Når du skal vælge en turkano, er materialet en af de vigtigste faktorer. Det påvirker ikke kun vægt og slidstyrke, men også hvordan kanoen føles i vandet, hvor meget vedligeholdelse den kræver, og hvor længe den holder. De fire mest benyttede materialer til turkanoer er træ, aluminium, glasfiber og plast.
Hvilket materiale er bedst? Sådan vælger du den rigtige kajak
KAJAK / GREJ
[ TEKST Anders Krintel Billeder: Anders Krintel OG Niels Kliim ]
7. oktober 2025
Når du skal vælge kajak, handler det ikke kun om farve og form. Materialet gør en kæmpe forskel – både for vægt, holdbarhed og hvordan den føles på vandet. Vi giver dig et hurtigt overblik over de mest brugte materialer – og hjælper dig med at finde det, der passer bedst til din type tur.
Plastik – Polyethylen (PE)
Skal det være billigt og stærkt, skal det være plastik. Vi kender alle synet af de kulørte havkajakker rundt om i kajaklandet. Plastik og især polyethylen er uden sammenligning det billigste materiale. Det gode at sige om plastikbådene er, at de er endog meget solide og vedligeholdelsesfrie. Man kan sagtens finde en havkajak til omring 4000 kr. Derfor appellerer PE-kajakker dels til dem, der gerne bare vil have en kajak, der kan tåle stort set alt. Imidlertid er plastikkajakker tunge, så vi ser ikke plastikkajakker til tur- og kapbrug.
Det største problem med plastik, udover vægten, er, at det er vanskeligt at reparere, hvis man endelig skulle lykkes med at skade sin båd. Reparation af plastik kræver en særlig teknik, hvor man smelter plastikken sammen.
Plastik – ABS Termoplast
Man bør også være opmærksom på den anden type plast, der er ved at blive almindelig, nemlig den såkaldte ABS termoplast. Med denne plasttype støber man ikke bådene, som man gør med PE’en, men kajakkerne presses så at sige af en tynd plade ved en høj temperatur.
ABS-kajakkerne er typisk noget lettere end PE-bådene, men også lidt dyrere. Bogstaverne, ABS, henviser i øvrigt til de tre komponenter i plastikken, nemlig akrylonitril, butadien og styren. ABS er også meget holdbart, men ligesom PE’en temmelig vanskeligt at reparere. Begge typer plastik, kan tåle en del tæsk. Tænk bare på de hjelme man benytter på byggepladser. De er faktisk lavet af netop plastik. Ja, og det er legoklodser i øvrigt også.
Begge plasttyper kan fås i forskellige konstruktioner, altså enten som enkelt lag eller flere lag. ABS er glat og blankt i overfladen, og kan nemt forveksles med en glasfiberkajak.
Glasfiber
Det næstbilligste materiale er glasfiber. Glasfiber er stærkt, relativt let og en anelse bøjeligt. Bygger man en kajak eller en kano, består den ikke af ren glasfiber, men fiberen er bundet sammen af enten polyester eller epoxy. Et enkelt lag af glasfiber er ikke særlig stift, hvorfor man ofte lægger båden op i flere lag. Typisk et lag glasfiber, dernæst et andet materiale, fx noget skummateriale og så et lag glasfiber igen. På den måde kan man, ligesom krydsfinér, skabe en tynd plade, der kan blive relativ stiv og let.
Man ser også ofte, at der som mellemlag benyttes en måtte, der har samme struktur som bikuber, honeycomb. Dette vil altid være den letteste og stiveste glasfiberkonstruktion og nok også den dyreste. Ofte ser man kajakker, hvor bunden består af en sådan konstruktion, mens dækket, der ikke behøver at være så stift, består af et enkelt lag glasfiber. For både at spare vægt og materiale. Glasfiber er relativt nemt at arbejde med og reparere. En bøtte med glasfiberspartel er billig, nem at påføre, slibe og evt. male.
Kulfiber
Kulfiber eller karbon er i de seneste årtier faldet en del i pris, men er stadig noget dyrere end glasfiber. Kulfiber bliver efterhånden brugt i alverdens sammenhænge. Det være sig alt fra fiskestænger og cykler til flydele og sejlbådsmaster. Alle de egenskaber, som vi efterspørger i forhold til kaproningsbåde, kan kulfiber give os. Kulfiber er meget stærkt, let og stift. Således vil der næppe være andet end kulfiber at finde på startlinjerne til alle større mesterskaber.
Kulfiber ligger oftest i en tydelig vævning, der kan være decideret smuk at se på – især hvis det er lagt pænt op. Kulfiberbåde bygges også i lag og i forskellige kvaliteter.
Kulfibers svaghed er stød. Et pagajskaft af kulfiber er umuligt at brække ved almindelig brug, men man skal ikke slå sit skaft ret hårdt ned over en bordkant, før det knækker. Kulfiber er relativt nemt at reparere, hvis man har fået et lille hul i siden på sin kano. Man kan selv fremstille en spartelmasse ved at blande kulfiber-uld og epoxylim.
Kevlar
Kevlar er det lette seje materiale, som man tidligere benyttede i skudsikre veste. Det er ikke særlig stift, men nærmest uigennembrydeligt.
Det er sjældent, at man ser kajakker i ren kevlar, da de ikke er specielt solide. Til gengæld findes der eksempler på kajakker af nærmest ren kevlar, der vejer under fem kilo. Imidlertid skal kajakker til konkurrence veje otte kilo til maraton (10 for kano) og 12 kilo til sprint (14 kilo for kano), og derfor giver denne konstruktion ikke så meget mening.
Anderledes ser det ud, når man væver kevlar sammen med kulfiber. Så får man en måtte, der er både nogenlunde stiv og rimelig stødsikker på samme tid. Denne kombination ses ofte i tur- og fitnesskajakker, da det er godt og relativt billigt.
Kevlar er gradvist ved at forsvinde til fordel for et lignende materiale nemlig Dyneema. Dyneema benyttes nu i fx skudsikre veste og i ultra stærkt snor. Det kan meget vel være, at dine rorliner består af en dynema-snor. Jeg mener også, at have set en kajak i Dyneema.
Træ
Skal det være rigtig smukt, skal du kigge dig om efter en trækajak eller kano. Der bliver ikke bygget så mange træbåde i Danmark mere, men du kan vidst stadig nå at smide små 35.000 i Struer for en smuk turkajak af træ. Du kan også nemt være heldig at finde brugte smukke trækajakker eller kanoer for små penge. Struerkajakkerne eller kajakkerne fra svenske VKV er konstrueret som krydsfiner, og det gør dem både lette og stive. Desværre er træet blevet fortrængt af især kulfiber. Men fx ”Silkeborgkanoen” er stadig at finde på vandet flere steder, og ofte ser man hjemmebyggede havkajakker i træ, som til tider er flydende kunstværker.
Det største problem med træ er, at det ikke er så solidt, og at det er vanskeligt og dyrt at reparere. En omlakering af en træbåd hos Struer er bekostelig, og reparationer kræver stor håndværksmæssig kunnen.
Træ/kulfiber
Dette lyder som en løjerlig kombination, men ikke desto mindre overraskede Struer Kajak og den portugisiske mastodont, Nelo, os alle sammen i 2019 ved at bekendtgøre, at Nelo havde overtaget brandet Struer. Nu bygges struerkajakker således i Portugal, men som kulfiberkajakker med et lag mahognifiner udenpå. Man kan så godt som ikke se, at det ikke er rene trækajakker, og samtidig får vi stadig smukke mahognikajakker sendt på vandet. Slip ca. 40.000 og du har et eksemplar. Disse Nelo-Struerbåde kan du se på bl.a. struerkajak.dk.
Aluminium
Jeg har til gode at se en kajak bygget i aluminium, men de fleste kender turkanoer i aluminium. Jeg er selv den glade ejer af en aluminiumskano fra svenske Linder. Før jeg blev ejer var den udlejningskano i Silkeborg. Mit gæt er, at den er 30 år gammel, og den ligger altid udendørs. Den har fået så mange tæsk og så meget vind og vejr, at ALLE andre materialer ville være bukket under. Aluminium er let og ufatteligt holdbart. Skulle den få en bule, retter man det bare ud med en hammer. Med andre ord så er det alu, du skal investere i, hvis du vil have en kano, der kan tåle alt.
Forestil dig, at du er på vej til en længe planlagt kajaktur. Solen er knap stået op, og du har pakket bilen med alt det nødvendige udstyr. Kajakken er spændt fast på biltaget, kaffen damper i kopholderen, og du mærker forventningens glæde over en dag på vandet. Du kører ud på motorvejen, radioen spiller stille i baggrunden, og alt virker perfekt - lige indtil ...
Padlesport har i mange år været en passion for Oliver Warming, og da han valgte at forfølge en uddannelse som bygningssnedker, fandt han en måde at kombinere sit arbejdsliv med sin hobby. Det er der kommet to håndbyggede kanoer ud af - og en idé, som han håber at kunne gennemføre i fremtiden.
Når du står over for at skulle vælge din første – eller måske din næste – havkajak, kan der være mange ting at holde styr på. Men bare rolig, vi har din ryg. Gennem denne artikelserie klæder vi dig på til at kunne foretage de rigtige valg, uanset om du er nybegynder eller erfaren roer.
© indhold fra Magasinet må ikke gengives uden tilladelse. Du må dog meget gerne linke til indholdet.
Views: 1.571