Casper Renneberg er ny landstræner: "Hvis vi ønsker at behandle atleterne ens, er vi nødt til at behandle dem forskelligt"
LANDSHOLD OG ELITE
Casper Renneberg indstillede sin kajakkarriere i 2013, og blev siden uddannet fysioterapeut. Men forbindelsen til det danske kajakmiljø mistede han aldrig, og i dag er han nyansat landstræner. Lær ham bedre at kende her.
“Jeg har også gjort mig nogle erfaringer om, hvad jeg ikke har lyst til at udsætte andre for”.
Sådan lyder det fra den nye landstræner for seniorlandsholdet i kajak Casper Renneberg.
Og der er da heller ingen tvivl om, at han kommer til at trække på sine egne erfaringer som tidligere eliteroer – og sine oplevelser med de trænere han har haft gennem årene.
Hos ham står mental sundhed og det gode træningsmiljø øverst på dagsordenen. Vi har stillet ham en række spørgsmål, så du kan lære ham bedre at kende.
Troen på atleterne
Hvorfor valgte du at søge jobbet som landstræner?
– Da jeg stoppede min karriere som eliteroer i 2013, startede jeg som klubtræner i Holte Roklub og blev senere assistenttræner på Talentcenter Hovedstaden. Jeg blev færdiguddannet fysioterapeut i 2014, og efter at have stiftet familie fyldte børn og arbejdet for meget til, at jeg kunne gå videre med trænergerningen. Men jeg har i alle år fulgt med på sidelinjen. For mig er noget af det mest interessante ved trænerjobbet at se udviklingen i atleterne, og siden jeg stoppede som træner på talentcentret, har jeg haft en fornemmelse af, at jeg ikke var helt færdig med at være træner.
– Inden for de sidste par år har jeg rejst med holdet som fysioterapeut, og så begyndte det at vokse på mig. Jeg tror på projektet, og det de har gang i på elitecentret, og så tror jeg på talentmassen. Atleterne kan virkelig lave nogle flotte resultater, og det vil jeg gerne samarbejde med dem om.
Vintermånederne byder på en stor del ergometertræning for atleterne. I slut februar og start marts er de på træningslejr i Florida. Foto: Mette Marie Birch Breuning
Et liv i boblen
Hvad har kajaksporten betydet for dig og dit liv?
– Jeg har roet kajak, siden jeg var seks år, så det har altid været en del af mit liv. Det har givet mig ekstremt mange oplevelser, som jeg ikke ville have været foruden, og som jeg ser tilbage på i dag med meget stor stolthed og glæde.
– Selvfølgelig er der nogle resultater, som jeg er glad for og stolt over, men jeg lægger mest vægt på miljøet og den træningsgruppe, vi havde. Selvom det var et miljø, hvor vi trænede hårdt og egentlig var konkurrenter, var det et godt træningsmiljø for mig. Mange af mine nuværende kammerater har jeg roet med. Jeg fornemmer også, at man gerne vil arbejde med det gode træningsmiljø nu, og jeg håber, at jeg kan bidrage med at skubbe endnu mere i den rigtige retning.
Hvad glæder du dig mest til i jobbet som landstræner?
– Jeg glæder mig generelt til at se, hvor langt vi kan føre det, og ellers er det dagligdagen, jeg glæder mig til. At arbejde med eliteatleter, som virkelig går 100 procent ind i det. Som elitesportsudøver lever man lidt i en boble, og det har jeg altid godt kunne lide. Selvfølgelig kommer der også spændende stævner med både EM og VM hvert år, European Games og et OL, hvor vi håber, vi får roerne til at præstere deres bedste.
"Jeg fik en træner, hvor vi trænede kæmpestore mængder og meget høj intensitet hver eneste dag. Der gjorde jeg mig nogle erfaringer om, hvad jeg ikke har lyst til at udsætte andre for" - Casper Renneberg, landstræner
Hvad vil man udsætte folk for?
Hvilken træner får atleterne i dig?
– De får en træner, der rigtig gerne vil dem det bedste. De sidste mange år har jeg gennem mit arbejde interesseret mig for restitution og mental sundhed. Og i dag ved vi, at hvis man skal præstere, er det ikke kun det, man laver på træningsbanen, der tæller.
– I første omgang bliver det vigtigste for mig at lære atleterne at kende. Hvad er deres mønstre, hvordan reagerer de i forskellige situationer, og hvordan skal jeg kommunikere med den enkelte? Atleterne er meget forskellige, og for at kunne behandle dem ens, er vi nødt til at behandle dem forskelligt.
– Jeg har selv haft meget forskellige – og heldigvis rigtig gode – trænere gennem årene, og det er klart, at jeg plukker lidt af det, som jeg synes, de hver især var specielt gode til. I begyndelsen af min karriere havde jeg en træner, som fortalte mig præcis, hvad jeg skulle gøre. Det fungerede rigtig godt på det tidspunkt, fordi jeg ikke havde erfaring. Senere fik jeg en træner, hvor vi trænede kæmpestore mængder og meget høj intensitet hver eneste dag. Der gjorde jeg mig nogle erfaringer om, hvad jeg ikke har lyst til at udsætte andre for. Og til sidst i min karriere fik jeg en træner, hvor det mere var et samarbejde mellem træner og atlet. Det er nok den form for samarbejde med atleterne, jeg kommer til at læne mig op ad hos de mere erfarne roere.
– Selvom det er fedt at være fuldstændig dedikeret til kajakroning, er det også vigtigt at bruge sin hjerne på noget andet. Og det er vigtigt indimellem at se nogle mennesker, som ikke er i kajakmiljøet. Omvendt kan man ikke gå 50 procent ind i det her. Når de er her, er de 100 procent dedikerede, men udenfor er det vigtigt, at de har fokus på at lave en masse andre ting, der også gør dem glade.
På træningslejren i Florida er der fokus på at teste roerne i forskellige konstellationer. Og på at få roet en masse kilometer. Foto: Mette Marie Birch Breuning
En svær opgave
Hvad bliver det mest udfordrende for dig rent personligt i jobbet som træner?
– Åh, det er et godt spørgsmål… Jeg tror, at det kan komme til at udfordre mig, at man ikke kan gøre alle glade. Der vil være situationer, hvor folk bliver skuffede, ærgerlige eller kede af det. Vi kan ikke tage alle med, og vi kan ikke have seks roere siddende i en K4’er. Det er måske den hårdeste del af jobbet. For vi har en opgave, og det er at sætte den hurtigste båd. Det er lidt hårdt.
Hvordan får man livet som træner med træningslejre, stævner osv. til at hænge sammen med et familieliv med børn og hustru?
– Det har faktisk været et af de store “issues” for mig, fordi jeg har en kone og tre relativt små børn, så det har været lidt et puslespil at få det hele til at gå op. Og det har også været en stor overvejelse for mig i forhold til at sige ja til jobbet.
– Denne her gang, hvor vi skal på træningslejr i Florida, er min familie med de første to uger. Det har været lidt en nødvendighed for, at jeg kunne sige ja. En ting er, at jeg selv skal undvære mine børn i tre og en halv uge, noget andet er, at det efterlader min kone alene med tre børn, og hun vil også gerne kunne passe sit arbejde. Så det har lige skullet gå op det hele, men jeg er sikker på, at det kommer til at fungere.
Casper Renneberg har tidligere været klubtræner i Holte Roklub og assistenttræner på Talentcenter Hovedstaden. Her arbejdede han sammen med nuværende cheflandstræner Kim Wraae. Foto: Mette Marie Birch Breuning
Casper Renneberg
- 38 år gammel, gift og har tre børn
- Uddannet fysioterapeut og har blandt andet erfaring med behandling af sportsskader
- En del af det danske seniorlandshold fra 2003 til 2013
- Assisterende træner på Talentcenter Hovedstaden fra 2014 til 2018, hvor han blandt andet samarbejdede med nuværende cheflandstræner Kim Wraae
- Har i flere år været en del af seniorlandsholdets trænerstab, blandt andet ved EM og VM i 2024
- Ror og træner med sine gamle kammerater fra kajakmiljøet i gruppen “De fede fædre”
- I vinteren 2023/2024 rejste han rundt i Asien i et halvt år med sin hustru og parrets tre børn
