DKF har ansat Kim Wraae i stillingen som midlertidig landstræner

DKF har ansat Kim Wraae i stillingen som midlertidig landstræner i perioden 21 JUN – 15 AUG 2021. I denne periode forestår Kim træningen for de atleter på Elitecenteret, som ikke er engageret i forberedelserne op mod – og deltagelsen i OL i Tokyo. Denne træning forgår i snæver koordination med cheflandstræner Zoltan Bako og landtræner Mette Barfod, der i denne periode har fokus rettet mod forberedelserne op mod – og deltagelsen i – OL. Kim varetager på samme tid fortsat sin opgave som cheftræner på TCH. Velkommen til Kim i denne midlertidige stilling. Lars Robl Sportschef

U-EM: Danmark ror for topplaceringer

  Selv om der efter to års corona-pause fra international konkurrence naturligt nok er mange ubekendte i spil i forhold til egne og konkurrenternes træning i perioden og forberedelser frem mod mesterskaberne, så har de danske ungdomslandshold  i kano og kajak for juniorer og U23 en historisk god ballast med til U-EM i polske Poznan fra torsdag til søndag. – Traditionelt har vi gjort det godt til EM i senere år og har vundet mange medaljer, så jeg forventer, at vi trods den lange pause og de mange ubekendte, har niveauet, der gør, at vi kan blande os med fremme.  Og kan vi komme fra Poznan med et par medaljer, så vil vi bestemt være glade, siger Dansk Kano og Kajak Forbunds talentchef og U-landstræner, Finn Pape. Han vil ikke spå om discipliner og løb, hvor medaljerne kan falde. – Vi er med – og vil gerne være med – i alle discipliner. I hvilke discipliner og løb, vi kan være med helt fremme, må tiden vise. Alle atleter har vist højt niveau til vores udtagelsesstævner, så nu handler det om, hvilket niveau konkurrenterne er på, siger Finn Pape. Senest tog Danmark fire medaljer, to af guld og to af sølv, ved EM i Tjekkiet i 2019. En af sølvvinderne er med i Polen, nemlig juniorroeren Katrine Jensen fra Maribo Kajakklub.   Program og resultater: https://eca.wzkaj.poznan.pl/   For yderligere oplysninger: Finn Pape 3042 4433   Landsholdene   Dame U18 Katrine Jensen, Maribo Kajakklub Karoline Nielsen, Silkeborg Kajakklub Sophie Blomgren-Hansen, 361 Kano- og Kajakklub Stella Gl. Winther, Holte Roklub Mille B. Andersen, Silkeborg Kajakklub   Herre U18 Nikolaj Bryde, Hellerup Kajakklub Jeppe Kristensen, Kano- og Kajakklubben Limfjorden Marcus Steenfeldt Blem, Vallensbæk Kano og Kajak Club Kristian Kamper Kristensen, Nybro-Furå Kano- og Kajakklub Gustav Skau Toftgaard, Kolding Kajakklub   Dame U23 Caroline Emilie Faurschou, Silkeborg Kajakklub Emma Bock, Hellerup Kajakklub Frederikke Hauge Matthiesen, Lyngby Kanoklub Anna Find Hansen, Vallensbæk Kano og Kajak Club Cathrine Rask, Silkeborg Kajakklub Nanna Brandt Pedersen, Silkeborg Kajakklub   Herre U23 Asbjørn Lolk-Hansen, Kano- og Kajakklubben Nord Thorbjørn Rask, Silkeborg Kajakklub Gustav Bock, Hellerup Kajakklub Lukas Solne, Silkeborg Kajakklub Christian Farstad, Silkeborg Kajakklub Rasmus Knudsen, Lyngby Kanoklub William Gravlund, Hellerup Kajakklub Mark Eger Schrøder, Vallensbæk Kano og Kajak Club Kristoffer Ravn Neve, Nybro-Furå Kano- og Kajakklub (kano) William Anker Scales, Nybro-Furå Kano- og Kajakklub (kano) William Birch Johansson, Nybro-Furå Kano- og Kajakklub (kano)