Det begyndte med en bemærkning på et møde i Friluftsrådet Øst Sønderjylland i marts 2025. Nogen nævnte, at Sønderborg Kommune var på vej med forbudszoner for vandsport. Zonerne var rettet mod kitesurfere. Men Maria Aas, der sad med ved bordet, hørte noget andet: tre stednavne, hun kendte alt for godt fra vandet.

Augustenborg Fjord ved øen Katholm. Broagerland ud for det gamle Cathrinesmindes Teglværk. Høruphav ved Lillehav.

Det er alle tre farvande, hvor roere og kajakker færdes dagligt. Katholm og Lillehav ligger inde i klubbernes daglige rofarvand, og strækningen ved Cathrinesminde passerer stort set alle, der er på vej ind eller ud af Flensborg Fjord. Et forbud, der i dag rammer et kitesurfsejl, kan i morgen ramme en pagaj.

Samme weekend skrev Maria til DKF’s miljø- og udviklingskonsulent: “Det skulle være målrettet kitesurfere, men kan jo også ramme alle andre. Sig til, hvis du har brug for hjælp.”

Et og et halvt år med øje på sagen

Sager som denne afgøres sjældent i én omgang. Fra den første bemærkning i marts 2025 gik der halvandet år, før kommunen indkaldte til det afgørende arbejdsmøde i august 2026. I mellemtiden havde Det Grønne Råd i kommunen anbefalet at regulere tre farvande med forbudsperiode.

Sagen havde været drøftet i tre politiske udvalg – Idræt- og Fritidsudvalget, Kultur-, Handel og Turismeudvalget samt Klima- og Miljøudvalget – og her var det, at den lokale frivillig tog kontakt til alle i de tre udvalg og  bragte turismemuligheder på banen, “lidt som a la Cold Hawaii”, og det blev deres indgangsbillet til forhandlingsbordet.

Det er præcis den slags proces, en Blå Ambassadør er sat i verden for at følge. Med lokalkendskab, tålmodighed og et blik for, hvor roernes interesser risikerer at blive glemt, når andre brugergrupper står i centrum.

To dage før mødet skrev Maria en besked til Jan Petersen, den frivillig som skulle repræsentere Friluftsrådet ved bordet: for hvis resultatet bliver forbudsperioder, var det vigtigt at  holde fokus på, om forbuddet ikke omfattede robåde og kajakker. Jans svar kom samme aften: “Jeg tror ikke, der kommer forbud. Jeg er godt forberedt.”

Ved bordet i Rådhuset

Den 25. august mødtes repræsentanter fra Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Friluftsrådet, Als Windsurfing Klub og Sønderborg Kitesurfing Forening med en dagsorden: at definere, hvordan vandet skulle deles mellem naturhensyn og friluftsliv i de tre områder.

Det centrale begreb i den slags forhandlinger er Natura 2000 – EU’s netværk af beskyttede naturområder, hvor særligt fugle og deres levesteder har krav på ro. Er et farvand udpeget som fuglebeskyttelsesområde, vejer hensynet til ynglende og rastende fugle tungt. 

Efter en lange forhandlinger, nåede parterne frem til tre kompromiser:

• I Broager Vig erstattes det eksisterende sommerforbud (15. maj til 15. september), som alle var enige om ikke spillede nogen rolle for fuglelivet, af et vinterforbud fra 1. november til 31. marts. Forbuddet omfatter alene wind- og kitesurfing.
• I Hørup Hav bliver der ikke et sæsonforbud i hele bugten, men et permanent fredningsbælte langs Kegnæs’ nordkyst på cirka 5.000 gange 750 meter. Igen: kun for wind- og kitesurfing. Den del af Høruphav, hvor surferne og surfskolen holder til, friholdes.
• Ved Katholm Ø kommer der slet ikke noget forbud. Øen er hverken Natura 2000- eller fuglebeskyttelsesområde, og den er privatejet. I stedet skal der arbejdes med oplysningsskilte om, at man ikke må gå i land.

For DKFs klubber er den vigtigste linje i notatet, at forbuddene ikke omfatter robåde eller kajakker.

Det usynlige arbejde

Det er let at overse, hvad der egentlig skete her. Der var ingen demonstration, ingen læserbreve, ingen kampagne. Bare nogle frivillige, der hørte et par stednavne og vidste, hvad de betød. Et telefonopkald til forbundet. Et par mails hen over halvandet år. Og en velforberedt mand ved et mødebord, som sørgede for, at ordet “kajak” ikke gled ind i en forbudstekst ved en fejl.

Det er kernen i det, DKF’s Blå Ambassadører laver. De sidder med i friluftsråd, grønne råd og kystvandråd. De læser dagsordener, som de fleste af os aldrig ser. De kender deres lokale farvand godt nok til at vide, hvornår en sag, der handler om nogle andre, i virkeligheden også handler om os og sørger for at roere og padlere ikke bliver reguleret som en bifangst.

Sagen i Sønderborg er ikke afsluttet. Forslagene skal nu i kommentering hos deltagerne, derefter til formandskaberne i de tre udvalg, og så skal jura, afgrænsning, skiltning og eventuel afmærkning på vandet afklares. Men den retning, der blev lagt den 25. august, er en, man kan ro med.