Affaldsindsamling i Københavns kanaler d. 24. september: rutebeskrivelse
Her er en beskrivelse af de 5 kajak-affaldsindsamlingruter, der starter og slutter ved Islands brygge til DKFs affaldsindsamling d. 24. september (ændringer kan forekomme på dagen): – Tømmergraven og rundt ved Fisketorvet, kort rute 4-5 km: ro sydpå og ind i Tømmergraven efter Fisketorvet, ro langs Skibroen og kom under vejen og ind til Fisketorvet, syd fra (ved højvande kan man ikke, så ros tilbage og ind til Fisketorvet nord fra), bonus indsamling er at ro rundt om Hotel island – saml også affald på vejen tilbage, langs Kalvebod Brygge op til Bølgen. -Frederiksholmløbet: medium rute 5-6 km: ro sydpå og t.h. / vestpå ind ad Frederiksholmsløbet, hvor der samles i alle krogene og i kanalen ind mod H.C.Ø-værket, saml også på vejen tilbage mod Islands Brygge. – Chr.havn kanal og rundt om Chr.borg, medium rute 5-6 km: ro nordpå og under langebro og t.v. /vestpå ind ad Frederiksholms Kanal, efter Børsen er i ude i hovedløbet igen, hvor i ror t.v. / nordpå og under nye Inderhavnsbro og t.h. /østpå og ind i Chr. Havn kanal, ro sydpå til bunden af kanal, t.h. /vestpå hvor den drejer og t.v./ sydpå, ned mod Islands brygge, når man er i Hovedløbet igen. – Holmen rundt, lang rute 7-8 km, ro nordpå og under langebro og t.v. /vestpå efter papirøen, ind ad Snedkergraven og videre gennem den til Erdkehlgraven og vandområdet ved kanonbådsskurene, ro evt. ind i Laboratoriegraven (nedenfor Arsenalvej/Refshalevej) ved kajakpolobanerne, ro ud til Hovedkøbet i nordlige ende af Erdkehlgraven gennem Maskinrenden til Hovedløbet, evt. i kanalerne BAG om Operaen ned til papirøen og retur til Islands Brygge. – Tegl-og Sluseholmen: lang rute 8-9 km, ro sydpå og t.h. / vestpå ind ad Teglværksløbet og rundt i Teglværkshavnen. På vejen retur roes igennem de nye kanaler ved Sluseholmen og hvis tiden er til det lige ned omkring Slusen før der roes nordpå og tilbage til Islands Brygge (drop indsamling på vejen tilbage da andre grupper samler ind her). Find mere information HER Direkte tilmelding HER Har du brug for mere information, kontakt venligst Irene Lauridsen på il@kano-kajak.dk