Handelsbetingelser for Dansk Kano og Kajak Forbund
Senest opdateret: 24. februar 2026
Disse handelsbetingelser gælder for køb af kurser, ture, arrangementer og andre aktiviteter (herefter “aktiviteter”) udbudt af Dansk Kano og Kajak Forbund via vores app og web-platform.
1. Din aftalepartner
Når du køber en aktivitet, handler du direkte med:
- Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF)
- CVR-nr: 88730410
- Adresse: Idrættens Hus, Brøndby Stadion 20, 2605 Brøndby
- E-mail: dkf@kano-kajak.dk
- Telefon: 43 29 10 94
DKF er som forening fritaget for at opkræve moms og de angiven priser er derfor uden moms og der tillægges ikke moms. (jf. momslovens §13). Du kan se den samlede pris inkl. evt. betalingsgebyrer inden du godkender købet.
2. Sådan booker og betaler du
- Booking: Du booker en plads på en aktivitet ved at vælge den ønskede aktivitet, udfylde dine oplysninger og gå til betaling.
- Aftaleindgåelse: Aftalen mellem dig og DKF er bindende, når din booking er gennemført, og du har modtaget en ordrebekræftelse.
- Betaling: Vi accepterer betaling med Visa og MasterCard og Mobilepay. Beløbet trækkes fra din konto, når du gennemfører bookingen. Al betalingskommunikation er krypteret og sikker.
- Klubber der er medlem af DKF kan udpege personer med ret til at handle via faktura på klubbens vegne (Det gøres på ipaddle.dk).
3. Levering
- Ordrebekræftelse: Umiddelbart efter dit køb modtager du en ordrebekræftelse på den e-mail, du har oplyst.
- Billet: Din ordrebekræftelse fungerer som din billet hvis dette er relevant.
- Hvis du ikke modtager mail: Tjek dit spamfilter. Hvis du fortsat mangler din bekræftelse, bedes du kontakte os på dkf@kano-kajak.dk.
4. Fortrydelsesret – Vigtig undtagelse
Du skal være opmærksom på, at køb af aktiviteter som kurser, ture og arrangementer er undtaget fra den normale fortrydelsesret på 14 dage.
- Juridisk grundlag: Dette følger af Forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 12, som undtager “rekreative fritidsaktiviteter”, hvis det fremgår af aftalen, hvilken dag eller inden for hvilken bestemt periode ydelsen skal udføres.
- Hvad betyder det for dig? Dit køb er bindende fra det øjeblik, du gennemfører bookingen. Du kan som udgangspunkt ikke fortryde købet og få pengene retur.
5. Afbestilling og ændring
Selvom fortrydelsesretten ikke gælder, har vi følgende regler for afbestilling:
- Afbestilling indtil 30 dage før: Hvis du afbestiller mere end 30 dage før aktivitetens start, kan du få refunderet det betalte beløb. Vi opkræver dog et administrationsgebyr på 10% af købesummen (dog maksimalt 300 kr.).
- Afbestilling mindre end 30 dage før: Hvis du afbestiller mindre end 30 dage før aktivitetens start, er din tilmelding bindende, og du kan ikke få pengene retur.
- Hvis der er en venteliste, kan din plads overdrages til den, til enhver tid, der er først på listen. Vedkommende betaler direkte til (DKF) og du får din købesum retur fratrukket et administrationsgebyr 10% af købesummen, dog max 300 kr., for tilbageførsel af betalinger.
- Overdragelse af plads hvor der ikke er oprettet en venteliste: Du er altid velkommen til at overdrage din plads til en anden person. Giv os venligst besked på dkf@kano-kajak.dk med den nye deltagers navn og kontaktoplysninger. Her er det vigtigt at huske, at din erstatning skal opfylde evt. forudsætninger for deltagelse.
Eventuelle specifikke afbestillingsregler for en given aktivitet vil fremgå tydeligt af beskrivelsen, inden du booker.
6. Aflysning fra DKF’s side
- Skulle DKF blive nødt til at aflyse en aktivitet (f.eks. på grund af for få tilmeldte, farlige vejrforhold eller sygdom hos underviser), vil du få direkte besked.
- I tilfælde af aflysning vil du få refunderet det fulde beløb for aktiviteten uden gebyrer.
Vi forbeholder os retten til at foretage mindre ændringer i programmet. Væsentlige ændringer vil blive sidestillet med en aflysning.
7. Reklamation og ansvar
- Hvis aktiviteten ikke lever op til det, der er beskrevet, skal du hurtigst muligt kontakte os, så vi kan finde en løsning.
- Deltagelse i alle aktiviteter sker på eget ansvar. DKF er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler.
8. Klageadgang
Hvis du er utilfreds med dit køb og vi ikke kan finde en fælles løsning, kan du indgive en klage til:
- Center for Klageløsning
- Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg
- www.forbrug.dk
Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land, kan du anvende EU-Kommissionens online klageportal: ec.europa.eu/odr.
9. Persondata
Vi behandler dine personoplysninger fortroligt og i overensstemmelse med gældende lovgivning (GDPR). Vi indsamler kun de oplysninger, der er nødvendige for at administrere din booking og afholde aktiviteten. Du kan læse mere i vores Persondatapolitik.
10. Forbehold
Vi arbejder hårdt på at alle oplysninger og forhold er korrekte. Vi tager dog forbehold for trykfejl/tastefejl jf Aftalelovens § 32, stk. 1

