Det kan umiddelbart virke svært at finde lighederne mellem Arresø og de sprudlende fosser i Norge, Sverige og Finland.

Og der er da også en verden til forskel på at padle kano i de danske farvande, fjorde og søer til at kæmpe med vildt vand og skjulte sten på Emån i Sverige.

Netop den forskel var omdrejningspunktet for det store uddannelsesmøde, der fandt sted i Kotka i Finland i slutningen af september. Her mødtes repræsentanter fra 11 europæiske lande – herunder også Danmark – til en snak om uddannelsesnormerne inden for foskajak og kano.

– Vi er med i det europæiske samarbejde, som hedder Euro Paddle Pass, forkortet EPP. Vi er en samling af 11 europæiske lande, som har vedtaget, at vi har den samme ramme for vores uddannelser, når det kommer til egenfærdigheder. Så i danske termer er det IPP-niveauerne, forklarer Morten Ib Juul Madsen, uddannelseskonsulent i Dansk Kano og Kajak Forbund.

En fælles norm

To gange årligt mødes de 11 lande og udveksler erfaringer samt strømliner normerne for deres uddannelser. Og i Kotka var der fokus på IPP 3-niveauet i henholdsvis kano og foskajak.

Morten Ib Juul Madsen og udviklingskonsulent Bjørn Thomsen på vej ned af den finske fos i turkano. Foto: Kai Lindqvist

Og det var et tætpakket program, der mødte deltagerne ved uddannelsessamlingen. Foruden at deltagerne fik mulighed for at udveksle erfaringer, skulle de følge en IPP 3-prøve i kano og foskajak fra vandet.

I turkanoer padlede de side om side med prøvedeltagerne for at observere prøvens forløb, og hvordan den adskilte sig fra normerne i deres egne lande. 

– Dagen efter skulle vi så skrive alt det ned, som vi havde erfaret fysisk og praktisk på vandet, så vi kunne lave konkrete forslag til, hvordan den fælles norm kunne ændres eller tilpasses, siger Morten Ib Juul Madsen.

Strømmende vs. åbent vand

Der kom særligt et konkret tiltag ud af mødet. For mens man i Finland har et stort behov for, at det er et krav at kunne padle på strømmende vand på IPP 3-niveauet, er det behov lidt anderledes i Danmark.

Det var den fælles uddannelsesramme for egenfærdigheder i turkano og foskajak, der var på programmet. Foto: Morten Ib Juul Madsen

– I Danmark er det til gengæld nødvendigt, at man kan padle på åbent og vindpåvirket vand. Derfor laver vi en model, hvor 90 procent af indholdet i IPP 3-normen i turkano er ens på tværs af landene, mens de sidste 10 procent adskiller sig fra hinanden, siger Morten Ib Juul Madsen.

Tager man til Finland med et dansk IPP 3-bevis i turkano, kan de finske instruktører altså fremover stille krav om, at man viser, at man kan padle på strømmende vand.

DKF forventer desuden, at det til foråret 2025 bliver muligt at udstede danske IPP-beviser i foskajak.

– Der er sat et pilotprojekt i gang, og når det danske arbejde bliver godkendt, så kan vi fremadrettet udstede IPP 1-3-beviser i foskajak. Kurserne og prøverne bliver gennemført i eksempelvis Sverige men med danske instruktører, forklarer Morten Ib Juul Madsen.

Tag beviset med ud i verden

Normerne og kravene for foskajak er blevet særligt interessante i Danmark, da flere højskoler og private firmaer allerede i dag gennemfører foskajak-forløb i Sverige og Norge.

– De har et ønske om at certificere danske IPP-beviser til deres kursister, forklarer Morten Ib Juul Madsen.

Redninger skal der indimellem til, når man padler på fos. Så er det vigtigt, man har en makker, der kan hjælpe. Foto: Guido Grugnola

Formålet med det europæiske EPP-samarbejde er blandt andet, at man kan tage sit uddannelsesbevis med til udlandet og benytte det på samme måde som herhjemme. 

De årlige samlinger bidrager derfor til en fælles forståelse for normerne og kravene for egenfærdigheder, lyder det fra Morten Ib Juul Madsen.

– Vi har vedtaget, at vi anerkender hinandens uddannelser, og derfor kan du i næsten alle tilfælde tage dit danske bevis med til eksempelvis en svensk klub og blive budt velkommen som roer. Dit danske IPP-bevis er lige så godkendt som det svenske “paddelpasset”, siger han og understreger, at det samme gør sig gældende i de andre EPP-lande.