DKF’s miljøkampagne 2017
Baggrund for kampagnen: Hvorfor er der brug for en miljøkampagne? Forbundet har i alle årene arbejdet målrettet med at udbrede kendskabet til og interessen for natur og miljø, især blandt den meget store andel af medlemmerne, der bruger kano og kajak til rekreative oplevelser og fornøjelser. Forbundet har gennem de seneste år haft massiv medlemsfremgang og er nu vokset til ca. 22.000 medlemmer fordelt i ca. 170 klubber. Derudover viser data fra IDAN (Idrættens Analyseinstitut), at der et stort antal selvorganiserede roere, som DKF ønsker at komme i kontakt med, for at formidle information om færdsel på vandet og naturforståelse. DKFs kampagne vil øge mulighederne for at komme ud på vandet for klubmedlemmer og selvorganiserede roere, ved at formidle information om, hvor man må ro i hvilke perioder, med chancen for gode oplevelser i naturen, uden at forstyrre den. Projektet sigter også efter at skabe bedre forståelse af naturens kræfter, såsom vind og bølger, og denne viden vil også hjælpe roerne med at undgå faresituationer og give dem bedre oplevelser på vandet. Hvordan kan man deltage? I løbet af forår vil DKF hovedsageligt fokusere på følgende aktiviteter: – Fotokonkurrence: Hvis du eller din klub er ud og samle affald i jeres lokale vandområder, kan I sende billderne til DKF, med en kort beskrivelse af aktiviteten og være med i konkurrence for en præmie til klubben. – Affaldsindsamling i Københavns kanaler: Københavns Universitet Studenteridræt (KSI) og Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF) inviterer alle kajakroere med lyst til at gøre en forskel til en affaldsindsamling fra kajakken i København. Overskuddet går til Plastic Change. Læs mere HER – Besøg af en naturvejleder: Bestil en naturvejleder, så I kan få en hyggelig tur på vandet, samtidig med at I får mere information om dyr, planter, beskyttede områder og meget mere. De forskellige aktiviteter og konkurrencer formidles igennem Facebook, email til klubberne, nyhedsbrev og andre medier. Hvis du har en ide om, at din klub vil gerne høre mere om relevante miljøaktiviteter lokalt, skriv til il@kano-kajak.dk og få en startpakke til affaldsindsamling, en idekatalog med inspiration, og mulighed for at vinde præmier og bestille naturformidlingskurser.