Er det tid til at prøve en kapkano?
KAPKANO
Denne artikel udkom første gang i 2010, men er nu her i en opdateret udgave. Da artiklen udkom første gang, roede kvinder f.eks. slet ikke kano her i Danmark. Artiklen er dog stadig god som inspiration, hvis du mærker passionen i maven
Hvorfor kapkano?
Prøv engang at tænke tilbage på den første gang du sad i en kajak. Hvad var det, der var spændende? Det var vel det med, at skulle holde balancen og det med at få roningen til at fungere.
Hele samspillet mellem ben, bagdel, balance, pagaj, kraftoverføring og alt det andet. Senere bliver det måske spændende at ro langt eller hurtigt, men det kommer først senere. I starten er det balance og teknik.
Efter mange kilometer i kajakken er adrenalinen væk, og man lærer ikke konstant noget nyt. Derfor havde jeg for snart 14 år siden lyst til at prøve noget nyt, og slæbte derfor, sammen med en klubkammerat, en af klubbens gamle kanoer frem. Jeg lover for, at vi var ude at bade den aften. Scenariet svarede til at sætte en kajakbegynder ned i en OL-båd fra Nelo. Vi nåede 2-3 paddeltag, hvorefter vi på skift faldt i fjordens brakvand.
Vedholdenhed og J-tag
Som aftenen skred frem, kunne vi dog komme lidt ud fra broen og måske nå 10 tag, inden vi måtte svømme. Selvom opgaven virkede totalt uoverkommelig, var reaktionen heldigvis en fornemmelse af, at det skulle være løgn. Det her skulle læres.
Da vi efter et par aftner kunne blive et stykke tid i båden, måtte vi erkende, at det ikke var nok. Man skal også kunne ro lige ud. Sagen er, at der jo ikke er noget ror i en kano, og begyndere mestrer ikke fra naturens hånd det altafgørende ædle styretag, og for at kompensere fandt vi ud af, at vi kunne lægge båden i en bestemt vinkel for enden af broen, når vi skulle starte, og så ville vores cirkulære forsøg på roning bringe os nogenlunde tilbage til broen.
Gradvist begyndte vi dog at få noget af styretaget til at fungere og kunne derefter begynde selv at bestemme, hvor turen skulle gå hen. Hvis man padler i højre side, vil båden jo styre til venstre, altså væk fra padlesiden. Derfor afslutter man sit tag et sted ud for hoften med at vride padlen væk fra kanoen, så bevægelsen så at sige danner et J. Denne bevægelse drejer eller trækker således kanoen på plads igen. Langsomt begynder man så at kunne ro lige ud, og jublen er uendelig, den første gang man ror i en cirkel, hvor padlen er på indersiden. Man kan i øvrigt med fordel træne styretaget i en turkano, for ikke at skulle kæmpe med balancen samtidigt.
Ensidigt arbejde
Et af de spørgsmål, jeg bliver stillet konstant, er, om man ror i den samme side altid, og ja, det gør man. Jeg tror ikke, der findes mange kanoroere, der mestrer at ro i begge sider. Man har ganske enkelt bare en side, der er den rigtige.
Er det hårdt for knæet?
Folk vil også altid gerne vide, om det ikke er hårdt for knæet. Og jo, det er det, men ikke meget mere end det er hårdt for ens bagdel at ro kajak. Man udskærer sig en knæklods af noget tykt skummateriale, for eksempel af den type man kender fra kajaksiddeunderlag eller svømmeplader. Mange bruger en yogaklods til formålet. Det tager noget tid at ramme den helt rigtige pasform til knæet, men når fordybningen passer, så er det en rar og behagelig fornemmelse at hvile knæet i. Jeg kan sidde i kanoen i 1,5 time, før jeg trænger til en pause.
Bliver man vind og skæv?
Alle mennesker har også en teori om, at man må blive vind og skæv af at ro kano. Jeg skal da ikke kunne sige, om mange års hård træning kan gøre en roer en anelse asymmetrisk, men der er faktisk tale om en udmærket arbejdsstilling, og man går ikke hjem fra træning med en følelse af, at man kun er blevet motioneret i den ene side af kroppen. Væsentligste skævhed består vist i, at man kun bliver solbrændt på det ene knæ. Dog er det jo et faktum, at bevægelsen er ensidig, men dette kan vendes til en fordel for kajakroere, der for eksempel har problemer med den ene skulder eller albue. Find ud af hvilken side du kan padle kano i uden at belaste skaden og gå så bare i gang med en ny karriere.
Nu er det jo ikke sikkert at alle bliver lige så bidt af at padle, som jeg er blevet det, men jeg mener dog, at alle burde have fornøjelsen af at prøve og dermed give kanoen en fair chance.
Min makker fra de indledende øvelser gad for eksempel ikke blive ved, men han gjorde et hæderligt forsøg.
Kvinderne vinder frem
Da jeg startede med at ro kano, var det stort set forbeholdt mænd. Dog var kanoroning for kvinder begyndt at røre lidt på sig internationalt. Man troede tidligere at kvindebækkener ikke kunne tåle den lidt specielle siddestilling. Først i 2014 var der kvinder med ved DM sprint. Og siden er det gået stille og roligt fremad, og pigerne knokler for at få en masse lokket med.
Kajakroere har en fordel
Men fælles for hovedparten af alle læsere til dette er, at I er kajakroere og derfor har et stort forspring i forhold alle andre, eftersom kajakroere har en del balance og en god fornemmelse for vand. Og så er der jo i øvrigt ikke nogen, der siger, at man skal droppe kajakken, bare fordi man begynder i kano.
Det har været temmelig bemærkelsesværdigt at opleve, hvor ukendt et fænomen kapkano er. Én undrede sig over, hvorfor jeg stod op i min kajak. En anden mente en dag at have set mig være ude og stage mig afsted.
Dog dæmrer det ofte for folk, når man spørger dem, om de ikke kan huske Arne Nielsson og Christian Frederiksen. Nåh jo, siger de så, og ser faktisk ud som om, at det passer.
Man kan med stor fordel søge inspiration og hjælp i facebookgruppen ”Kano Danmark”.
Infoboks
Arne Nielsson f. 1962 og Christian Frederiksen f. 1965 er Dansk Kano og Kajak Forbunds mest vindende kapkanoroere i nyere tid. Siden 1986 har de vundet en bronze-, en sølv- og otte guldmedaljer ved VM samt en olympisk sølvmedalje (1992)
