Fra Amager Strand til Diskobugten

Planen var i første omgang aldrig at blive kajakguide. Hverken kajakken eller teknikken på Amager Strand tændte drømmen hos de to venner. Men et sted i forløbet mod Instruktør 2 vågnede glæden ved det, og et enkelt opkald ændrede hele sommeren.

“Det var egentlig lidt tilfældigt, da vi jo havde lagt sommerferieplaner og lige var færdige med studiet som friluftsvejledere. Men et opkald til Albatros Rejser ændrede sommeren,” fortæller Louise.

Det var kombinationen af storslået natur og en fremmed kultur, der for alvor greb dem.

“Isbjergene, kulturen og den smukke natur gør det til et helt unikt sted at få lov at arbejde. Det at kunne bruge naturen til at ro kajak, også mellem isbjergene og det vilde dyreliv,” siger Agnete om en af de store drivkræfter bag valget.

“Så er det bare vildt fedt at få lov at tage folk med rundt mellem isbjerge og i en natur, der er så anderledes end den danske, vi selv havde roet i,” supplerer Louise.

Og så var der hvalerne, en helt ny slags sikkerhedsovervejelse, som ingen dansk kajaktræning havde forberedt dem på.

“Ja, og hvaler, som jo var en helt anden sikkerhedsmæssig udfordring og andre overvejelser, vi skulle gøre os, end det, vi havde trænet til hjemmefra,” griner de begge. At tage højde for kælvende isbjerge var, som de tørt konstaterer, ikke en del af case-håndteringen i Danmark.

Frokost på klipperne i Diskobugten

Et års forløb som friluftsvejledere lagde fundamentet for livet som guide i Grønland. Efter måneder med træning og teori opdagede Agnete og Louise, at de havde flere evner med i bagagen, end de selv var klar over.

“Det var jo på mange måder meget roligt vand, vi var ude i. Vi havde sjældent storm og bølger, når vi guidede. Det var noget helt andet end vores IPP3-prøve i Isefjorden. Sådan nogle forhold var vi aldrig ude i som guider. Prøven var klart hårdere end nogle af de forhold, vi har guidet i. Men den gav os et overskud, vi ikke vidste, vi havde, når vi var på tur,” forklarer Louise.

Det overskud viste sig at være selve nøglen til jobbet.

“Det at have noget overskud og overblik fra sit instruktør forløb og IPP3-prøven, der ved man, hvad man laver. Man har erfaring med turledelse og gruppehåndtering, som er fedt at have med. Det er jo ikke svært at ro i den grønlandske natur, men det er rart at vide, hvad jeg skal gøre, hvis der skulle ske noget med gruppen. Jeg har styr på dem, og det er rart at føle sig kompetent til at gøre det rigtige. Der ligger overskuddet, som gør, at man kan gøre turen fed for den gruppe, man har med,” siger Louise.

Kompetencerne handler dog om mere end teknik og nødprocedurer:

“Det at have samling på gruppen og de generelle sikkerhedsovervejelser. Det at kunne skabe tryghed, både rent teknisk, men også i forhold til hvilke ruteplaner vi lægger for at komme sikkert frem og tilbage. Og så ligger der en hel del formidling i det simple: at kunne gøre tingene overskuelige og håndterbare uden at sige for meget, så det giver mening for folk.”

Da isbjerget kælvede

En af de sidste dage i sæsonen leverede den ultimative test af al den træning. Et isbjerg kælvede tæt på ruten for en gruppe, de netop havde guidet.

“Havde vi været der fem minutter før og ikke sejlet uden om, var vi helt sikkert endt i vandet,” fortæller Louise om situationen, hvor de rigtige beslutninger blev truffet i tide, og gruppen slap for en tur i sludder-isen.

Udsigten fra hverdagens arbejde

Sommeren i Ilulissat har ikke bare givet Agnete og Louise en uforglemmelig oplevelse, den har også flyttet noget i deres blik på fremtidige rejser og job.

“En vigtig pointe ved at rejse med jobbet i hånden er, at det er vildt fedt at have nogle skills, man kan tage med sig og give noget tilbage med, uanset hvor i verden man ender. Det er meningsfuldt, man er ikke bare på ferie,” siger Agnete.

Grønland har åbnet døren til et helt kort over muligheder med kajak som arbejde.

“Når vi nu begynder at søge nyt, kan man rejse mange andre steder med fed natur, for eksempel Norge, USA eller Sydeuropa. Man møder så mange spændende mennesker, som er med til at åbne døre til andre store naturoplevelser,” fortæller Louise.

Og så er der selve håndværket i at være guide, som rækker langt ud over Grønlands isfyldte fjorde.

“Der er generelt en masse fed læring i at møde mennesker og strukturere aktiviteter for dem, og i simpelthed at kunne formidle de omgivelser, vi befinder os i,” slutter Agnete.