Til Kano-Kajak.dk ↩

CPH Springregatta i billeder


ELITE


profilbillede af Niels Kliim
[ TEKST: Niels Kliim  FOTO: Søren Aasmul ]
2. maj 2023

Weekenden d. 21. til 23. april, blev konkurrencesæsonen for de hurtigste kano- og kajakatleter, traditionen tro, skudt i gang med CPH Springregatta. Som så mange gange før var fotograf Søren Aasmul til stede for at fange stemningen.

2023 er OL-kvalifikationsår

Hvert fjerde år topper spændingen en lille smule mere end normalt til den traditionsrige CPH Springregatta, som er årets første sprintkonkurrence, der samtidig varsler OL-kvalifikationsløb senere på sæsonen.

Ved VM i Duisburg, Tyskland fra den 23. til den 27. august, i år, kæmpes der om de fleste nationale pladser til OL 2024 i Paris. De sidste ledige pladser kæmpes der om ved et senere kvalifikationsstævne, i foråret 2024.

Springregattaen var derfor årets første chance for roerne til at vise sig frem og overbevise landstrænerne og sportschefen om, at det netop er dem, der skal satse på ved de kommende World Cups, som er årets første internationale konkurrencer.

Spændingen udeblev da heller ikke, og det blev derfor til tre dage fyldt med drama og intensitet, med både favoritsejrer og en del overraskelser. 

Se galleriet med nogen af de intense kampe, som fotograf Søren Aasmul, så dem gennem sin linse.