Kajak på skoleskemaet - Når broen mellem skole og klub fører til varige fællesskaber


BØRN & UNGE


Mand i luften på vej i havet
Profilbillede Kjeld Pedersen
[ TEKST og billeder: Kjeld Pedersen og Marianne Nysted ]
17. november 2026

Artiklens forfattere er selv en del af projektet og beskriver det indefra.

Klik hvis du vil dele!

Et pilotprojekt i Køge viser, hvordan et strategisk samarbejde mellem instruktører og klub kan åbne døren for nye unge roere. Men mens teknik og sikkerhed bygger broen, er det det sociale modtagelsesapparat i klubben, der afgør, om de unge bliver stående. Og om klubben tør udvikle sig.

I dette forår står der ”Kajak” på skemaet for en gruppe udskolingselever fra Sct. Nicolai Skole. Over flere fredage rykker valgfagsundervisningen ud på vandet, hvor eleverne møder havkajakker, natur, samarbejde og en lokal klub, der har åbnet dørene.

Forløbet er resultatet af et målrettet samarbejde mellem os to som instruktører og Køge Kano og Kajakklub. For os handler projektet om mere end blot en god oplevelse på vandet; det handler om at bygge en holdbar bro mellem skole og fritid, og vise, at kajaklivet er en direkte indgang til bevægelse, naturoplevelser og et meningsfuldt fællesskab.

Fra Frederikssund til Køge – Fundamentet for succes

Projektet i Køge er ikke opstået tilfældigt, men bygger på mangeårige erfaringer fra Frederikssund. Her skabte Kjeld Pedersen – med afsæt i en rolle som SSP-konsulent – et maritimt vandsportscenter under ungdomsskolen. Med fondsmidler og en strategisk indsats blev der opbygget en flåde af udstyr og, vigtigst af alt, en kultur, hvor vandet blev en aktiv del af undervisningen gennem uddannelse af pædagoger og idrætslærere.

I Køge er rammen en anden, fordi vi har en lokal klub. Det giver os en unik mulighed for at skabe et direkte tilhørsforhold for eleverne, men det stiller også store krav til klubben som modtager. Rekruttering handler nemlig ikke kun om at få folk i en båd, men om at give dem et sted at høre til.

Kajakroere der er ved at tømme kajkken for vand


Grundighed i forarbejdet er alfa og omega

Et succesfuldt samarbejde mellem skole og klub opstår ikke af sig selv. Før eleverne kan sætte sig i kajakken, skal mange brikker falde på plads: aftaler med skoleledelsen, detaljerede sikkerhedsplaner, udstyrslister og en tæt kommunikation.

Vi har brugt måneder på at kortlægge skolens behov og tilpasse forløbet til undervisningen. Når det administrative og sikkerhedsmæssige er på plads, kan energien bruges på det vigtigste: at give eleverne trygge og inspirerende oplevelser. Ved at have lærerne med aktivt på vandet sikrer vi, at kajak ikke blot bliver en ekstern aktivitet, men forankres internt som en reel del af skolens pædagogiske projekt.

Den sunde forstyrrelse – Hvorfor vi har brug for de unge

Som instruktører fokuserer vi skarpt på rekruttering og træning i egenfærdigheder med det mål, at eleverne når et IPP2-niveau. Men vi gør det ikke kun for de unges skyld; vi gør det for klubbens skyld.

De unge bringer en frisk energi med sig. De stiller krav, og de er netop den ”systemforstyrrelse”, som enhver forening har brug for, for at udvikle sig. Når de unge træder ind i klubmiljøet, bliver vores faste rammer italesat, og vi bliver tvunget til at bevæge os ud af traditionernes trygge rammer og tænke nyt. De minder os om, at en klub ikke kun skal være et sted for bevarelse af traditioner, men et sted for fornyelse.

Havkajakken er det perfekte redskab til denne generation. Den inviterer til alt det, der gør outdoor-livet attråværdigt: lejrture med overnatning, bål og skumfiduser ved shelteret. En almindelig klub-havkajak er ikke en racerbåd, men dens stabilitet gør den ideel til tumlende leg og udforskning i al slags vejr. Og for dem, der savner konkurrenceelementet? Så findes Danmarksmesterskaberne i teknik og rul – et miljø, der er ungt, energisk og ekstremt inspirerende.

En legeplads af muligheder

Vores udgangspunkt er havkajakken, men vandsport er en bred verden. Hvis klubben har andre fartøjer end havkajakker, f.eks. turkajakker, kapkajakker eller SUPs, er det oplagt at lade de unge afprøve et varieret udbud.

Ved at åbne op for hele klubbens udstyr fjerner vi det stive fokus på én bestemt disciplin og skaber i stedet en nysgerrig udforskningskultur. I sidste ende handler det nemlig om det helt fundamentale: den rene, uforfalskede glæde ved at dyrke vandsport og mærke elementerne.

Ung roer i en havkajak

Det afgørende led – Det sociale modtagelsesapparat

Vi kan bringe de unge til klubben og give dem de tekniske færdigheder, men det er her, den største udfordring og mulighed ligger: klubben skal kunne facilitere et reelt socialt fællesskab.

Dette understøttes af den centrale pointe i artiklen ”Giv de unge udøvere sociale oplevelser, så de bliver i sporten”, hvor det beskrives, hvordan sociale relationer er den primære drivkraft for, at unge bliver i en sport. De unge kommer måske for kajakken, men de bliver for vennerne.

Hvis vi kun tilbyder et kursus uden at tilbyde et aktivt fællesskab efterfølgende, mister vi dem. Det er ikke nok at have ”åbne døre”; vi skal have en kultur, der aktivt byder dem velkommen, og giver dem plads til at være unge i et foreningsmiljø, der ofte er domineret af voksne i det grå segment. Det sociale modtagelsesapparat er det eneste, der kan forvandle en skoleelev til et livslangt klubmedlem.

Tre råd til andre klubber

Hvis din klub ønsker at bygge bro til det lokale skolesystem, peger vores erfaringer på tre centrale elementer:

  1. Professionelt møde med skolen: Mød skolen med en tydelig plan for sikkerhed, ansvar og bemanding. Det skaber tryghed hos ledelsen.
  1. Mere end en enkelt prøvetur: Skab gentagne møder med vandet, så eleverne når at mærke progression og opbygge reel tryghed.
  1. Tør blive udfordret: Vær bevidst om, at de unge bringer en anden dynamik. Brug dem til at rive klubben ud af gamle rutiner, og skab rum for sociale bånd, der rækker ud over selve træningen.

Broen mellem skole og klub kræver tid og tillid, men når den først er bygget, kan den bære langt – forudsat, at der er et levende og åbent fællesskab til at tage imod i den anden ende.


INFOBOKS

Vil du høre mere om, hvordan din klub kan arbejde sammen med skoler og ungdomsskoler, er du velkommen til at kontakte Kjeld Pedersen på mail.

Klik hvis du vil dele!

Vi taler meget om rekruttering, men vi burde nok bruge meget mere tid på at holde på dem der allerede er glade for livet på vandet. Det er ikke træningen der der får dem til at stoppe, men det er heller ikke træningen der får dem til at blive. Der skal mere til, men løsningen er måske lige for.

Hvad sker der, når man samler en gruppe unge mennesker fra forskellige landsdele og forskellige bådtyper til en weekendtur i København? SPOILER: De beviser, at fællesskabet og fælles lyst til påvirke sportens fremtid er langt større og stærkere end forskellighederne.

En hyldest til alle jer, der dagligt sørger for at klublivet giver modspil til det stadig voksende digitale liv. Algoritmerne kender os. De fodrer os med det, vi kan lide – og fjerner alt det, vi ikke vidste, vi havde brug for. Men hvad sker der, når vi træder ud af det kuraterede og ind i noget, vi ikke selv har valgt?

155 skoleelever var i midten af marts samlet, da Silkeborg Kajakklub afholdt Skolekajak Grand Prix. Formålet var at synliggøre kajaksporten og vække elevernes interesse. Alt sammen for at tiltrække nye medlemmer til klubben.