PaddlePlay
PaddlePlay – en legesamling til inspiration
Da man som træner godt kan savne lidt inspiration, hvis tasken er tom, har DKF udviklet en “legedatabase”. Denne legesamling har vi døbt PaddlePlay, og den er tænkt som en hjælp til B&U-trænere, der mangler nogle lege til at få trænet færdighederne med børnene på en sjov måde.
Det er en aktivitetsdatabase, hvor man kan finde lege via forskellige søgeord eller tags så som: færdigheder, vand/land, bådtype.
Vær med til at udvikle databasen
PaddlePlay er dannet ved at samle lege, der allerede findes i DKF – både hos B&U-trænere og i eksisterende materiale. Idéen er, at alle skal kunne lægge gode lege og aktiviteter ind i databasen, så den vokser.
Alle brugere skal være med til at give kommentarer, så vi finder de bedste og sørger for, at kryptiske formuleringer ændres. Databasen findes som Google Sheets her. Nederst i arket kan du se, at der er en fane til aktiviteter på vandet og en fane til aktiviteter på land/vintertræning. I arket kan du tilføje lege eller finde inspiration til B&U-træningen i din klub.
I DKF har vi også lavet en samling af 10 lette og sjove lege på vandet, som alle kan bruge i forbindelse med børnetræningen. Vi anbefaler, at du printer dem og viser dem til børnene før træningen starter.
Download 10 sjove lege fra PaddlePlay som PDF: Klik her.