En bølge ad gangen - alene i havkajak fra København til Oslo

TOURING

[ TEKST og Fotos: Tor Hernes ]

xx. maj 2026

Klik hvis du vil dele!

20 dage alene i havkajak. 620 km fra Skovshoved til Oslo langs en kyst, der skifter mellem åbent pres og beskyttet skærgård. Undervejs: vind, bølger og beslutninger, der ikke kan deles med andre. Det bliver en fortælling om at lære at navigere – ikke kun i farvand, men i sig selv. Og om hvorfor det giver mening at tage afsted alene, når målet er at blive en mere komplet kajakroer.

Med tak til Tue Olesen for input til beskrivelsen

Solen er ved at forlade horisonten, da jeg lidt stiv kravler ud af mit telt på en af de tusindvis af øer i den svenske skærgård. Kontrasten mellem det blå hav, de granitgrå øer og det grønne græs, der dækker dele af øen, fylder mig med energi til at møde dagens udfordringer. For udfordringer kommer der, det ved jeg, men jeg føler mig klar. Hver dag indtil nu har givet mig mulighed for at lære nye sider af mig selv at kende ved at ro alene i ukendt farvand. Jeg lærer mere – ikke blot om farvandene, men også om mig selv som kajakroer, ja, måske endda som menneske.

Jeg har længe været tiltrukket af idéen om at ro alene i ukendt og til dels åbent farvand. I 2024 fik jeg idéen om at ro alene fra Skovshoved ved København til Oslo. Turen blev udsat til august 2025 på grund af sygdom. Jeg tog afsted den 31. juli 2025.

Turen på 620 km varede 20 dage, hvoraf 15 dage var på vandet og 5 dage vejrfaste i Varberg og på Brännö uden for Göteborg. I gennemsnit roede jeg 40 km om dagen. Vejret bød på meget vind og bølger, de største op til 1,5 meter.

Min erfaring med havkajak startede i 2020. I foråret var der dog begrænset adgang til klubben på grund af COVID, så jeg roede min første tur på Øresund i en lånt havkajak efter at have fulgt nogle videoer på YouTube. Jeg blev IPP2 i august 2020, IPP3 i 2022 og tog Advanced Sea Kayak Award (tilsvarende IPP4 ifølge Dansk Kano og Kajakforbund) i Wales i april 2024. Jeg har været på “advanced conditions”-kurser i Anglesey i Wales flere gange, surfet i Klitmøller og trænet teknik ved Esbjerg.

Jeg er norsk, bor i Charlottenlund og har været medlem af Skovshoved Roklub siden 2019, hvor jeg startede med inrigger og senere coastalbåd. Siden er jeg blevet robådsinstruktør og langtursstyrmand.

Kyst og farvand

Turen byder på en række tekniske og logistiske udfordringer. Den sydvestlige kyst af Sverige (syd for Göteborg) er ret eksponeret for vind og bølger fra Kattegat, især når vinden kommer fra nord eller vest. To steder langs kysten – Kullen og “Tjurpannan” – består af klippeformationer, der kan skabe meget dynamiske forhold. Ruten nord for Göteborg byder derimod på indenskærs farvand med rigeligt med skær og øer, som skærmer mod vestlig vind.

Denne del af den svenske vestkyst er også en del af “Havspaddlarnas Blå Bånd”, som går fra Svinesund på grænsen til Norge til Haparanda på grænsen til Finland. Det er svenskernes version af Danmark Rundt. Ruten er cirka 2.500 km, og strækningen på den svenske sydvestkyst regnes for den teknisk mest udfordrende del.

Den første dag krydsede jeg Øresund ved øen Hven og roede derefter op langs den svenske kyst for til sidst at afslutte turen op gennem Oslofjorden. Det længste kryds var på 20 km over til Halmstad. Nogle steder krydsede jeg sejlrender, som ved Hven (umærket, ca. 3 km bred) og uden for Göteborg.

Hvorfor ro langt alene og i ukendt farvand?

Jeg vil gerne dele med læserne, hvordan jeg oplevede min første tur på næsten tre uger alene i ukendt farvand. Jeg lærte meget om mig selv og opdagede sider ved det at være kajakroer, som ikke er så synlige, når man primært ror i lokalfarvand eller i grupper. Ikke blot giver tre uger alene tid til refleksion, men turen har også efterladt store indtryk, som jeg har kunnet tænke over i tiden efter.

Et spørgsmål, som nogle af mine kajakvenner har stillet, og som jeg også selv har stillet mig, er: Hvorfor gennemføre en sådan tur, og hvorfor alene? Hvis man havde spurgt mig inden turen, ville jeg måske ikke have kunnet give et godt svar. Men i løbet af turen “opdagede” jeg et svar, som giver mening for mig: at blive en mere komplet havkajakroer.

Med det mener jeg at kunne møde nye og ukendte udfordringer på egen hånd og bruge teknik, planlægning, improvisation og udstyr til at træffe beslutninger, der gør turen vellykket. Sådanne beslutninger er der mange af, når man ror i ukendt farvand, hvor ruten er planlagt, men stoppestederne besluttes undervejs. Det indebærer også at arbejde med sin psykiske og fysiske tilstand. Min tur var relativt krævende fysisk, og det at være alene gjorde den også psykisk krævende.

Jeg vil gerne dele nogle af de erfaringer, jeg gjorde mig undervejs.

Erfaringen med at være alene

At være alene blev en mere interessant oplevelse, end jeg havde forestillet mig. I løbet af de tre uger havde jeg egentlige samtaler med to personer ud over korte udvekslinger som: ”Hvor kommer du fra?” – ”Fra København.” – ”Wow, har du alt det, du skal bruge, i den der?”

Det mest udfordrende ved at være alene var at tage beslutninger i usikre og hurtigt skiftende situationer. Jeg læste for nogen tid siden en artikel om en, der roede lange ekspeditioner alene. Han skrev, at man forbereder sig på mange områder, men at man, når man sidder i båden, skal forholde sig til det hele på én gang. Det hele, teknik, psyke, navigation og vejr, rammer nogle gange samtidig, og man skal finde ud af situationen.

Hvad gør man for eksempel, når et stort skib er på vej i ens retning, og bølgerne samtidig er betydelige? I sådanne situationer lærte jeg, at adrenalinen kunne være min bedste ven. I stedet for at blive bange, som jeg ellers ville være blevet, blev jeg hyperfokuseret på situationen og de handlemuligheder, jeg havde. Der er ingen regler eller andre roere at forholde sig til, kun din egen vurdering, én bølge ad gangen, mens du samtidig holder øje med alt det andet, der sker omkring dig. Jeg havde en sådan oplevelse allerede første dag, og den hjalp mig med at håndtere senere udfordringer.

At ro alene kræver nogle gange, at man finder kreative løsninger. Inde i en bugt syd for Varberg, i ruskvejr, pegede ruten på, at jeg skulle runde ydersiden af en ø. Vinden var stærk, og skumsprøjtet stod højt udenfor. Der var ingen andre på vandet, og jeg begyndte at blive træt. Så fik jeg øje på en smal stentange mellem øen og fastlandet. Et skilt fortalte, at det var ulovligt at betræde området af hensyn til fuglene. Jeg fjernede alligevel den ene sten, der blokerede min passage, trak kajakken igennem og lagde stenen tilbage på sin plads, hvorefter jeg kunne fortsætte kystnært mod Varberg.

At være alene betyder også at kunne mestre sine humørsvingninger. Kajakroning langs en eksponeret kyst byder på meget varierende vejr- og vindforhold. Havkajakken er en fantastisk båd i urolig sø, men udfordringen er, at adskillige timer kan være både fysisk og psykisk krævende, når fremdriften er minimal.

Den sidste dag roede jeg otte timer i 6-12 m/s modvind, og farten var til tider nede på 2-3 km/t. På stranden i Oslo ventede familie og venner med champagne, hvilket gav ekstra energi til at holde ud. Undervejs måtte jeg dog flere gange lære at håndtere modgang. Det hjalp, når jeg pludselig kom ind i roligere farvand, eller når solen brød frem, så var modgangen glemt for en stund.

Erfaring med planlægning

At planlægge er en anden vigtig side af det at ro alene i ukendt farvand over længere tid. Planer er nødvendige for at lykkes. Uden en god plan kan meget gå galt, især i pressede situationer. Men selv de bedste planer kan vise sig ikke at holde. Faktisk vil jeg påstå, at alle planer på et tidspunkt viser sig ikke at være optimale.

Det, jeg lærte, var at lave detaljerede planer – men samtidig være klar til at ændre dem. De bedste planer er dem, der kan justeres i tide, så de fungerer, når det virkelig gælder.

Jeg brugte mange timer over flere måneder på at forberede turen. Jeg læste beretninger om strækningen fra den norske grænse til Helsingborg, som mange har roet, fordi den er en del af den svenske Blå Bånd-rute. Det hjalp mig med at forestille mig situationer og steder, der krævede planlægning. Jeg vidste for eksempel, at Tjurpannan kunne give problemer, og fulgte derfor nøje med i vejrudsigten for at kunne passere området, inden vinden tog til.

Til navigation brugte jeg Skippo og lavede omkring 40 A4-sider med screenshots, som jeg plastificerede. Men i skærgården opdagede jeg, at kortene ikke altid var tilstrækkelige, fordi de ikke præcist viste, hvor jeg befandt mig. Derfor måtte jeg bruge min iPhone med Google Maps, hvilket krævede strøm og hyppigere opladning. Heldigvis havde jeg en powerbank med solceller liggende på dækket i klar plast, som gav mig strøm nok til at oplade telefonen hver aften.

Nogle planer viste sig mindre gennemtænkte. Jeg havde en romantisk idé om at bage “stenalderbrød” undervejs og medbragte derfor en hel flaske olivenolie og melblanding. Det viste sig hurtigt upraktisk. Når teltet var slået op, handlede det om at spise enkelt, rydde op, forberede næste dag og komme tidligt i en varm og tør sovepose.

Planer – gode eller dårlige – hjælper én med at fokusere på detaljer, som kan vise sig afgørende i kritiske situationer. Jeg opdagede, at jeg blev ekstremt opmærksom på detaljer. På dag tre eller fire bemærkede jeg, at kompasset pegede forkert. Det viste sig, at min primus lå lige under det. Den fejl gentog jeg ikke.

Der er tæt på 200 forskellige ting, man skal have styr på og hurtigt kunne finde frem, når det er nødvendigt. Fordi alt var nøje planlagt, kunne jeg også ændre organiseringen undervejs. For eksempel ændrede jeg fordelingen af mad i mine drybags og lærte, hvor vigtigt det var at have al morgenmad samlet ét sted for hurtigt at kunne komme afsted.

Erfaring med krop og sind, og venner

At arbejde med krop og sind er en nødvendighed, når man ror langt alene. Det handler om mere end teknik – det handler om at tænke krop, kajak og teknik som en helhed. Her ligger, tror jeg, kernen i at føle sig som en mere komplet havkajakroer.

Jeg lærte meget om at følge kajakkens bevægelser. Havkajakken er som sagt en fremragende båd i uroligt vand og beskrives med rette som en af de bedste konstruktioner til færdsel på havet. Under min tur havde jeg mange dage med vind og bølger, og det blev afgørende at tilpasse kroppen til kajakkens bevægelser ved aktivt at arbejde med hofterne. Det var noget, jeg tidligere havde undervurderet. Heldigvis havde jeg arbejdet med smidighed i over to år før turen. Min krop er ikke naturligt smidig, men en daglig dosis ”kajakyoga” hjemme på gulvet viste sig at være nyttig.

Ernæring er grundlæggende vigtig for at kunne håndtere de strabadser, der kan opstå. Når vi ror i nærområdet, kan vi vente med at tanke op, til vi er fremme. Men på en flerdagstur ændrer kravene sig. Man må tænke i energi time for time og overveje, hvordan frokosten spiller sammen med morgenmad og aftensmad. Det er vigtigt at eksperimentere undervejs, da kroppen tilpasser sig et andet energimønster end hjemme. Sidste dag roede jeg 35 km i otte timers modvind på kun to bananer. Men det var også sidste dag, før kroppen igen kunne fyldes op med ordentlig mad.

Når jeg skriver ”krop og sind”, er det også vigtigt at tænke på dem, der ikke er med. Mine nærmeste kunne følge mig via ”Find My iPhone”, hvilket gav dem en følelse af tryghed – næsten hele tiden.

Tor Hernes i sit telt på hans kajaktur fra København til Oslo

Det, jeg ikke havde forudset, var, hvor meget støtten fra venner – især mine kajakvenner i Skovshoved Roklub – ville betyde. Jeg havde ikke fortalt i klubben, at jeg tog afsted, og mange blev overraskede, da jeg skrev en hilsen i vores Facebook-gruppe første aften. Jeg blev overvældet af de mange positive hilsener, hvilket førte til, at jeg skrev daglige refleksioner til gruppen. Responsen gav mig ekstra motivation og hjalp mig virkelig med at gennemføre turen. Tak!

Har jeg blevet en mere komplet kajakroer?

Jeg har lært meget om nogle af de ting, der gør mig mere komplet. Helt ”komplet” bliver man aldrig. Men turen har sat mig i stand til at se de områder, hvor jeg kan udvikle mig videre. Jeg glæder mig til at komme ud i bølgerne på Øresund, når vandtemperaturen kommer over 10 grader. Jeg glæder mig også til at lægge ud på en tur med en bedre forståelse af de praktiske detaljer ved navigation, pakning og påklædning. Og jeg glæder mig til at mærke glæden ved at møde nye forhold. Jeg er ganske klar til det. Så vil der opstå nye udfordringer og glæder.

INFOBOKS

Eksempel på en infoboks med baggrundsfarve

Klik hvis du vil dele!

Ein Däne in Deutschland kajaktur fra Berlin til Lübeck

•

24. februar 2026

I juli 23 tog jeg en træningstur til Nordtyskland, jeg ville opleve at skulle gennem sluser, lidt større end den i Silkeborg! Træningen var tiltænkt en senere tur ned gennem Europa, den blev senere opgivet fordi kajakker ikke bliver sluset i Belgien og Frankrig.

Grindehvaler der leger i havoverfladen ud for den norske kyst

Så du hvalen? – kajaktur til nordnorge

•

18. november 2025

Den 8. juli 2026 rullede vi ud af Charlottenlund i vores spritnye VW ID.4. På krogen hang en trailer med fjorten kajakker, og forude ventede tre uger med eventyr, ladestop, gourmetmad og uendelig natur. Kursen var sat: Nord. Langt mod nord.

Grønland fra kajak – En drøm bliver til virkelighed

•

22. oktober 2024

Så er vi der… Det er tidlig formiddag torsdag d. 8. august 2024, jeg sidder i min kajak på hjørnet af Eriks Fjorden og Qooqqut, med et fantastisk kig op mod Qooqquo Sermia gletsjeren. En af de gletsjere, som kaster rigtig mange isskosser af sig i løbet af sommeren, i området sydvest for Narsarsuaq.

mange forskellige typer havkajakker fotograferet ovenfra

Sådan vælger du den rigtige havkajak

•

24. september 2024

Når du står over for at skulle vælge din første – eller måske din næste – havkajak, kan der være mange ting at holde styr på. Men bare rolig, vi har din ryg. Gennem denne artikelserie klæder vi dig på til at kunne foretage de rigtige valg, uanset om du er nybegynder eller erfaren roer.