Grønland i kajak og til lands - En forunderlig rejse

Da jeg for snart to år siden begyndte at arbejde på planen om en tur til Grønland i sommeren 2024, lå der en del ting til grund for det. Som tidligere beskrevet blev jeg i årene før tilbudt forskellige opgaver i Grønland som desværre gik i vasken pga. Covid og meget andet. Desuden har jeg gennem mit netværk i kano/kajak verdenen mødt forskellige personer med tilknytning til den store ø. Med alt den fantastiske inspiration var det indlysende at en tur til Grønland – ikke kun skulle være en kajaktur, men også en lille smagsprøve på noget af alt det andet, Grønland kan byde på.

Én af de største inspirationskilder til den videre rejse rundt i Grønland var Klaus G. Klaus har jeg mødt gennem kano/kajak verdenen, både på vandet, men også som en kæmpe kapacitet i grejverdenen, hvor han har langet masser af kajak og friluftsgrej over disken i forskellige sammenhænge.
Klaus har tilbragt en rum tid som ”ankermand” hos Albatros i Kangerlussuaq og som turleder/guide på en masse ture i området. Overnatningsture på indlandsisen m.m.
Efter flere gode snakke med Klaus er det indlysende at vi skal opleve området omkring Kangerlussuaq på vores Grønlandstur.
Klaus er ærgerligt nok hjemme i Danmark, mens vi er i Grønland.

Jørgen Ahm er – hvad jeg forstår ved en rigtig iværksætter, hele tiden et skridt foran med nye ideer. Jørgen er blandt meget andet uddannet friluftsvejleder fra KU/Skovskolen og sidst, men ikke mindst også medlem af Lejre Havkajak & Friluftsforening.
Jørgen har gennem årene arrangeret kajakture på de store søer i fjeldene omkring Kangerlussuaq bla. for Albatros – de står for rigtig mange af friluftsaktiviteterne i området. Han har også sit eget firma som er bemandet et par måneder i sommerhalvåret – Qajaq Adventures.
Da Jørgen hører om planerne for vores videre rejse, byder han straks ind med to ting som vi skal opleve.
En kajaktur på Lake Ferguson og en Grønlands middag/buffet i Roklubben, den gamle officersmesse ved søen, som nu er en berømt restaurant.

Den lange vej hjem
Da det ikke passer helt i vores kalender at flyve direkte fra Nasarsuaq til Kangerlussuaq, skal vi have et stop i Nuuk – bare en enkelt nat. Derfor er det oplagt at invitere os selv på middag i byen med to gode venner som er bosiddende i Nuuk. Ida og Anders.
Ida må melde pas, da hun ”desværre” er hjemme i Danmark for at forsvare sin DM-titel i rul, men vi når faktisklige at møde hende senere på turen, da hun mellemlandede i Kangerlussuaq på vej retur fra Danmark.
Anders er straks frisk og booker bord til os på Sømandshjemmet i Nuuk – en fantastisk middag. Efterfulgt af en aftenvandring i Nuuks gamle bydel og et besøg ved kajakklubben på havnen, hvor både Ida og Anders er mellemmer.
Anders kender jeg bla. gennem Havkajakroerne og fra mit ”hood” hvor han er aktiv kajakmand med mange timer på vandet. Anders er projektansat i det Grønlandske Selvstyre og da han flyttede op fra Danmark, have han selvfølgelig sin kajak med 😊
En kajaktur med udgangspunkt i Nuuk må desværre vente til en anden gang.
Da vi meget tidligt næste morgen flyver videre fra Nuuk til Kangerlussuaq, oplever vi en ”næsten færdig” ny lufthavn. Der bliver serveret gratis morgenmad til gengæld for at vi fungerer som testpersoner for det nye sikkerhedssystem, faktisk ret effektivt – det skal nok blive godt.
I fremtiden kommer Nuuk til at betjene de fleste udenrigsflyvninger til bla. Danmark, Canada og USA. Vi skal jo bare indenrigs, så vi hopper om bord i vores lille Dash 8, som skal bringe os videre på vores eventyrlige rejse.


Et besøg i en anden verden – Søndre Strømfjord / Kangerlussuaq
Da vores lille maskine lander igen, er det som at træde ud i anden verden…
Lufthavnen i Nasarsuaq var jo et fantastisk smukt fjordland, Nuuk, en større byggeplads.
Lufthavnen og byen omkring Kangerlussuaq har tidligere været amerikansk base 1941 – 1992, men er nu primært udgangspunkt for ture i noget af den mest spektakulære natur man kan forstille sig.
Lufthavnen er også hjemsted for de tre redningshelikoptere, som betjener det meste af Grønland. Dem har vi kunnet følge i TV1’s dokumentar om det arktiske redningshold.
De fleste af barakkerne fra tiden som base er nu ombygget til indkvartering for ”turister” som os – ala et dansk vandrehjem. Vi er så heldige at Signe fra Albatros har fået os indkvarteret i det område som hedder Old Camp og sandelig også i den barak som hedder Qajaq.
I Qajaq bor også en del af de danske chauffører og guider som arbejder for Albatros – det skal vise sig at blive et fantastisk naboskab.
De næste fem dage skal vi nå en masse – ikke alle otte det samme hele tiden, men gruppevis kommer vi til at opleve en masse fantastiske ting i området. Signe og Jørgen har lavet en plan, så alt kan nås – se bare her…

Kajak på Lake Ferguson, vandretur på Granatfjeldet, tur til Russel Gletsjer, middag i Roklubben ved Lake Ferguson, velgørenhedsløb for den lokale skole, med burgermiddag på den amerikanske base, vandretur på indlandsisen, og for nogen et kæmpe ønske – overnatning oppe på indlandsisen…
At padle kajak mellem smukke fjelde og moskusokser
Efter indkvartering og morgenmad på Old Camp går det meste af dagen med nogle korte ture i området. Et besøg i de to butikker som sælger moskusuld, ting m.m, og indkøb til aftensmad i det lokale supermarked, det er første gang på turen hvor vi selv skal lave rigtig mad indendørs…
I løbet af dagen får vi også en snak med Jørgen om næste dags kajaktur på Lake Ferguson. Jørgen har hele tiden sagt at vi bare skulle sende alt vores kajakudstyr retur til Danmark sammen med vores egne kajakker, for han har udstyr nok – og det må jeg da så sandelig sige.
Om aftenen inden kajakdagen får vi en snak med en af de chauffører som bor i vores hus. Karsten har aldrig padlet kajak før, men har meget mod på at tage med på vores tur – og hvad pokker vi er jo ni fuldbefarne instruktører, så det går da nok.
Efter en fantastisk køretur ud i fjeldet, i en gammel amerikansk skolebus, ankommer vi til Lake Ferguson og Jørgens base. Jørgen, hans søn og et par venner af familien står klar til at tage imod os.
På græsset ved søen ligger en armada af nye Design Kayak kajakker i flere forskellige størrelser og i en container, som er indrettet som grejbank, hænger tørdragter, veste, vådsko og pagajer til os alle – selv Karsten på over 2 meter finder uden problemer udstyr som passer ham.
Jørgen fortæller at han har indrettet containeren hjemme i Danmark og så er den blevet sejlet til den lille havn i bunden af fjorden og kørt resten af vejen ind på en stor lastbil. Det kalder jeg for iværksætteri…
Det varer ikke længe, før vi alle er omklædt og klar på vandet.
De næste timer venter der os den mest fantastiske naturoplevelse på den store blanke sø. Et stykke nede langs sydsiden af søen stopper den forreste del af gruppen og peger ind mod land. Ganske rigtigt, lidt oppe i fjeldet går en lille flok moskusokser. Jeg fisker kameraet frem og glider lige så stille nærmere. Det bliver til nogle fine skud – mine første moskus, bortset fra dem, hvis uld jeg allerede har på hovedet.
Senere på dagen møder vi en flok mere.
I bunden af søen trækker vi kajakkerne på land, og inden vi klæder om, for at vandre en tur i fjeldet, står den på kage og varm kakao.
Turen i fjeldet har to missioner, at samle moskusuld og finde/samle sten med et højt granatindhold. Begge projekter lykkedes til fulde – her er der rigeligt tilskud til overvægten på vejen hjem til DK.
Tilbage i kajakkerne får Karsten lidt flere tips og med vinden i ryggen, går turen som en leg tilbage til Rokluppen og Jørgens fermøse container.
Alle hjælper alle og på rekordtid er alt udstyr pakket sammen, hængt til tørre eller tilbage på plads på hylder og knager i containeren.
Tak til alle for en fantastisk tur på Lake Ferguson – så retur til Old Camp i den gamle skolebus.
Et fint venskab på rekordtid…
Næste dag deler vi os.
Tre af pigerne har tilmeldt sig et velgørenhedsløb for den lokale skole. En gå- løbetur ned ad vejen fra indlandsisen – 5 eller 10 km. Bonusen er burger og grillpølser hos de soldater, som stadig har opgaver på Søndre Strøm…
På vej tilbage møder de Bjørn, en af de andre chauffører. Bjørn er kørt i stykke med sin bus og er derfor på vej hjem til Old Camp til fods, så han giver en guidet tur rundt om ”hundegården” hvor alle byens slædehunde er på sommerpension.
I vinterhalvåret er området omkring Kangerlussuaq kendt for sine fine forhold til hundeslædekørsel, så hundene venter bare på kulde og sne så de kan komme i gang med det de er bedst til.
Fra Kangerlussuaq og nordover har man ikke “familiehunde”, her er alle hunde arbejds- slædehunde, hvorimod har man længere sydover masser af andre hunde, tit Border Collie eller tilsvarende som hjælper til med fårehold og meget andet.
Man har med vilje trukket en streg, næsten parallelt med polarcirklen, for ikke at få blandet racerne og overført sygdomme m.v.
Resten af holdet tager på en af de ”ordinære” ture til Russell Gletsjeren – et af de steder hvor man kommer tættest på Indlandsisen, uden dog at komme til at gå direkte på den.
Efter ca 11/2 times kørsel i 4×4 tundrebussen kommer vi op til den 60 m høje gletsjer væg. Her vandrer vi parallelt med iskanten – i behørig afstand, for lige nu er der stor afsmeltning og de høje is tårne brækker lige pludselig af og falder ned i smeltevandsstrømmen neden for isvæggen. Et storslået og uforglemmeligt syn. Russell er en del af UNESCO Verdensarvsområdet – Nipisat.
Samme aften er der fællestur til den grønlandske buffet på Restaurant Roklubben. Her mødes vi igen med Jørgen og hans venner.
Menuen står på alverdens skaldyr og fisk, rensdyr og moskus i forskellige udskæringer og frem for alt hvalspæk med sojasovs. (så er det også lige prøvet). En fantastisk aften som vi sent vil glemme.
Jeg har overnattet på indlandsisen
Vi deler os igen…
Mads knæ driller nu så meget, at han er nødt til at blive hjemme omkring campen. Heldigvis er der flere af de søde chauffører og selvfølgelig Jørgen, som tager sig godt af ham – ture i Unimog og meget andet.
Trine og Susan er færdige med at sove i telt for et stykke tid, så de tager et par éndags ture. Den ene, en guidet endags tur ind på indlandsisen.
Resten af holdet, Agata, Jette, Pernille, Susanne og jeg er helt klar til den store Indlandsis tur, med overnatning og vandreture rundt på isen. Da vi er lidt uden for nummer, er vi kun os selv, normalt kan der være op til 12 personer med på turen. Av – hvor vi glæder os.
Vi mødes med vores to guider til en briefing om turen og den nødvendige sikkerhed, hvorefter vi pakker bussen med alt det udstyr vi får brug for på turen.
Inde på isen er der allerede nu en base camp med grundudstyr, telte, liggeunderlag m.v. Alt pakket ned i allukasser, men klar til os.
Denne gang kører bussen – stadig 4×4 ind til området ved Point 660. Her er det muligt at gå fra landside over på selve isen.

Vi pakker alt personligt udstyr samt store polarsoveposer og tre små pulke. Belæsset som små sherpaer slæber vi os over morænen ind til isen. Her bliver pulkene pakker og så går det videre mod Camp Ice Cap.
Helt lige så fantastisk som vi/jeg havde drømt om.
Det næste døgn skal vi opholde os og vandre rundt på Indlandsisen – som jo kun findes i Grønland og på Antarktis.
Vores to guides – hvoraf den ene er ”lærling” og den anden er uddannet hos Klaus, sætter os meget grundigt ind i tingene. Vi rejser først de telte som vi skal sove i og derefter den store Dome som er vores fælles opholdstelt.
Så er det tid til lidt snaks og varmt at drikke inden vi gør klar til den første rigtige tur på isen.
Endnu en grundig introduktion til det at gå med Steigeisen eller Cramponger som det også hedder. Altså et gitter med kraftige takker som spændes fast på støvlerne og på den måde gør det muligt at stå fast på isen. Lidt større afstand mellem benene end normalt og en del langsommere – så går det fint.
Den første tur i det tiltagende tusmørke er beregnet til at tage et par timer – nærmest ubeskriveligt. Jeg er helt sikker på, at vi alle kommer til at sove helt fantastisk i de megatykke ekspeditions soveposer vi har med.
Aftensmad – den kender vi godt fra kajakturen, nemlig REAL Turmad, men heldigvis i lidt nye smagsvarianter.
Godnat fra Indlandsisen – det har jeg glædet mig meget til at kunne sige/skrive.
Det er en del af planen at komme ud af poserne i god tid næste morgen – selv om det er svært. Vi har nemlig fået lovning på en næsten fire timers lang tur til nogle spændende smeltevandssøer længere inde på isen, inden lejren skal pakkes sammen og vi skal tilbage til Point 660.
Vi er nu så højt oppe at vi rigtig kan se ind over isen og her er den meget renere at se på.
Isen ved morænen bliver farvet af slibestøv og afsmitning fra mødet mellem land og is, men jo længere vi kommer ind på isen, jo renere og mere blålig bliver den.
Her er både badesø, selfisø og udsigt til lejrtoppen, som indikerer hvor vores telte står – selv på flere kilometers afstand.
Vi er tilbage ved lejren ved frokosttid og efter en meget fortjent snakpause begynder vi at bryde lejren.
Netop som vi er klar med soveteltene får vi besked over radioen, om at lade det store telt blive stående, da der kommer et hold ind lidt senere på dagen.
Det bliver nok det billede som vil stå tilbage i min hukommelse i rigtig lang tid.
Det blå/røde/hvide Mountain HARD WEAR telt mellem bakkerne på Indlandsisen…

INFOBOKS
Kangerlussuaq / Søndre Strømfjord…
Tidligere amerikansk base 1941 – 1992 og største Grønlandske lufthavn
(indtil nov 2024 hvor den nye lufthavn i Nuuk blev indviet.)
Kangerlussuaq har direkte flyafgange til og fra København tre gange om ugen i sommerhalvåret.
Vil du høre mere om vores fantastiske tur i Grønland, er du velkommen til at kontakte mig på bt@kano-kajak.dk.

Jeg vender mig en ekstra gang på liggeunderlaget, mens det stille og roligt går op for mig hvor jeg er. I går aftes padlede vi på tværs af Eriksfjorden fra havnen/lufthavnen i Narsarsuaq til Qassiarsuk – Erik den Rødes gamle boplads – et kryds på små 5 km. Læs Bjørn Thomsens beretning fra den store tur.
Så er vi der… Det er tidlig formiddag torsdag d. 8. august 2024, jeg sidder i min kajak på hjørnet af Eriks Fjorden og Qooqqut, med et fantastisk kig op mod Qooqquo Sermia gletsjeren. En af de gletsjere, som kaster rigtig mange isskosser af sig i løbet af sommeren, i området sydvest for Narsarsuaq.
Når du står over for at skulle vælge din første – eller måske din næste – havkajak, kan der være mange ting at holde styr på. Men bare rolig, vi har din ryg. Gennem denne artikelserie klæder vi dig på til at kunne foretage de rigtige valg, uanset om du er nybegynder eller erfaren roer.
Når du bliver træt af koldt og sort vand – og har gået med aviser, vasket vinduer for naboen, slået græs på vejen og på anden vis fyldt sparegrisen op, så har jeg et forslag til dig: Tag på kajaktur på Seychellerne.