[ TEKST & Billeder: Joakim Böcher ]
5. maj 2026
TOURING
Kan man ro fra Søborg til Øresund?
Nej! - Og dog - Kun hvis du er tilstrækkelig tosset og uvidende.
For 30 år siden satte tre kajakroere sig for at gøre det, tilsyneladende umulige, nemlig at ro fra Utterslev Mose hele vejen langs Vestvolden til Øresund. Det blev en tur gennem glemt natur, gamle forsvarsværker – og 24 vilde overbæringer over alt fra pigtråd til motorveje. En historie om stædighed, dumdristighed og en god portion humor. Og om hvordan en idé, der måske aldrig skulle have være afprøvet, alligevel blev det.
Baggrund
I anledning af, at det nu er nær 30 år siden, jeg – sammen med to andre ”galninge” – gennemførte et sindssygt projekt, nemlig at sætte tre kajakker i vandet ved Moseskellet i Søborg, med det formål at forsøge at ro ned til Øresund via Utterslev Mose og Vestvolden og herefter videre til Skovshoved, så vover jeg nu at udgive denne artikel i Magasinet. Oversigten over den planlagte tur kan ses på herunder.
Man skal – set i bakspejlet – være godt tosset for at begive sig ud på nedenstående tur, hvor man med sin kajak skal forcere pigtråd, motorveje, jernbaner, tjørn, brombær, fæstningsværk, meget klamt vand, kanonstillinger, gitter, rør, brændenælder, stejle skråninger, mudder, lave broer mv., i alt med ca. 24 overbæringer!
Også godt at se i bakspejlet, så tænkte vi ikke over, om det overhovedet er lovligt at ro på Vestvolden og Utterslev Mose! Der var i hvert fald ikke nogen skilte, der oplyste om det.
Hvordan opstod tanken om at ro på fæstningskanalen?
Det hele startede med, at undertegnede en dag i 1995 cyklede langs en idyllisk kanal i Rødovre. Hej, tænkte jeg: “Den kanal må man da kunne ro på”, og ved nærmere analyse af Kraks kort (lang tid før elektroniske kort) viste det sig, at kanalen i daglig tale hedder Fæstningskanalen ved Vestvolden. Jeg fik overtalt to andre kajakroere fra klubben til at tage udfordringen op til overvejelse, og da vi dengang var i noget bedre form end i dag, skulle vi ikke bare ro på Fæstningskanalen, næ! Vi besluttede at hente tre kajakker i Skovshoved og sætte dem i en kanal i Søborg med henblik på at ro derfra og hele vejen til Avedøre og videre tilbage til Skovshoved – i alt ca. 45 km.
Lidt historisk analyse
Som det fremgår af kortet, er Vestvolden en del af Københavns gamle forsvarsværk (befæstning), der med kanaler, søer, sluser, volde, batterier og forter lå i en ring rundt om København – helt fra Avedøre til Klampenborg. Systemet blev påbegyndt i 1885, og vandmæssigt bestod det af både permanente kunstige kanaler, naturlige søer og af oversvømmelsesområder.
Sidstnævnte strakte sig helt fra Utterslev Mose, via Gentofte Sø, Hundesømosen, Ermelunden, Ordrup Krat og endelig Klampenborg Galopbane. Når en fjende nærmede sig, kunne det ved hjælp af et sindrigt slusesystem lade sig gøre at lede vandet fra Farum Sø, Furesøen, Bagsværd Sø og Lyngby Sø ud i dette oversvømmelsesområde. En af de største sluser lå for enden af kanalen, hvor Bådfarten i dag ligger i Lyngby – herfra kunne man oversvømme hele området til den anden ende af systemet, der i dag udgøres af Klampenborg Station og Hvidørevej. På midten af dette system ligger Ermelundsdæmningen. Den blev etableret således, at en del af vandet ville løbe ud i området ved Hundesømosen og Gentofte Sø og til Utterslev i stedet for at løbe ned mod Klampenborg.
Fra naturens side er Utterslev Mose sammen med Kagsmosen i sig selv et vandreservoir, så det var ’enkelt’ at forsyne kanalen med vand; man skulle ’bare’ tilslutte Utterslev Mose med kunstige kanaler ned til Avedøre med stemmeværk, kunstige permanente kanaler og sluser, så havde man en Fæstningskanal.
På billedet herover ses noget af opførelsen af Vestvolden ca. 1890 og graven, der senere skulle fyldes med vand. Den var oprindeligt overalt 16 meter bred og havde en vanddybde på 2,5 meter, bortset fra midten, hvor vanddybden var 3,5 meter, således at hestevogne og rytteri ikke kunne passere voldgraven. På billedet ses også et af de mange kaponier (kanonstillinger), som findes for hver ca. 800 m på kanalen (og som vi skulle ro uden om). Kaponiererne er lavet således, at man kunne skyde ned langs kanalen og eliminere en evt. fjende, der ville forcere kanalen. Da hele anlægget var aktivt – senest under første verdenskrig – var der ca. 50.000 soldater udkommanderet på fæstningerne. Imidlertid blev de militære flyvemaskiner opfundet på daværende tidspunkt, og qua den nye våbenteknologi blev hele befæstningsanlægget opgivet og nedlagt ca. 1920.
Planlægningen
Som sagt opdagede jeg, at kanalerne stort set stadig er der; de er blot tilgroet de fleste steder og skjult af en kraftig vegetation, og siden forsvarsanlægget blev opgivet, er der flere steder fyldt op til etablering af veje, motorveje, bebyggelser og udvidelser af jernbaner. Hvis man ser nærmere på et kort i dag, kan man se, at noget blåt (vand) starter for enden af Søborg Hovedgade og slutter helt nede ved Brøndby Strand. Det var det, der måtte prøves at ro på! Kan man virkelig ro helt fra Søborg til Skovshoved?
Turen blev forberedt ved, at jeg tog ud til de mere sofistikerede områder, f.eks. hvor motorveje og jernbaner krydser kanalerne. Overbæringsmuligheder blev undersøgt i form af nærliggende tunneller, lyskryds og broer. Adgangsveje til kanalerne blev undersøgt flere steder, og endelig blev en lille del af strækningen testroet for at undersøge vanddybde, siv og bevoksninger. Selv om det så suspekt ud med pigtråd, afspærringer og gamle militærkonstruktioner, så igen: Det måtte prøves! Som skrevet lykkedes det også at finde et par tosser, som ikke var bange for at forcere mudder, bundløs sump, brændenælder, roser, tjørn, nærgående svaner, insekter, rotter, kryb – for ikke at tale om passage af trafikerede veje med en kajak på slæb! De to andre tosser var Kim Darfelt og Allan Kleinert – begge fra Skovshoved Roklub.
Turbeskrivelse
Det er nok de færreste, der er interesseret i at høre om alle de celebre detaljer, man kan støde ind i på en kanal, der bare ligger hengemt. I stedet kan du dyrke billederne fra turen og ’nyde’ følgende overordnede ’resumé’ af turen:
Det begyndte idyllisk
Turen startede i roklubben kl. 9, hvor vi læssede de tre kajakker på en bil.
Efter at have pakket kajakkerne med lidt ekstra tøj, madpakke og drikkevarer gik starten kl. 10.10 fra kanalen i Søborg ud mod Utterslev Mose.
Som det ses, ser vi (unge) friske ud, hvilket jo var før, vi anede noget om, hvad der ventede.
I Utterslev Mose hilste vi på mange måger og andre hvide flyvende væsner, som ikke helt lignede nogen, der var vant til at se roende. Ude på søerne kan man overhovedet ikke se andet end dyr og planter og næsten ingen bebyggelser.
Solen skinnede, vinden var svag, og fuglene kvidrede – det var foreløbig en “trestjernet tur”, udtalte Kim Darfelt. Det var også nemt at passere de to veje over mosen, herunder Hillerødmotorvejen, for tunnelerne var store nok til at ro i.
Herefter starter løjerne!
Første udfordring bestod i at stige ud af kajakken midt imellem gamle cykler og andet affald i vandet – 70 cm op og igennem et gitter med kajakken – overbæring over den befærdede Åkandevej – ind i et brombærkrat og ned på den anden side via en skrænt til en grøn ærtesuppe. Dette var den første overbæring, som efter turen kan klassificeres som en ”middelsvær” overbæring!
Vi startede ud i hvide T-shirts, men det varede ikke ret lang tid, når man ror i en ærtesuppe.
24 gange op og ned
På turen oplevede vi ca. 24 overbæringer; nogle var lette – det var bare en for lav bro, som ses i baggrunden på det ”idylliske” regnvejrsbillede, som man kommer til, efter man har forceret Frederikssundsbanen ved Husum Station. (Det var i øvrigt fra Husum Station, at et sidespor førte ud langs Vestvolden, sådan at forsyninger (granater) hurtigt kunne komme frem til stillingerne).
Andre overbæringer var der mere udfordring i, fx overbæringen over Holbækmotorvejen, hvor vi måtte bære kajakkerne ca. 900 m – eller hvor vi skulle passere den firsporede jernbane mellem København og Roskilde og kun kunne komme videre via en muddertur på 45° direkte i kanalen.
Turen var både grim, spændende, fascinerende og flot. Fx mens man ror, passeres gamle forsvarsanlæg med skydeskjul, ammunitionsdepoter, antikke adgangsbroer, underlige rør, kaponiererne og mange sluser, hver med særlige gitterspærringer, fordi fjenden ikke skulle kunne passere slusen.
Regn, mudder og uheld
Uheldigvis begyndte det at regne, da vi bar kajakkerne over Roskildevej. Derved blev skråningerne mere glatte og smattede, hvilket igen var en særlig udfordring. Kim tog bl.a. en baglæns glidetur, som endte med, at hovedet ramte jorden, efterfulgt af kajakken, der kom ned over ham. “Åhh, skete der noget med kajakken?” spurgte Allan.
Den første pause blev holdt på en jernbanesti i Glostrup, efter at have passeret sporene, hvor togene susede forbi med 140 km/t! I tordenvejr spiste vi nogle æbler, så kajakkerne kunne veje lidt mindre til de næste overbæringer.
Træthed og Avedøre i sigte
Indrømmet, på et tidspunkt var vi ret trætte af mudder, myg, svovldampe og overbæringer. Så da vi så Avedøreværket, fik vi fornyede kræfter. Der er nemlig ikke nogen mennesker til at heppe på en. De mennesker, man ser på sådan en tur, er ved at tabe både næse og mund – de peger og har aldrig set noget lignende.
Det gælder i øvrigt også de svaner og ænder, vi mødte. Jeg tror aldrig, de har set et fartøj på kanalen. Dette blev vi overbevist om, da en svane foran os pludselig i panik dykkede ned og forsvandt. Det var der ingen af os, der nogensinde havde set før, men ok, den havde nok heller ikke set et menneske på kanalen før.
Den næstsidste overbæring var faktisk en ”underbæring” under Amagermotorvejen, og her kunne vi godt mærke på kroppen, at glasfiber-turkajakker og tracere faktisk vejer en del, når man alt i alt nok har slæbt dem 3 km!
Ud på Sundet – og i mål
Vores frokost blev indtaget under en parasol i silende regnvejr i Brøndby Havn. Herefter var der 28 km tilbage til Skovshoved!
Der er ikke meget at berette fra turen på Sundet, bortset fra, at nu kunne vi også godt mærke, at vores kroppe faktisk var ’halvgamle’.
Skovshoved blev nået kl. 18.15, og efter den lange tur på Sundet kunne man slet ikke se på bådene, at de tidligt på dagen lignede en sumpindianers kamuflerede jagtkajak.
Slutnoter
Efter sådan en tur kan det ikke med ord beskrives, hvor dejligt det er at stå under en varm bruser og tænke: – yes, we did it!
Vi var godt tre timer længere om turen end først beregnet, hvilket kunne have endt frygtelig trist, fordi Allan havde planlagt sit første stævnemøde med sin nuværende kone langt tidligere end hjemkomsten. Det var en tid helt uden mobiltelefoner, men han er stadig gift.
30 år er nu gået, og i dag er Vestvolden meget mere kendt, end den gang vi begav os ud på ekspeditionen. Fx findes Oplevelsescenter Vestvolden, informationsfoldere, skiltninger og flere hjemmesider med information om befæstningen.
Der er også siden sket det, at kanalen visse steder er fritlagt ved, at man har ryddet vegetationen, så det ser helt anderledes ud end den gang.
Ydermere har nogle kommuner for nylig bekostet en oprensning af kanalen nogle steder, fordi flere års kloakudledninger mv. har skabt store lugtgener og forurening. Disse steder er kanalen så blevet mere ”appetitlig”.
Jeg kan også oplyse, at der en gang om året er Befæstningens Dag, som finder sted den sidste søndag i september. Her kan man komme ind og se flere af Vestvoldens hemmelige steder.
Det viste sig også efterfølgende, at det overhovedet ikke er tilladt at ro på Utterslev Mose og på Vestvolden – godt vi ikke vidste det, men bare kastede os ud i det! Nå, men uanset det er hermed den vanvittige rotur vitterliggjort for offentligheden.
Med kajakken pakket til randen og sommerfugle i maven drog Lone Hage Rasmussen, med kæreste og kajakker, afsted mod Blekinges skærgård. Foran ventede øde klipper, stille morgener og den særlige frihed, man kun finder på vandet.
Hanne Nordfalk og Stefan Hammerich har gjort det til en del af deres liv at rejse ud og opleve verden fra deres kajakker. Denne gang er de dog ikke taget længere væk end til Sverige, hvor de har udforsket søen Västra Silen, hvor skønhed og vildmark mødes.
Forestil dig, at du er på vej til en længe planlagt kajaktur. Solen er knap stået op, og du har pakket bilen med alt det nødvendige udstyr. Kajakken er spændt fast på biltaget, kaffen damper i kopholderen, og du mærker forventningens glæde over en dag på vandet. Du kører ud på motorvejen, radioen spiller stille i baggrunden, og alt virker perfekt - lige indtil ...
En fortælling om en klub kanotur til Krokån. En Klub der har dyrket fospadling i 4 årtier. Noget der har været forbeholdt de få, men som langsomt er ved at ændre sig. Artiklen blev trykt første gang i Magasinets sidste papirudgave i 2022
© indhold fra Magasinet må ikke gengives uden tilladelse. Du må dog meget gerne linke til indholdet.
Views: 6