90 år? - For Esther er det bare endnu en dag på vandet
PORTRÆT
I Marselisborg Kajak Club ror Esther. Esther Lund Jensen. At der er en, der hedder Esther, er der ikke noget særligt i, men der er noget aldeles særligt i at være 90 år og stadig være endog meget aktiv i kajakken.
Søndag d. 8/12 2024 havde Esther inviteret hele klubben til fejring. Ikke en fejring af sig selv, men en fejring af, at man kan ro kajak, når man er fyldt 90. Esther sagde det ikke selv, men hun fejrede åbenlyst også, at hun nu har haft 32 år i en klub, hvor hun har haft det fantastisk blandt alle klubbens medlemmer. Lige så meget som Esther holder af sin klub og klubkammerater, gælder det også den modsatte vej.
Egentlig skulle alle have været på en fælles rotur om formiddagen, men en træls nordvestenvind dikterede en god lang gåtur i skoven omkring klubben i stedet.
Efterfølgende var klubhuset fuldt, og det skortede ikke på sange og yderst velmente taler.
Da jeg blev inviteret til MKC for at lave denne lille artikel, var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle afsted. Jeg er nemlig selv vokset op i naboklubben Skjold og kan tydeligt huske Esther fra kajakmiljøet. Det var blandt andre Esthers søn Erik Steen Jensen, der havde inviteret magasinet, og når han bør nævnes, er det fordi, han er en stor del af Esthers kajakhistorie. Erik Steen er der mange lidt ældre maratonroere, der husker som en vigtig del af maratonlandsholdet i 90’erne. Det var Erik Steen, der i 1992 fik trukket sin mor med ned i kajakklubben og med til deres begynderroning.
Det, jeg selv husker tilbage på med det største smil fra den tid, var, når vi afviklede Aarhus Mesterskaberne på Brabrand Sø (Ja, det var faktisk et stort stævne dengang). Det lykkedes adskillige gange at få Esther til at stille op for sin klub. Og mens den ihærdige Esther kom roende ned ad banerne, stor Erik Steen på land og skreg ”KOM SÅ, MOR!”. Allerede dengang syntes vi, at Esther var sej, og jeg mindes, at vi også var mange fra de andre klubber, der også råbte ”KOM SÅ, MOR!”.
Gennem årene har Esther og Erik Steen været på adskillige ture sammen. Både med og uden overnatninger. I sommers var det f.eks Vidåen der fik besøg.
– Lørdag roede vi fra Møllehus til Højer Sluse og retur. En tur på cirka 35 km. Det er ikke noget hun piver over, konstaterede Erik Steen.
Under festen blev det flere gange nævnt, at Ester og Erik Steen faktisk roede og gennemførte Tour de Gudenå i toerkajak i 1999, dengang dette løb strakte sig over to dage og gav 120 kilometer i roprotokollen.
Og Erik Steen fortsætter:
– Vi skulle have roet igen i 2007 (kaosåret, hvor løbet blev stoppet om lørdagen), men jeg stod i Skanderborg og tog en voksenbeslutning om ikke at starte, fordi jeg godt kunne se, hvor vejret bar hen. Det var vist godt nok – trods alt. Det skulle have være en fejring af mit 25-års TDG-jubilæum. Grunden til at jeg inviterede min mor med på den tur var, at hun havde en stor aktie i, at jeg som ungdomsroer kom igennem mit første TDG i 1981, hvor vejret også var rigtigt dårligt med regn og blæst om søndagen. Da jeg kom til Langå, var jeg helt smadret, iskold og klar til at give op. Min mor og far var der for at heppe, og min mor ville ikke høre tale om at give op. Jeg fik en islandsk sweater på, og besked om at komme videre – tak for det, Mor!
Næsten verdensmester
Mens gæsterne spiste i klublokalet, sludrede jeg lidt med klubbens formand Stefan Handberg. I dagens anledning havde han kigget lidt i klubbens roprotokol, og kunne konstatere, at Ester stort set hvert år ror 1000 kilometer, og det på ture på omkring 12 kilometer i gennemsnit.
Derfor kan man roligt konkludere, at det ikke var distancen, der udfordrede Esther, da hun sidste år, som 88-årig, deltog i VM for masters, da Danmark afviklede dette i Jels. Her skulle de modne damer nemlig kun tilbagelægge godt 11 kilometer. Om hendes egen klasse ikke blev oprettet, har jeg ikke kunnet finde ud af, men i resultatlisten optræder hun i klassen for +75, og er kun overgået af den lige så navnkundige Ruth Anker Scales. En vårhare på dengang blot 76 somre.
Esther gjorde det klart, at det var en kæmpe oplevelse at deltage, og det er vel rimeligt at ønske sig at se den umanerligt friske dame til VM i Silkeborg i 2027.
Ja, det er næppe nogen sag at fylde 90, når man er så imponerende ungdommelig og har en dejlig blå kajak og en skøn klub at forsøde tilværelsen med.
Esther, om du vil eller ej, så tillykke her fra Dansk Kano- og Kajak Forbund. Vi glæder os til at se dig til VM i 2027.
Og tillykke til os alle sammen med at man stadig kan ro kajak, når man er fyldt 90.
