvordan forpligtelse skaber stærke fællesskaber, og de ved, hvor meget det betyder, når medlemmer engagerer sig aktivt.

Men måske er det værd at overveje, om vi i dag skal starte et andet sted.

Er vi gode nok til at kommunikere den umiddelbare værdi ved at være en del af en klub? Gør vi det let at tage det første skridt? Eller kan vi nogle gange komme til at tale så meget om de gamle dyder, at vi glemmer at vise de kvaliteter, der rent faktisk tiltrækker nye medlemmer?

Det betyder ikke, at vi skal opgive de stærke fællesskaber, foreningerne er bygget på. Men måske betyder det, at vi i højere grad skal invitere folk ind på deres egne præmisser – og give dem tid til at opdage, at fællesskab i sig selv er værdifuldt.

Tid til at tænke nyt?

Foreningslivet står et sted, hvor det måske kræver lidt nytænkning. Ikke en revolution. Ikke et opgør med værdierne. Men en vilje til at åbne dørene på en anden måde, så fællesskabet føles lettere at træde ind i.

Danmark Padler viser en mulig vej. Det er en måde at sige: Kom og prøv. Uden forpligtelser. Uden krav. Bare oplevelsen.

Og måske er det netop dét, der kan få flere til at blive hængende.

Danmark Padler giver jeres klub en oplagt mulighed for at få flere medlemmer. Læs mere og tilmeld jer her: kano-kajak.dk/Danmark-Padler