Mellem fjelde og samer – Jukkasjärvi og Katterjokk

På vej fra Piteå mod Kiruna ringede min datter: hendes tog var gået i stå i varmen, og alle busser nord for polarcirklen holdt stille. I stedet for at mødes i Narvik, samlede vi hende og en ven op i Kiruna.

Vi overnattede i Jukkasjärvi, hvor de to unge kunne udforske samisk kultur og søens blanke vand. Vi fandt en lille naturcamping med rensdyr, traditionel morgenmad i lavvu og nordsvensk spa. Næste dag fortsatte vi mod Katterjokk Turiststation, forbi den ikoniske Lapporten ved Abisko. Når først man ser Lapporten, ved man, at man er i Nord. Jeg får altid en følelse af at være hjemme dér.

I Katterjokk vandrede vi langs vandfald, spiste bær direkte fra buskene og indåndede den kølige bjergluft. Turiststationen, som om vinteren summer af liv, lå øde i midnatssolen. To dage senere sluttede de unge sig til os, og sammen fortsatte vi mod kysten.

Sortland, Godfjorden og hvalerne

I Sortland kunne vi lade traileren stå trygt på havnen, mens vi udforskede området. Turen gik videre til Godfjorden – til min venindes nedlagte landbrugsejendom for enden af vejen. Et paradis omgivet af fjelde, hvor vi vandrede, fiskede og roede mellem skær og strande.

Længere mod nord ventede Andenes – og et af rejsens absolutte højdepunkter. På en fire timers hvalsafari kom vi tættere på havets kæmper, end vi nogensinde havde drømt om. Grindehvaler gled så tæt forbi, at man kunne have rørt dem, og spækhuggere viste deres sorte rygge i solen.

Om aftenen spiste vi som altid på Lysthuset, hvor menuen afhænger af, hvad kokken Dag og hans familie har fanget, skudt eller samlet samme dag.

Lofoten: Kajakker, klipper og klatrere

Fra Sortland satte vi kurs mod Henningsvær – Lofotens hyggeligste lille by, et mekka for både kajakroere og klatrere. Vi boede i en klassisk rorbua – de røde træhytter på pæle – og nød både luksus og lokalliv.

Herfra tog vi korte kajakture i fjordene, mens vores rejsefæller ankom, hentede deres kajakker og roede ud på længere ekspeditioner mod Kalle Strand i nord og Storøya i syd.

Vi spiste to mindeværdige gourmetmåltider på Klatrecaféen og Fiskerestauranten, hvor fiskesuppen og fiskeburgeren er legendariske. Og ja – en Haddock-hue måtte også med hjem som souvenir.

Kajakekspedition med Norvantur

Nord for Svolvær, på en lille offentlig strand, mødtes vi med vores guider Kriki og Heidi fra Norvantur til skippermøde. Planen: en tredages kajaktur rundt om øerne Stormolla og Litlmolla – med stop på Skrova på vej tilbage.

Vi roede langt den første dag i rekordvarme 30 grader. Normalt topper temperaturen her på 20, men i år stod luften stille og havet blankt. Det var, som om naturen holdt vejret og lod os komme helt tæt på dens puls.

Vi så havørne glide lavt over os, sæler dovne i solen og stimer af fisk i klart vand med sigtbarhed på op til 30 meter. Man behøver ikke dykkerudstyr – en kajak er nok til at se hele akvariet.

De næste dage levede vi i og med naturen: fugtgivende tangmasker, tangchips, friskfanget makrel og torsk, udhulede søpindsvin og muslinger. Da vinden tog til sidst på ugen, droppede vi de mest strømmende farvande og tog en rolig downwind-tur gennem Olderfjorden – omgivet af stejle fjelde og stilhed.

Fredag sagde vi farvel til gruppen: nogle tog videre til Trollfjorden, andre satte kursen nordpå, flere skulle hjemad. Vi fortsatte til Kalle Strand, hvor min barndomsveninde og hendes familie kom fra Harstad. Aftenen bød på hjemmelavede burgere på Trangia, forsinket fødselsdagsfejring og hygge af højeste karat.

Hjemrejsen – og hvalerne igen

På vej mod Moskenes dukkede hvalerne op igen og fulgte os næsten helt ind til fiskesuppen i Reine. I stedet for den berømte Reinebringen valgte vi en mindre kendt rute – lige så smuk, men uden køen.

Vi sov på klipperne ved Moskenes med udsigt til havet – og hvalerne. Næste morgen tog vi den tidlige færge til Bodø. Overfarten bød på eventyrlige kystlandskaber, og lysten til at hoppe i kajakken igen var svær at styre.

Efter en fejlvejvisning på fire timer, øsende regn og et møde med en flok rensdyr, nåede vi Mosjøen – og det hyggeligste fjeldhotel, hvor alt var hjemmelavet, fra aftensmad til morgenvafler.

Godt mætte kørte vi til Røros, en historisk perle, hvor vi nød både historien og et måltid med rensdyr – passende nok, efter at de havde givet os lidt rækkeviddeangst dagen før.

Sidste stop blev Oslo, hvor vi rundede turen af på Polarmuseet – en passende afslutning på en rejse, der havde været alt andet end almindelig. En tur, der gav mod på flere fortællinger mod nord.