TOURING / GRØNLAND
Grønland fra kajak: Drømmer jeg - eller er jeg vågen?
[ TEKST: Bjørn Thomsen FOTO: Susan Hein, Susanne Kongeskov Jensen, Jes Lindrum Brinch og Bjørn Thomsen ]
19. november 2024
Jeg vender mig en ekstra gang på liggeunderlaget, mens det stille og roligt går op for mig hvor jeg er. I går aftes padlede vi på tværs af Eriksfjorden fra havnen/lufthavnen i Narsarsuaq til Qassiarsuk – Erik den Rødes gamle boplads – et kryds på små 5 km.
På et grønt område mellem husene i den lille bygd, får vi indrettet vores lejr og spiser en meget sen aftensmad, inden vi går i poserne. Det havde været en meget lang dag med flyvetur fra Danmark, udpakning og pakning af kajakkerne, samt turen over fjorden, så det er først nu det rigtig går op for mig at vi er her.
Der er også liv i de andre telte og brænderne fortæller at den første kop kaffe er på vej.
Vi bruger formiddagen på en tur rundt på den gamle boplads, med resterne af de første nordboeres indtog i Grønland. Jordhusene og den gamle kirke er flot rekonstrueret og vedligeholdt, så man får et fint indtryk af datidens forhold.
Området er også kendt for fåreavl, som for alvor tog fart starten af tyverne (1924) på initiativ af Otto Frederiksen.
Kajakkerne er pakket og efter en kort briefing fra Jes, gør vi klar til den første rigtige dag på vandet her i Grønland. Efter tidsplanen (der er en del tidevand at tage hensyn til) starter vi turen på maks. højvande og får derfor en god medstrøm på vejen ud af fjorden.
Det er let diset og næsten vindstille, så faktisk ret perfekt, men det skulle vise sig kun at være de første par timer, det ser sådan ud.
I Grønland har man et vejrfænomen som kaldes ”Fjordvind”. Fjordvinden opstår pga. solens opvarmning af isen bag fjeldene – den yderste del af indlandsisen. Med det opstår der kraftige faldvinde som kommer ned langs fjeldsiderne og rammer vandet/fjorden med fuld fart. Disse faldvinde kommer hurtigt og næsten uden varsel.
Efter et par timers padling ned langs nordsiden af fjorden møder vi den første rigtige is – altså store isskosser som driver rundt i fjorden – et fantastisk syn. Vi samles og ”snacker” lidt mens vi planlægger det næste ”ben”.
Da vi skal videre ned langs sydsiden af fjorden til vores næste lejrplads, giver det god mening at krydse her, hvor fjorden er smallest – ca 5 km. Der er kommet lidt mere vind, end da vi startede, men ikke noget vi ikke kan padle i.
Vi padler næsten stik syd mod de ca. 900 m høje fjelde på modsatte side af fjorden og de første km mærker vi ikke noget videre, men så tager vinden fat.
På mindre end 5 min stiger den mange sek/m og vi bliver sat voldsomt ned i fart. Vinden kommer ned langs fjeldene lige over for os og direkt ud over fjorden. Bølgerne vokser på ganske kort tid til noget som ligner en meter og i perioder kommer vi nærmest ikke fremad.
I stedet for at holde vores kurs lidt sydvest over, vælger vi at gå direkte mod land ret forude. Det gør også at vi får bølgerne lidt skråt ind forfra, der gør det lidt lettere at arbejde med, pga. de tungt lastede kajakker. Gruppen bliver delt, men vi fortsætter sammen primært to og to.
Da vi langt om længe alle er i nogenlunde læ under kysten, beslutter vi os for at gå i nødhavn/fremskudt lejr og se tiden an. Næste ben er nemlig forbi fjordmundingen ved Qooqqut. Ikke et sted at krydse med den vind.
Det skulle vise sig at det blive turens voldsomste kryds, men så har vi ligesom prøvet det.
Lidt nede af kysten finder vi en oplagt lejrplads med en god beskyttet tidevandssikret strand og lidt plads til teltene og lejren bliver etableret. Dagens distance ca 14 km. Dvs at vi nu er ca 10 km nede på vores ellers planlagte rute – men vi har heldigvis godt med tid.
Som vejret i Grønland er – ganske uforudsigeligt. Et par timer senere har vinden lagt sig og resten af dagen bliver nydt med en vandretur langs kysten og en the/snack samling på stranden. Fra toppen af de yderste fjelde får man et godt overblik over isens drift, påvirket af vind og strøm.
Næste morgen vågner vi op til næsten vindstille og fine forhold til at krydse fjordmundingen ved Qooqqut og får det første kig til indlandsisen og Qooqquo Sermia gletsjeren.
Snakken går på om vi skal padle lidt tættere på gletsjeren, men efter at have kigget lidt på kortet kan vi godt se, at det ikke helt giver så meget mening – der er omkring 14 km op til bunden af fjorden og vi har 17 km den modsatte vej, til vores næste lejrplads ved Itilleq.
Vi krydser mellem isskosserne og fortsætter ned langs kysten. Første stop er ved et lille elvudløb hvor det er tid til frokost og et par kast med fiskestangen – denne gang dog uden held.
Efter et par times padling lander vi på stranden ved Itilleq, som er vores næste planlagte lejrplads.
Lige inden vi går i land bliver der tid til et par kast mere med fiskestangen – denne gang med bedre held. Et par fine små torsk som passer lige ned i Jes’ medbragte rygeovn, sammen med et par lækre friske muslinger.
Ved Itilleq starter ”Kongevejen” over til bygden Igaliku, også et af de steder, hvor nordboerne slog sig ned på deres indtog i Grønland. Vejen har fået navnet efter kong Frederik d. 9. besøg i1952.
Vi slår teltene op på strandengen oven for højvandsmærkerne og pakker en lille rygsæk til en tur på Kongevejen. Da vi kommer op på højderyggen, bliver vi mødt at et fantastisk flot syn ned over Igaliku og fjorden på modsatte side. Vel nede er vi så heldige at vandrehjemmet stadig har åbent, så den står på kaffe og kage og derefter en tur rundt i den ”gamle bydel”. Man kan faktisk godt mærke historiens vingesus…
Jes har et par lokale kontakter i bygden, som lige skal opsøges og ”plejes” til en anden gang. Jes og Agata tager derfor på hjemmebesøg, mens vi andre vandrer tilbage over fjeldet.
Da vi kommer tilbage til lejren, kan vi se hvor meget tidevandet er steget og vi må have kajakkerne lidt længere op, samt flytte vores ”fiske kølenskab” som er ved at drive til havs med dagens fangst.
Endnu en lang dag -, så det er rart at komme i soveposen.
Dagen efter går det videre ned langs kysten på jagt efter et hemmeligt vandfald, som kun de dygtigste navigatører kan finde. Indsejlingen til vandfaldet er endda også tidevandsbestemt, men i dag er der vand nok og Susanne og Agate forcerede den sidste forhindring og kom helt ind til selve faldet – et flot syn.
Dagens kryds, som går fra det hemmelige vandfald og retur til nordsiden af Eriksfjorden, er turens hidtil længste. Vi skal ramme den lille fårefarm Ipiutaq, som ligger godt beskyttet af en lille skærgård – tre små øer. Krydset vælger vi at tage i to grupper, så det er nemmere at holde et nogenlunde ens tempo.
Netop som vi kommer på højde med øerne, kommer en meget hurtigsejlende motorbåd inden om os og gør et kort stop på stranden ved farmen. Det er ”skolebussen” som sætter børnene af og henter dem igen næste morgen.
Lidt syd på langs af kysten, men stadig i læ bag den sidste ø, finder vi en helt fantastisk lejrplads. Vi fordeler os langs stranden og får teltene op. Pladsen lægger op til etablering af ”udekøkken” med bål og bageri. Til aftenkaffen står den på hjemmebagte brownies i Omniaovnen.
Sidst, men ikke mindst, får vi et kapitel af Kærlighed, kildevand og det blå ocean – Troels Kløvedals første bog.
Så er stemningen sat.
Næste morgen starter vi dagen med en morgensnack – den sidste torsk fra i går, friskrøget…
Bådene er stadig tungt lastede med mad, vand og grej, så alle hjælper med at bære dem ned til stranden – fire personer og to 120 cm klatreslynger, så er der ingen som kommer til skade.
Næste del af turen foregår i silende regnvejr, men sådan er Grønland i august jo også.
Vi fortsætter ned langs kysten med kurs mod Narssaq, som er Grønlands niende største by. Planen er at få handlet og derefter etablerer lejr på stranden lidt uden for byen. Medstrøm og medvind giver os et rigtig fint tempo, og allerede omkring frokost nærmer vi os byen. Vi beslutter lige at snuppe lidt frokost i læ i en lille bugt, inden vi padler helt rundt om halvøen og ind, hvor vi skal på bytur.
MEN – det regner stadig voldsomt og snakken går på, om vi kan telte ved siden af vandrehjemmet og måske få et bad, samt tørret noget grej der.
Da vi kommer helt ind i bugten midt i byen, sender vi Jes på rekognoscering, mens vi andre slæber kajakkerne i sikkerhed for højvande. Da Jes ikke sådan lige dukker op, søger vi tilflugt på en lille cafe oven for havnen – dejligt varmt, tørt og kaffe/kage… Så er det OK at vente lidt.
Jes kommer tilbage med gode nyheder – det er OK med vandrehjemmet og de sender endda en ”truck” ned efter alt vores grej.
Aftenen er reddet på mere end én måde.
Vi får os etableret, bader, tørret grej og sidder nu i restauranten på byens lille hotel med laks eller lam på tallerkenen og lokal øl i glasset.
Pludselig står Caroline fra vandrehjemmet i døren med endnu en fantastisk overraskelse.
Vi har hele huset for os selv, da et portugisisk selvskab, som skulle komme med flyver fra Island til Nasarsuaq og videre til Narssaq med båd, ikke har kunne lande pga. det dårlige vejr og har måtte flyve tilbage til Island.
Fantastisk luksus – for næste morgen er alt vores grej tørt og vi er klar til næste del af turen.
Vi er klar til afgang fra Narssaq og planen for de næste 3-4 dage er på plads, men dog ikke mere end vejr og vind hurtigt kan lave om på det.
Kursen er næsten stik vest og går ud i en fjord dækket med fantastiske isformationer. Solen står højt på himlen og det kan bare ikke blive flottere. Vi padler i samlet flok, men bliver konstant afbrudt af små fotosessions.
Lige pludselig bliver alle helt stille – hvad var det, kunne det være – et blåst fra en hval? Jo, uden tvivl. I den åbne del af fjorden lidt syd for os kommer lyden igen og vi padler straks efter lyden. Hvor blev den af?
Vi vender og drejer os, og lige pludselig kommer den lidt bag ved os. Først ét blåst og så ét mere og så hele rykken af en stor hval.
Jeg fumler lidt med det store kamera og imens padler de andre forbi mig frem mod hvalen.
Så er den der igen – flere blåst, hele ryggen og så til sidst halen, da den dykker ned…
Ingen tvivl, jeg har lige fotograferet en pukkelhval
Først da vi lidt senere holder ”tissepause” på en lille ø og jeg får kigget mine billeder igennem, går det op for mig / os hvor heldige vi har været. Jes havde også et lille videoklip af hvalen på sin telefon. Hold af op…
Vi padler videre vestpå.
På sydsiden af øen Tuttutooq finder vi en lejrplads som vi er blevet anbefalet af et hold, som Jes tidligere har haft med herop. En fos løber ud i en lille pool og her skulle være mulighed for lidt fint fiskeri.
Vi har knap fået den første pløk i jorden, før vi får besøg fra oven. Lige hen over os svæver en stor havørn – det virker som om den lige skal tjekke os ud. Den forlader os igen og flyver over mod klippevæggen på modsatte side af den lille pool. Da den lander på et fremspring, kan vi høre et par unger skrige på mad.
Fuglene skal blive vores naboer de næste par dage, da vi beslutter at det er her vi skal ligge over en dag.
Der opstår næsten feriestemning i lejren – en hel fridag med mulighed for fiskeri, kajaktur i området, vandring i fjeldet, et par timer i campingstolen med ”nydning” at den storslåede udsigt og overvågning af vores havørne på reden.
Dagen efter skal vi desværre videre for Jes har endnu et fantastisk sted, efter sigende med områdets flotteste lejrplads, som vi skal besøge inden turen går hjemover – mod Narssaq.
Stedet ligger med udsigt over Bredefjorden, som netop i år er fyldt til randen med isskosser – og det kan vi ikke få nok af.
Pladsen har været i brug af grønlænderne i mange år som sommerfangstplads og hedder Stevensons havn.
Godt at vi ikke behøver at beslutte, hvilken plads som er den flotteste, men Stevenson er klart én af dem.
Susan sætter aftenstemningen med en fantastisk åndedrætsøvelse og inden vi går i posen, kan vi godt mærke at temperaturen falder og himlen er fyldt med iskrystaller – måske alligevel en chance for lidt nordlys i nat, når det er allermørkest.
Vi aftaler en ”vagtordning” og da Susannes telefon ringer omkring kl. 01.00, kravler vi ud af teltet til det flotteste nordlys – vi får hurtigt ”purret” de andre. Helt fantastisk.
Så igen ved 03.00 tiden – nu er det Jes som kalder. Hvor heldige kan vi dog have lov at
Næste morgen vågner vi til tæt tåge. Ikke noget vi ikke kan padle i, men alligevel godt at vi har et kompas. Vi er knap ude af den lille bugt ved Stevensons havn, før solen forsigtigt bryder gennem tågen og vi padler østover ud i fjorden i det flotteste lys, på det sidste og længste kryds – retur til Narssaq.
Lidt over middag når vi ”i havn”, hvor vi skal tømme kajakkerne og sende dem hjem til Danmark.
Pakkepladsen ligger på havnefronten lige over for det lokale bryggeri, så vi får hurtigt en ”sixpack” i kajakkerne – med hjem til en hyggelig aften i DK.
Vi får selv lov til at pakke kajakkerne på paller og aflevere dem i den container, som skal bringe dem sikkert hjem igen.
Et stille farvel til vores ni fantastiske kajakker og endnu en nat på det hyggeligeste vandrehjem – denne gang har vi booket – selvfølgelig også aftensmad på hotellet med mere laks, moskus og lam. Mums…
Sidste del af turen går med kystbåden retur til Narsarsuaq, hvorfra vi flyver videre ud på eventyr.
Jes hjem til Danmark – stor tak til ham for en fantastisk tur – og vi andre otte, videre til Kangerlussuaq med en mellemlanding og et kort besøg hos Anders i Nuuk.
Mere om det og oplevelserne i området omkring Kangerlussuaq – kajak og moskussafari på Lake Ferguson, overnatning på Indlandsisen og mange andre fantastiske oplevelser på et senere tidspunkt.
Tak fordi du læste med så langt…
Så er vi der… Det er tidlig formiddag torsdag d. 8. august 2024, jeg sidder i min kajak på hjørnet af Eriks Fjorden og Qooqqut, med et fantastisk kig op mod Qooqquo Sermia gletsjeren. En af de gletsjere, som kaster rigtig mange isskosser af sig i løbet af sommeren, i området sydvest for Narsarsuaq.
Når du står over for at skulle vælge din første – eller måske din næste – havkajak, kan der være mange ting at holde styr på. Men bare rolig, vi har din ryg. Gennem denne artikelserie klæder vi dig på til at kunne foretage de rigtige valg, uanset om du er nybegynder eller erfaren roer.
Når du bliver træt af koldt og sort vand – og har gået med aviser, vasket vinduer for naboen, slået græs på vejen og på anden vis fyldt sparegrisen op, så har jeg et forslag til dig: Tag på kajaktur på Seychellerne.
Her får du en opskrift på ‘Meningen med livet’. Ingredienser: En kajak (hvis du ikke har en kajak, så tag en kano eller et sup-board), en pagaj, vand (fladt eller skummende efter smag) og højt til loftet. Mix det godt og nyd - evt. afkølet.
© indhold fra Magasinet må ikke gengives uden tilladelse. Du må dog meget gerne linke til indholdet.
Views: 799