Til Kano-Kajak.dk ↩

Velkommen til Fremtiden:
Race Manager Revolutionerer Kano og Kajak Turneringer


KONKURRENCE


skærmbillede fra racemanager kajaks nye resultatformidlingssystem
[ TEKST & FOTO: Silas Kraul ]
19. marts 2024

Klik hvis du vil dele!

I takt med at kano og kajaksporten vokser, er behovet for et pålideligt, effektivt og brugervenligt konkurrencesystem mere afgørende end nogensinde. I mange år har vi brugt Youpaddle som har fungeret som en bryggerhest, trygt, stabilt og solidt, i de sidste 15 år. Men de senere år er behovet for opdatering vokset i takt med nye konkurrenceregler og et øget behov for hurtigere online resultater. 

2024 bliver en milepæl 

I 2024 markerer en spændende milepæl for kano og kajaksporten skal i gang med den omfattende udrulning af Race Manager, et innovativt turneringsstyringssystem designet til at møde moderne krav og samle flere discipliner og konkurrencer under én samlet paraply. 

Efter vellykkede test ved DM i sprint og ergometer, udvides systemets rækkevidde nu til at omfatte en bredere vifte af konkurrencer og discipliner. 

Det grundlæggende styrke ved Race Manager er brugervenlighed. Racemanager er udviklet for at sikre, at alle, fra stævneledere, til holdledere, til individuelle roere, nyder godt af en gnidningsfri og fleksibel tilmeldingsproces, planlægning og eksekvering og ikke mindst resultatformidling. 

Systemets intuitive design sikrer en effektiv resultatformidling, hvilket gør det nemt for deltagere og tilskuere at følge med i konkurrencernes udfald i tæt på realtid.

“Vi brugte systemet til både DM i sprint og i januar også til Ergometer, og da vi først fik det lært gik det lynhurtigt med at fåresultaterne ind i systemet og ud til roere og publikum.” Rikke Sibbersen, Hvidovre Kajakklub

En af de store styrker ved Race Manager er dets kapacitet til nøjagtigt at implementere ICFs progression, en funktion der tidligere har udgjort en udfordring for turneringsarrangører. 

En anden kæmpe styrke er at Race Manager er udvidet til at kunne håndtere både sprint, og marathon men også surfski, oceanrace, SUP, havkajak rul, og må sigt også polo

Race Manager er sat til at blive implementeret i endnu mere i sprintkonkurrencerne, herunder Copenhagen Spring Regatta, Bagsværd Regatta, og naturligvis ved Danmarksmesterskabet. Yderligere er der planer om at inkludere marathon- og surfski-konkurrencer samt DM i havkajak rul i systemets anvendelsesområde.

“Systemet ser godt ud. Brugervenligheden som stævnearrangør kommer til at gøre en kæmpe forskel. Vi glæder os til at teste det ud til årets DM i Sprint” Lars Zielke, Kajakklubben Pagaj

Det er klart at med nye systemer er der også en masse nye ting man skal lære, både som arrangør, som holdleder og som tilskuer. Derfor står DKF også klar til at hjælpe hele vejen rundt, så vi sikrer at ingen bliver tabt i processen. 

“Racemanager er et program i udvikling og vi har et tæt samarbejde med udvikleren og da både Norge og Sverige også bruger system er der kæmpe mulighed for videndeling og samarbejde på tværs af landene” Silas Kraul, Udviklingskonsulent 

Racemanager er under konstant udvikling, med fremtidsplaner der inkluderer udvikling af en app til resultatformidling og GPS tracking, samt et udvidet samarbejde med Sverige og Norge.

“Systemet ser godt ud. Brugervenligheden som stævnearrangør kommer til at gøre en kæmpe forskel. Vi glæder os til at teste det ud til årets DM i Sprint” Lars Zielke, Kajakklubben Pagaj

Med lanceringen af Racemanager står vi ved daggryet til en ny æra indenfor kano og kajak konkurrencer. 

Holdledere opfordres til at omfavne dette system og opleve de utallige fordele, det bringer. For mere information om Racemanager og hvordan du kan komme i gang, er du velkommen til at kontakte vores team.

Er du stævnearrangør og gerne vil prøve kræfter med Race Manager så skriv til sk@kano-kajak.dk

Klik hvis du vil dele!